Studieliv
16.11.2022
af
Matilde Leander
Foto: Drazen Zigic/Shutterstock
Næsten hver sjette studerende har oplevet negativ forskelsbehandling på studiet – en kultur, som nogle af underviserne forstærker. Ifølge de studerende har køn fx betydning for, hvilke karakterer de får, hvordan underviserne opfatter deres kunnen, og hvordan de bliver tiltalt.
En studerende, der føler sig overrumplet efter en seksualiseret behandling til eksamen. En forelæser, der helt åbent udpegede en bestemt gruppe studerende som mindre kompetente. Nedladende kommentarer om, at kvinder ikke kan styre deres følelser. Det er et udpluk af de oplevelser, som studerende på universiteterne beretter om i en Djøf-undersøgelse..
8% af de studerende har selv prøvet at blive negativt forskelsbehandlet på deres uddannelsessted, mens 12% har oplevet deres medstuderende blive det. Det viser Djøfs seneste studielivsundersøgelse, der blev gennemført tidligere i år.
Ifølge de studerende er køn den hyppigste årsag til, at de oplever at blive behandlet anderledes end deres medstuderende. Det fremgår også af undersøgelsens skriftlige svar, hvor 48 anonyme studerende har uddybet, hvordan de er blevet forskelsbehandlet på studiet.
Kommentarerne viser, at det ikke kun er medstuderende, der står bag forskelsbehandlingen. Af de 48 besvarelser handler en fjerdedel om studerende, der oplever, at deres køn har indflydelse på, hvordan de bliver behandlet af forelæserne.
En kvindelig studerende fra Copenhagen Business School har fx erfaringer med ”mandlige undervisere, der har været for pågående og har talt negativt om kvinders kunnen inden for faget.”
Tre studerende giver også udtryk for, at deres køn har indflydelse på, hvordan de studerende klarer sig til eksamen. En af dem skriver:
”Under mundtlige eksamener er det tilsyneladende en ulempe for (unge) mænd, hvis eksaminator og/eller censor er midaldrende kvinde. De synes nærmest irriteret over én. Jeg har oplevet mange mundtlige eksaminationer og kun haft dårlige oplevelser med denne demografi.”
Problemerne med forskelsbehandling handler ikke kun om, at nogle oplever at få negativ opmærksomhed på studiet. Der er også studerende, der slet ikke bliver bemærket.
”Vores underviser på 1. semester ville kun lære drengenes navne og spurgte kun ind til deres holdninger. Engang da vi havde fået en aflevering tilbage, spurgte vi ind til, hvorfor vi havde lavet testamentefortolkningen forkert (i arveret). Så sagde han, at det var, fordi vi var kvinder og var i vores følelsers vold,” skriver en jurastuderende fra Aarhus Universitet.
Eksemplerne fra universiteterne kommer bag på forpersonen for Djøf Studerende, Johanne Hansen Baadsgaard.
”Jeg bliver meget bekymret på de studerendes vegne, og jeg synes, det er vildt, at der findes undervisere, der tilsyneladende bidrager til en sexistisk kultur. Jeg ser det som en vigtig ledelsesopgave at sørge for, at alle undervisere forstår deres medansvar for at skabe en inkluderende kultur uden sexisme. Undervisere er jo en slags rollemodeller, som de studerende bør kunne være trygge ved at gå til og turde stille spørgsmål i undervisningen,” siger hun.
Hvis underviserne åbent formidler budskabet, at kvinder fx er dårlige til matematik, så kan det blive etableret som en form for sandhed blandt de studerende
Jo Krøjer, lektor, Roskilde Universitet
Djøfbladet har sendt fire kommentarer fra studerende på Københavns Universitet (KU), som har oplevet at blive forskelsbehandlet, til Rie Snekkerup. Hun er vicedirektør for Uddannelser og Studerende på KU. Kommentarerne handler bl.a. om en underviser, der har afholdt en ’voldsom sexistisk tale’ til en gallafest, og en underviser, der ikke føler sig i stand til at lytte til en studerende, fordi hun "er så smuk", når hun taler.
Rie Snekkerup sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt der egentlig er tale om diskrimination, eller om der snarere er tale om krænkende adfærd.
”Det er vel ikke decideret forskelsbehandling, der er tale om, ud fra de kommentarer du har sendt,” siger Rie Snekkerup.
Det synes du ikke?
Rie Snekkerup læser op af en af kommentarerne, som en KU-studerende har skrevet i Djøfs undersøgelse: ”En lærer talte kun til drengene i salen til alle forelæsninger. Da det blev italesat, sagde han, at piger er dårlige til matematik, og det er imponerende, at man var nået så langt som pige. Men det var derfor, han ikke spurgte pigerne om svar.”
Synes du ikke, at det er at forskelsbehandle de studerende, hvis underviseren ikke anerkender de kvindelige studerende, der sidder i lokalet?
”Jo, selvfølgelig. Men udtalelsen ’jeg glemmer helt at lytte til dig, når du snakker, fordi du er så smuk’, ser jeg ikke som forskelsbehandling, men derimod som en meget upassende kommentar.”
Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om egentlig forskelsbehandling, krænkende adfærd eller en upassende kommentar. Derfor foretrækker Rie Snekkerup at tale mere generelt om krænkende handlinger frem for udelukkende at tale om forskelsbehandling.
Jo Krøjer, der er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og har beskæftiget sig med køn og arbejdsliv, vil dog gerne betegne det som diskrimination.
”Alene bemærkningen til kvinderne om, at de i kraft af deres køn opfattes som værende dårligere til matematik. Den udtalelse er en diskriminerende handling, og det må man ikke,” siger hun.
