Djøfere gør en positiv forskel
Hvad siger du, hvis dine kandidatstuderende spørger dig: 'Hvad vil du anbefale mig: Stat eller kommune?'
"Så vil jeg sige, at ude i en kommune kan du være med til at omsætte problemer til politiske sager, som politikerne kan forholde sig til og sætte på deres dagsorden. Jeg vil sige, at djøfere betyder noget for, hvor levende den politiske dagsorden er ude i en kommune," siger Peter Bjerre Mortensen.
I en anden forskningsartikel, som bygger på de samme data, har Peter Bjerre Mortensen været med til at måle på andelen af djøfere i de kommunale forvaltninger, sammenholdt med hvor mange emner der kommer på den lokale byrådsdagsorden.
"Den oplagte tese vil jo være, at jo flere djøfere, jo mindre kommer byrådet til at forholde sig til, fordi du kan overlade det meste til en professionaliseret forvaltning. Men det er lige omvendt: Der, hvor du har relativt flere djøfere, får du flere emner og sager sat på byrådsdagsordenen. Der bliver mere plads til det politiske, ikke omvendt. Det er en rimelig markant effekt, vi ser her," forklarer han.
Omvendt er det også interessant, at et skifte på såvel borgmesterposten som på kommunaldirektørposten ikke i sig selv betyder nogen ændring i byrådets dagsorden.
Det bygger de tre forskere på at sammenholde deres dagsordensdata med et datasæt, som lektor på SDU Niels Opstrup har indsamlet om skift på de to poster.
"Hvis en stærk borgmester eller kommunaldirektør bliver udskiftet, ville man jo tro, at så bliver dagsordenen også forandret. Men det gør den ikke. I hvert fald ikke set generelt på tværs af de 98 kommuner. Det bekræfter – hvad man også har påvist i andre dagsordenstudier – at politiske valg af emner og prioriteringer er en kollektiv proces. Der er ikke en enkelt aktør, som sidder og bestemmer en hel kommunes dagsorden."
Man skal ikke tænke i konkrete eksempler, når man læser bogen – fx om forskerne ville have kunnet spotte en bykonge som Peter Brixtofte. Man skal tænke i de store linjer.
"Det er en statistisk analyse, hvor vi analyserer et meget stort antal observationer og fx ser på effekten af rødt eller blåt flertal i et byråd, samtidig med at vi statistisk kan kontrollere for en lang række andre faktorer, som også kan påvirke den lokale politiske dagsorden. Vi viser generelle tendenser."
Kæmpe udviklingsprojekt
Projektet har i sig selv været et omfattende udviklingsprojekt inden for forskningen i politisk dagsordensfastsættelse, og bl.a. derfor blev amerikaneren Matt W. Loftis, som har særlige it-kompetencer, i sin tid ansat som postdoc på projektet.
Indhentningen af rådata – de mange byrådsdagsordener – er primært sket ved, at studentermedhjælpere er gået ind på kommunernes hjemmesider og har fundet de gamle dagsordener fra 2007 til 2017.
Undervejs fandt forskerne ud af, at de også gerne ville se, hvad der skete ved kommunalreformen i 2007, så de valgte fire sammenlægningskommuner ud og gik tilbage til 2000. Men dér viste den kommunale hukommelse sig at være temmelig ringe. I fx Silkeborg Kommune eksisterer de fire gamle kommuner slet ikke digitalt mere.
Så Peter Bjerre Mortensen fyldte bilen med studentermedhjælpere og tog af sted ud til lokalarkiverne. Her affotograferede de dokumenterne med deres mobiltelefoner. Det er også her, Peter Bjerre Mortensen tog sin kone og mor til hjælp, da turen gik til Vejle.
At få alle disse data digitaliseret, så forskerne kunne arbejde med dem, var et kolossalt arbejde. Så den socioøkonomiske virksomhed Huset Venture, som hjælper mennesker med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse, blev hyret til at indtaste godt 80.000 dagsordenspunkter.
"Det viste sig at være en opgave, som Huset Ventures medarbejdere var glade for," fortæller Peter Bjerre Mortensen.
Til den forskningsmæssige bearbejdning af data har forskerne brugt en international kodebog med knap 200 forskellige koder, som er blevet brugt til at kategorisere indholdet af hvert enkelt dagsordenspunkt på byrådsmøderne. Konkret er kodningen gennemført som et flerårigt samspil mellem menneske og maskine, hvor en computer gradvist er blevet 'trænet' til automatisk at kunne kode alle dagsordnerne.
"Det er første gang inden for studier af politisk dagsordensfastsættelse, at der er anvendt automatiseret computerkodning på en skala som i dette projekt," forklarer Peter Bjerre Mortensen.
De tre forskere har nu indledt et samarbejde med en gruppe forskere fra Oslo om et sammenlignende studie af norske og danske byrådsdagsordener, og her kommer det danske udviklingsarbejde nordmændene til gavn, fordi computeren allerede er trænet på de danske byrådsdagsordener.
Det danske projekt startede tilbage i 2014 med en stor bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv.
"Det er lang tid. Så selvfølgelig har vi lavet andre ting indimellem. Men mine tanker har været på det her projekt i snart otte år."
