60+ bag i køen
8.12.2022
af
Eva Bøgelund
Illustration: AlphaVector/Shutterstock
Hvis de får mulighed for at vælge, vil danskerne hellere have en ny, ung kollega end en ældre. Det viser en undersøgelse, som Djøf har fået gennemført. Men spørgsmålet er, hvad der sker i praksis.
Tænkte du ’sikke en olding’, da den knap 70-årige Thomas Rørdam oplæste dommen i rigsretssagen mod Inger Støjberg? Næppe. Men hvis du skal have ny kollega, tænker du så, at det skal helst være en yngre frem for en ældre?
Det gør danskerne helt generelt, viser en ny undersøgelse gennemført af Epinion for Djøf. Danske lønmodtagere – både medarbejdere og ledere – vil hellere have en yngre frem for en ældre kandidat, hvis de skal vælge en ny kollega.
Professor Per H. Jensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet har i en årrække forsket i seniorer på det danske arbejdsmarked.
”Jeres undersøgelse kortlægger den affektive del af alderisme, altså vores følelser i forhold til ældre,” siger han.
Han har selv netop afsluttet en undersøgelse med svar fra 5.000 HR-ansvarlige.
”Min undersøgelse bekræfter fuldstændig jeres. De HR-ansvarlige foretrækker på det følelsesmæssige plan yngre frem for ældre medarbejdere.”
Men spørgsmålet er, hvad de gør i praksis. Altså om de handler på det, når der skal ansættes, påpeger han.
”Dét, jeg finder frem til, er, at der er en sammenhæng. Men at den ikke så stærk, som man måske skulle tro.”
Kunne man tro, at den var stærkere, når det gælder ansættelsen af en ny djøfer, end når det fx er en sosu-assistent eller en lærer til en teknisk skole?
”Det kan jeg ikke sige ud fra min forskning, men jeg vil gætte på det. Jeg tror, man ville få det resultat, hvis man sammenlignede ansættelser af djøfere med en række andre personalegrupper.”
Men hvad ved vi om djøferne?
Vi ved, at blandt Djøfs medlemmer er de erfarne overrepræsenterede, når der er fyringsrunder i det offentlige, og at otte ud af ti offentlige chefer vurderer, at alder kan være en hæmsko for mobilitet i den offentlige sektor. Vi ved også, at hvert sjette medlem af Djøf over 55 selv oplever negativ forskelsbehandling på grund af alder. Så hvorfor har Djøf valgt at lave en bred undersøgelse blandt alle danskere?
”I Djøf har vi længe råbt op om det paradoksale i, at vi på den ene side taler om behov for arbejdskraft og hæver pensionsalderen og på den anden side ser, at den ældste del af arbejdsstyrken har sværere ved at få job. Så det er et skridt på vejen, at vi får illustreret problemet og prøver at forstå, hvad der er på spil,” siger Djøfs formand, Sara Vergo.
Hånden på hjertet – vil du ikke selv helst have en yngre, ny kollega?
”Det kommer sandelig an på, hvem jeg havde som kolleger i forvejen. Jeg er stor fan af mangfoldighed, så derfor værdsætter jeg virkelig at have kolleger, der er anderledes end mig. Som siger irriterende ting og tænker helt anderledes. Det er min dybe overbevisning, at dét bliver jeg klogere af. Så jeg vil gerne have både unge og ældre kolleger,” siger Sara Vergo.
Men når det er sagt, er der næppe tvivl om, at vi desværre nok alle har nogle mere eller mindre bevidste præferencer, understreger hun.
”Altså fordomme – og dem kan man jo gøre noget ved.”
Men hvordan – WHO har fastslået, at alderisme er et globalt problem?
”Der findes ingen lette løsninger. Først skal vi erkende, at der er et problem, og så skal vi forandre kulturen på arbejdspladserne.”
Sara Vergo peger på, at vi skal tænke over, hvordan vi sammensætter ansættelsesudvalgene, fordi vi har en tendens til at ansætte nogle, der ligner os selv. At vi kan anonymisere ansøgninger med hensyn til alder. At vi kan give bonus til chefer, som fremmer diversitet. At vi sikrer kompetenceudvikling og karriereveje i hele arbejdslivet. At vi bruger de ældre som mentorer. Og at vi har gode seniorordninger.
Nye tal fra Danmarks Statistik og Rockwool Fonden viser, at der aldrig har været så mange seniorer beskæftiget på det danske arbejdsmarked som nu – fordi vi har arbejdskraftmangel, og fordi vi går senere på pension end før.
Partner og direktør i outplacementfirmaet AS3 Jørgen Uhrbrand kan ikke genkende billedet af, at vi er et samfund fuld af aldersforskrækkelse.
”Jeg anfægter ikke Djøfs data, men det er ikke det, vi ser i AS3. Vi ser, at seniorer – også dem over 60 – har lige så gode jobmuligheder som de unge, under forudsætning af at de holder sig skarpe mentalt, fysisk og digitalt.”
Jørgen Uhrbrand mener, at man ude i virksomhederne ser et større generationsspænd, end vi har været vant til.
”I dag går det fra boomere til generation Z, og dét generationsspænd vil vokse efterhånden, som pensionsalderen øges. Vores oplevelse i AS3 er, at det at få generationerne til at bruge hinandens styrker er et lige så udtalt emne i dag ude på arbejdspladserne, som at man diskriminerer seniorer.”
Ledige stillinger
