"Jeg undrer mig over, hvorfor det er normen at arbejde 37 timer"

Så gerne Djøf gjorde noget for de, som er ansat uden højeste arbejdstid. 37 timer vil være en luksus.

Jeg er lidt ældre end Victoria og fuldstændig enig med hende. Jeg undværer gerne dyrt hus og bil til gengæld for mere tid. Jeg vil ikke give mine bedste år (og dyrebar tid med mine børn) til arbejdsmarkedet. Ligesom Victoria har jeg som jurist også oplevet det som mere end vanskeligt at finde jobs på deltid. Nu er jeg endelig havnet et sted, hvor jeg inden længe får lov at gå ned på 30-32 timer, men det har været svært at finde.

Jeg er lidt ældre end Victoria og fuldstændig enig med hende. Jeg undværer gerne dyrt hus og bil til gengæld for mere tid. Jeg vil ikke give mine bedste år (og dyrebar tid med mine børn) til arbejdsmarkedet. Ligesom Victoria har jeg som jurist også oplevet det som mere end vanskeligt at finde jobs på deltid. Nu er jeg endelig havnet et sted, hvor jeg inden længe får lov at gå ned på 30-32 timer, men det har været svært at finde.

Det er påfaldende, at det i perioden 1900-1990 lod sig gøre at nedsætte arbejdstiden ca. 13 (!) gange, men vi andre skal finde os i at opretholde samme arbejdstid siden 1990. Det må være slut og Djøf må i gang med at kæmpe for en 30 timers arbejdsuge, tak!

https://faos.ku.dk/pdf/temasider/ok/ok_2012/Arbejdstid_i_OK_1900-2010.pdf

Tak for et super relevant perspektiv! Fremtiden MÅ simpelthen byde på mere fleksible ansættelser.
Jeg har faktisk oplevet at få afslag på en 30-timers stilling, fordi ansætter mente, at jeg økonomisk måtte have behov for en 37-timers stilling, fordi jeg havde to børn!?

I dag har jeg tre børn og er heldig at være ansat som projektleder i en 30-timers stilling i en kommune. Jeg ser det som en win-win for både mig og min arbejdsgiver, da vi er enige om en fleksibilitet omkring mit timetal, så der sagtens kan være uger, hvor jeg arbejder fuld tid, når behovet er der - og til gengæld holder jeg bl.a. lang sommerferie med mine børn, samt har stor fleksibilitet i hverdagen ift. at få familielivet til at hænge sammen.

Victoria har ret. Det ville være skønt ikke på noget tidspunkt at arbejde ret meget. Særligt hvis der også en dag skal være tid til børn.
Bagsiden af mønten er bare, at hvis vi alle vælger det, så skal vi nok have gentænkt finansieringen af alle de pædagoger, folkeskolelærer, gymnasielærer, universitetslektorer og sundhedsydelser hun sikkert hidtil har haft til rådighed, og de pensioner og andre ydelser, hun om 40 år også kan gå hen og få brug for.
For hvem skal financiere det? Hvem skal financierer næste generation? Holde produktionen i samfundet oppe. Hvornår er det pay back - til samfundet - time?
Hvor ser vi os selv om 30 år, hvis den samfundskontrakt ikke længere gælder.

Når nu så mange gerne vil arbejde mindre - og bevare deres disponible indkomst - så vil jeg lige stilfærdigt nævne, at det er lige så svært at få lov til at arbejde mere... Dét er altså også fleksibilitet.

Vores skattesystem og overenskomster forhindrer effektivt folk i at give den en skalde i en periode en gang imellem. Bevares, man kan altid få lov til at arbejde gratis. Og i mange jobs er det reelt et krav. Det er ikke det, jeg snakker om. Men hvis jeg vil rejse 4 måneder i Amazonas, hvorfor pokker må jeg så ikke arbejde mere i et par år op til? Og bevare mit job, mens jeg er væk? Og hvorfor, hvis jeg prøver, skal jeg flænses i topskat, samtidig med at jeg mister rettigheder, hvis jeg ikke arbejder, i Danmark, det meste af mit liv?

