Arbejdstilsyn
14.12.2022
af
Eva Bøgelund
Illustration: Alphavector/Shutterstock
Det er usundt at være kontorchef i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Det fastslår Arbejdstilsynet om de 80 kontorchefer i den styrelse, som står for alle it-systemerne til skatteforvaltningen.
De arbejder i et højt tempo, uden pauser og mange timer for at nå deadlines. Hvis de spiser frokost, er det ofte, mens de arbejder, og når de kommer hjem, tjekker de mails til halv ti om aftenen, fordi der kan komme opgaver ind, de skal handle på med det samme. Det stopper aldrig.
Vi taler om de 80 kontorchefer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – den styrelse, som står for udvikling og sikker drift af hele skatteforvaltningens enorme portefølje af it-systemer.
Nu har Arbejdstilsynet udstedt et rødt kort, et såkaldt påbud, til styrelsen.
Styrelsen skal sikre kontorchefernes sundhed, fordi Arbejdstilsynet vurderer, at kontorchefernes store arbejds- og tidspres udgør en risiko for deres fysiske og psykiske sundhed.
Derfor har Arbejdstilsynet givet et påbud
Kontorcheferne har, så længe de har været ansat som kontorchefer, været udsat for stor arbejdsmængde og tidspres.
De it-leverancer, kontorcheferne har ansvaret for, skal leveres til den deadline, der er sat, og det er ikke på nogen måde muligt at overskride eller udsætte deadlines, hvorfor det er nødvendigt at arbejde i et højt tempo, uden pauser og i mange timer for at nå deadlines.
Det er almindeligt, at kontorcheferne arbejder 50 timer om ugen, men flere kontorchefer arbejder mere end dette, og det er almindeligt – udover almindelig kontortid – også at arbejde om aftenen og i weekender.
Kontorchefernes kalendere er tæt booket med møder uden pauser imellem, og det er almindeligt ikke at nå sin frokostpause. Hvis de spiser frokost, er det ofte samtidig med, at de arbejder.
Beslutningsgangene i styrelsen er komplekse og uigennemskuelige, og der er mange interessenter, der skal involveres i beslutningerne. Det er ofte uklart, hvem der har ansvaret for at følge op på en opgave, hvilket gør det vanskeligt for kontorcheferne at planlægge opgaverne på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og kontorcheferne mister desuden overblikket over deres opgaver.
Kontorchefernes arbejde er desuden præget af en høj grad af omskiftelighed, bl.a. fordi der er flere forskellige kontrolinstanser, der hver især kommer med anbefalinger til arbejdet, hvilket kan medføre, at kontorcheferne pludselig skal ændre retning i forhold til deres opgaver.
Kilde: Aktindsigt i Arbejdstilsynets påbud til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm (som efter redaktionens deadline blev udpeget til kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, red.) understreger, at der skal være ordentlige arbejdsforhold i den offentlige sektor.
”Så det skal der rettes op på.”
Både Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og hele skatteområdet har været under et massivt pres, hvor det har været brudt sammen på mange områder, siger hun.
”Det har givet en stor frustration over, at tingene ikke virkede, og nu er man i gang med et kæmpe genopbygningsarbejde. Det giver et ekstra pres på medarbejderne, men jeg vil i hvert fald forsøge at bakke op om, at der skal være et godt arbejdsmiljø.”
Kontorcheferne fortæller også til Arbejdstilsynet, at de ikke har tid til personaleledelse og ikke har tid til at kompetenceudvikle deres medarbejdere. At flere har været stress-sygemeldt, og at udskiftningen er stor. Men at politikernes og mediernes fokus på de it-leverancer, de har ansvar for, er så stort, at de ikke kan sætte tempoet ned.
Professor i offentlig økonomistyring, Per Nikolaj Bukh, siger, at alle ingredienser til at presse en gruppe mellemledere er til stede her.
”Skatteforvaltningens it-systemer er i medierne hvert andet øjeblik. De bliver forsinkede, man opdager fejl i dem og så videre. Departementet vil have løsningerne hurtigt, for det kræver politikerne, mens Rigsrevisionen ånder styrelsen i nakken. De her 80 kontorchefer står med en opgave, som er umulig at løse perfekt. Men eftersom offentlige ledere her i landet er hårdtarbejdende og samvittighedsfulde, knokler de bare løs. Også selv om det som her er langt ud over grænsen.”
Formand for Offentlige Chefer i Djøf, Hanne Fugl Eskjær, understreger, at hun ikke kender den konkrete sag.