”Hvis underviserne åbent formidler budskabet, at kvinder fx er dårlige til matematik, så kan det blive etableret som en form for sandhed blandt de studerende. Det stiller ganske enkelt de kvindelige studerende ringere, da de fx bliver mindre attraktive at samarbejde med. Faktisk ved vi også fra forskning i læring, at lave forventninger til bestemte grupper har direkte indflydelse på, hvordan de performer, hvor meget de får ud af undervisningen, og dermed hvor stor succes de får som studerende.”
Der er en magtrelation mellem underviser og de studerende, og jeg synes, at det er bekymrende, at undervisere bidrager til kulturen
Rie Snekkerup, vicedirektør, Køvenhavns Universitet
Ifølge Djøfs undersøgelse er KU et af de universiteter, hvor flest studerende er blevet negativt forskelsbehandlet eller har oplevet andre blive det.
Det fremgår af universitetets egen studiemiljøundersøgelse fra 2021, at 10% af de studerende har været udsat for forskelsbehandling inden for de seneste 12 måneder. I næsten en tredjedel af tilfældene er det undervisere, der har forskelsbehandlet. Årsagen til diskriminationen fremgår ikke af undersøgelsen.
”I jeres lille sample er det køn, der træder ud, men i vores egen studiemiljøundersøgelse er det andre krænkelser, som er fremtrædende. I de kvalitative svar, vi har fået med undersøgelsen, er det i højere grad mobning end køn, vi får eksempler på, ligesom der også er forhold, som studerende med funktionsnedsættelser peger på. Dermed ikke sagt, at køn ikke har en betydning,” udtaler Rie Snekkerup.
Det er tydeligt, at køn spiller en rolle i nogle af deres studerendes dagligdag. 9% af de KU-studerende har modtaget ubehagelige eller stødende kommentarer om deres udseende eller køn, viser studiemiljøundersøgelsen. I 18% af tilfældene er afsenderen en underviser.
”Der er en magtrelation mellem underviser og de studerende, og jeg synes, at det er bekymrende, at undervisere bidrager til kulturen. Derfor er det også vigtigt, at vi får arbejdet med og adresseret den del,” siger Rie Snekkerup.
Rie Snekkerup pointerer, at den krænkende adfærd som oftest udspiller sig blandt de studerende selv. Det sker i 61% af tilfældene. Det synes hun i lige så høj grad er bekymrende, og det er noget, universitetet også fortsat vil have fokus på.
Jo Krøjer påpeger, at hvis undervisere forskelsbehandler de studerende på baggrund af køn, vil det netop medføre, at de studerende opfatter en sådan adfærd som okay over for deres medstuderende. De har via deres undervisere fået en forståelse af, at forskelsbehandling ikke er noget, der bliver skredet ind mod.
”Underviserne er i ret høj grad institutionen, og de er formidlere af det normsæt og den kultur, som institutionen har. Studerende oplever formodentlig ikke, at alle deres undervisere opfører sig krænkende eller forskelsbehandler. Men det, at nogen gør det, betyder, at de studerende bliver mødt med eller præsenteret for forskelsbehandling som en del af kulturen,” forklarer hun.
Jo Krøjer understreger, at universitetsledelsen indiskutabelt har ansvaret for at sørge for, at alle studerende har lige adgang til et trygt og sikkert undervisningsmiljø uden forskelsbehandling og sexisme. Hvis studerende har oplevelser som dem, der fremgår af undersøgelsen, er det et udtryk for, at dette ansvar ikke løftes.
KU har dog indført flere tiltag for at få bugt med den krænkende adfærd på institutionen. Universitetet har kørt en række kampagner under overskriften ’Over stregen under uddannelsen’. I 2020 blev der også formuleret retningslinjer for at forebygge krænkende handlinger, som gælder for både de studerende og undervisere.
”Når man har så stor en institution som Københavns Universitet med 50.000 mennesker, kan vi komme et vist stykke af vejen med handlingsplaner, regler og så videre, men vi har også brug for en kontinuerlig samtale om, hvad en ordentlig tone vil sige, hvor grænsen går, og hvordan man forholder sig til grænsen,” konstaterer Rie Snekkerup.
Det kan være svært for den enkelte studerende at afgøre, hvornår de er blevet udsat for noget, som kræver, at de søger hjælp. Men ifølge Johanne Hansen Baadsgaard fra Djøf Studerende kan det også være udfordrende for de studerende at gennemskue, hvor de kan få hjælp.
”Det er selvfølgelig afgørende, at man har tydelige procedurer for, hvor man kan henvende sig, hvis man har oplevelser, man har brug for at dele med nogen. Det er vigtigt, så man kan forhindre, at det fortsætter og sker for andre. Det kan være svært at tage det skridt, og derfor vil jeg også opfordre universiteterne til at have nogle tydelige procedurer, som er kendte for de studerende.”
Ifølge Rie Snekkerup har KU nogle handlingsplaner for, hvad studerende skal gøre, hvis de bliver udsat for krænkende handlinger.
”Men vi kunne sagtens gøre kommunikationen bedre og arbejde på at gøre dialogen mere tydelig,” siger hun og fortsætter:
”Én af de ting, vi lige har besluttet, er, at vi etablerer en central indgang for de studerende, som skal arbejde med henvendelsesmulighederne og tage sig af reelle sager. På den måde bliver de studerende klar over, at de kan gå til en central instans, hvor de kan modtage hjælp og vejledning, hvis ikke de ønsker at gå til deres lokale fakultet eller instituts studievejledning.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