Ja, de 37 timer er helt arbitrære, og ikke reel virkelighed særlig mange steder. Men det virkelige problem er, at det kaldes "fuldtid", som om det er specielt mere rigtigt end alle andre tal. Og at så meget lovgivning tager udgangspunkt i dette begreb.
Endnu en gang: livet styres af dovenskab hos folk med regneark. For virksomheder tænker i headcounts og myndigheder tænker i produktionsenheder (aka. skatteborgere). Ingen af dem tænker i mennesker med behov og ønsker. Og vi er meget langt fra at tale om, hvilke krav vi egentlig er nødt til at stille til hinanden, for at få samfundet til at gå op. F.eks. skal en "frivillig fattig" behandles på lige fod med en "ufrivillig fattig"? Og tredivetusind andre spørgsmål, der væver sig ind og ud imellem hinanden.

Vigtig debat at få startet. Der er en del modsatrettede synspunkter og interesser, såsom samfundsøkonomi/model vs individuel frihed. I bund og grund er hovedparten af de begrænsninger, vi mennesker lever med, skabte af os selv. Så - rigtig vigtig debat.

Hej DJØF
Tak for en god artikel, hvor I sætter fokus på et vigtigt emne.

Som en anden skriver, er 37 timer en forholdsvis kort arbejdsuge for mange djøf’er, herunder jurister og advokater. Derfor er det misvisende, når I henviser til andre jurister og advokater, der ønsker mere fleksibilitet, og sammenligner det med den omtalte situation. Victoria ønsker deltid sammenlignet med en 37 timers arbejdsuge. Langt de færreste jurister og advokater har en 37 timers arbejdsuge, hvilket I selv jævnligt bekræfter, når I udsender resultatet af de spørgeskemaundersøgelser, I gennemfører. Disse spørgeskemaer omhandler netop ønsket om fleksibilitet og et lavere antal timer sammenlignet med et højere antal timer end 37.
Artiklen mangler også den nuance, at Victoria er nyuddannet og derfor aldrig (antager jeg) har prøvet en 37 timers arbejdsuge som jurist og djøf’er.
Det er derfor ikke en sammenlignelig situation med de gennemsnitlige jurister og advokater, som er medlem af DJØF og som I ellers laver undersøgelser om.

Hvad gør Djøf (og de andre fagforeninger) for at opfylde medlemmernes ønske om en kortere arbejdsuge? Ikke en skid…

Har du selv gjort noget ?

Problemstillingen er også relevant senere i livet, selvom 37 timer om ugen jo kan være en rimelig kort arbejdsuge for mange, der kommer fra det private erhvervsliv.

Det ville være dejligt med et større udbud af deltidsstillinger, så man også kunne hellige sig andre ting i livet end at arbejde.

Djøf kunne jo lægge for med at lave en bedre søgemulighed i jobannoncerne, så arbejdsgiver altid skulle tage stilling til om opslagene er fuldtids, deltids- eller både/og, og ansøgere kunne nøjes med at blive præsenteret for deltidsstillinger.

Djøf kunne i en introperiode give rabat på jobannoncer, der indeholdt deltidsmuligheder, for at teste om markedet kunne bygges op og samtidig få noget omtale.

Tak for god inspiration og for at sætte konkrete ord på denne meget spændende og relevante problemstilling. Det er fremtidens arbejdsmarked, du har taget hul på, så jeg tror og håber, det bliver lettere og nødvendigt at arbejde langt mere fleksibelt fremover????.

Jeg har været mange år på arbejdsmarkedet og har altid haft det på samme måde. Det er en fastlåsthed i at man absolut skal befinde sig er sted 37 timer eller mere et bestemt sted…jeg håber at det vil ændre sig i fremtiden. Hvis man har tid til at gøre andet i sit liv har man også meget mere at tilbyde og man bliver et mere helt menneske. Og når der er små børn er det godt for alle i familien at der er tid til bare at være i livet også i hverdagen!

Tak til Victoria for at stå frem med denne - i virkeligheden - ret følsomme problemstilling. Man behøver hverken være dum eller doven, fordi man ønsker en kontrakt med en arbejdsgiver på færre timer end (minimum) 37 timer om ugen.

Meget interessant artikel, og tak for at italesætte emnet.

Jeg arbejder selv deltid, men det er bestemt min oplevelse, at man skal have en "god grund". Ved tidligere jobsøgning har jeg også oplevet at blive sorteret fra pga. deltid, selvom jeg først havde fået mundtligt tilsagn om jobbet.

Man kan håbe, at arbejdsmarkedet gør op med one size fits all-tilgangen (37 timer til alle). Det hører sig fortiden til.