”Men jeg er glad for, at Arbejdstilsynet griber ind over for uacceptable arbejdsforhold, også for chefer,” siger hun og påpeger, at presset på cheferne også medfører et urimeligt tryk på de øvrige medarbejdere.
Line Astrid Pedersen er fællestillidsrepræsentant for alle 4.450 akademiske medarbejdere i Skatteforvaltningens syv styrelser.
”Når kontorchefer er så pressede som her, påvirker det alle medarbejdere,” fastslår hun.
Det er ikke lykkedes at få et interview med styrelsesdirektør Niels Gotfredsen, men fagdirektør for Ressourcer og Portefølje Anne Kirstine Bechsgaard Damsager skriver til Djøfbladet, at styrelsen tager påbuddet meget alvorligt, og at der allerede er iværksat en række konkrete initiativer.
Anne Kirstine Bechsgaard Damsager, fagdirektør for Ressourcer og Portefølje i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, udtaler i et skriftligt svar til Djøfbladet:
”Vi tager påbuddet fra Arbejdstilsynet meget alvorligt. Vi har højt engagement og motiverede medarbejdere og ledere i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, men vi kan også se, at der er behov for at skabe bedre rammer for deres arbejde. Det arbejder vi målrettet på. Derfor har vi sat vores arbejdskultur på dagsordenen i en dialog med vores ledere, så vi får talt om, hvordan vi skal arbejde. Derudover har vi i et godt samarbejde med vores Arbejdsmiljøorganisation og Samarbejdsudvalg allerede indført en række konkrete initiativer, der skal understøtte et sundt arbejdsmiljø og trivsel."
"Vi har blandt andet udskudt deadlines i flere programmer og projekter og indført souschefer, der skal aflaste lederne både fagligt og ledelsesmæssigt. Derudover har vi indført daglig mødefri tid for ledere og en mødepolitik, så arbejdsdagen hænger bedre sammen. Vi arbejder med forventningsafstemning om god ledelse i styrelsen, styrke vores fælles, faglige metoder og endelig har vi tilpasset vores organisation, så roller og ansvar er tydeligere.”
Men fagdirektøren erkender samtidig, at der er et stykke vej igen.
”Selv om vi har igangsat en række initiativer, som vi tror på vil vise værdi, er vi ikke i mål. Det vil kræve kontinuerligt fokus og opfølgning på trivsel og prioritering og på at sikre, at projekterne har realistiske tidsplaner. Vi kommer til at følge op på arbejdet, og vi kommer løbende til at vurdere, om vi kan gøre andet og mere,” skriver hun til Djøfbladet.
Skatteforvaltningens fællestillidsrepræsentant, Line Astrid Pedersen, vil på trods af situationen godt give ledelsen i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen et lille skulderklap.
”Min opfattelse er, at ledelsen er bevidst om, at det påvirker hele vejen rundt, og at det er en situation, som de virkelig ønsker at løse – hvis de bare kunne finde den gyldne nøgle,” siger hun.
”For det arbejdspres, de står med, handler i høj grad også om det pres, som man pålægger styrelsen udefra. Set fra vores stol virker det til, at der er nogle urimeligt høje forventninger til, hvor hurtigt og hvor meget Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kan levere – og det samme forventningspres oplever vi også andre steder i Skatteforvaltningen.”
Pressede mellemledere er gift for enhver organisation, siger Per Nikolaj Bukh.
”De skal lede opad og give topledelsen et realistisk billede af tingene, så man ikke ender som et putinsk ekkokammer. Men når man er under et så stort pres som her, risikerer man at ende i selvsving, hvor man kun når at lave brandslukning og gå til møder med hinanden om ens forsinkelser og problemer. Og dét, vi bliver stressede af, er usikkerheden om dét, vi ikke når.”
Henvendelser om stress og arbejdspres fra statslige chefer er ikke ukendt på Djøfs telefoner.
”Vi ved, at mange af dem er udsat for et helt ekstraordinært hårdt arbejdspres med lange arbejdsdage, manglende pauser og uklare beslutningsprocesser,” siger Hanne Fugl Eskjær.
Hun understreger, at Djøf mange gange har påpeget, at det ikke nytter at have et embedsværk, der konstant er på overarbejde.
”Det er ikke sundt for hverken den ansatte eller opgaveløsningen. Arbejdsopgaverne skal passe til de ressourcer, der er afsat – både for ledere og medarbejdere."
I det nye år går Djøf i gang med at indsamle ønsker fra medlemmerne til overenskomstforhandlingerne i 2024.
”Jeg forventer, at der også vil komme et ønske om at adressere arbejdspresset for cheferne”, siger Hanne Fugl Eskjær.
Ledige stillinger
