Løn

Så meget stiger de offentlige lønninger

07-09-2022
3 min.
Den høje inflation, vi ser i øjeblikket, betyder, at reallønnen falder for mange, fordi priserne stiger mere end lønnen, konstaterer Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.  Foto: Nicolai Perjesi/Djøf

Fra 1. oktober stiger du i løn, hvis du arbejder i stat, kommuner og regioner. Nedenfor kan du se hvor meget i kroner og ører. Men inflationen æder af din købekraft.

1. oktober stiger de offentlige lønninger. Det er en af lønportionerne fra overenskomstaftalen 2021, som nu udmøntes. I tabellen under artiklen kan du finde de forskellige stillingsgrupper og se, hvor meget de stiger i kroner og ører.

Men hvad med reallønnen, nu hvor inflationen buldrer derudaf? Danmarks Statistiks seneste opgørelse viser, at i juli 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Men ved overenskomstaftalen i 2021 aftalte man generelle lønstigninger på lige omkring 5%, når man indregnede skønnet for den såkaldte reguleringsordning, og det kan ikke matche inflationen lige nu.

Da I skrev under på aftalen i foråret 2021, sagde I, at det var en 'smal corona-overenskomst', men I lovede, at reallønnen nok skulle være sikret i perioden?

"På det tidspunkt var vurderingen fra Finansministeriet, at inflationen i perioden ville ligge på cirka 4,4%," siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

"Så ja, den høje inflation, vi ser i øjeblikket, betyder, at reallønnen falder for mange, fordi priserne stiger mere end lønnen. Det gælder også for en stor del af de offentligt ansatte, fordi den generelle lønstigning pt. ligger noget under prisstigningerne."

Men hvordan det samlet set går med reallønnen i det offentlige, afhænger ikke kun af inflationen, men også af hvordan lønnen på det private arbejdsmarked udvikler sig, understreger Johanne Nordmann.

”På det private arbejdsmarked vil den stigende inflation sammen med manglen på arbejdskraft forventeligt skabe et lønpres, og lønnen i den private sektor stiger da også mere i år end året før," forklarer hun.

Det vil alt andet lige have afsmittende virkning på de offentlige lønninger, fordi reguleringsordningen sørger for, at der sker en efterregulering af lønnen for de offentligt ansatte, hvis de private lønninger stiger mere end de offentlige. I praksis udmøntes 80% af forskellen på lønstigningstakterne.

Men skal de offentligt ansatte djøfere ikke indstille sig på, at de ikke kan bevare samme købekraft, som de er vant til?

"Jeg tror, alle husholdninger lige nu holder skarpt øje med både prisstigningerne, og hvad der står på lønsedlen. Hvis man betragter købekraften over tid, så ser det heldigvis ikke helt så galt ud. Hvis vi fx ser på perioden 2005 til i dag, så har reallønnen udviklet sig positivt – selv når man indregner den meget høje inflation, som vi desværre oplever lige nu."

Hvad nu med OK24

I er vel allerede gået i gang med at forberede krav til næste overenskomst, som skal være i hus senest 1. april 2024 – hvad kommer inflationsscenariet til at betyde?

"Ja, vi er i gang med at tænke i OK24-baner. Det er klart, at de seneste år har vist, at den samfundsøkonomiske udvikling ikke altid er til at forudsige. Derfor er det for tidligt at lægge os fast på formuleringer af konkrete krav til overenskomstforhandlingerne i 2024. Men sikring af reallønnen er altid en prioritet."



I tabellen kan du lønstigningerne pr. 1. oktober.

Når lønstigningen pr. 1. oktober er forskellige i stat og kommuner/regioner, skyldes det, at de generelle lønstigninger udmøntes i forskellig takt.

Den 1. april i år var der fx aftalt en lønstigning i staten, mens der ikke var aftalt en lønstigning i kommuner og regioner. Næste gang lønnen reguleres, er den 1. januar 2023 i regionerne og den 1. april 2023 i staten og kommunerne.

Kommentarer

Morten Vils Sørensen

01.12.2022 kl. 11.36

Kan se af DS' hjemmeside, at timefortjenesten i det private har en årsstigning på 2,6 % i Q3 mod 2,9 % i staten. Så det er vel ikke gode nyheder for privatøkonomien?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Forsker 2

15.09.2022 kl. 08.54

1. Selv hvis det lykkedes privatansatte at bevare reallønnen vil det betyde et reallønstab for AC-ansatte. Det følger simpelthen af reguleringsordningen, som kun tilskriver 80 procent af lønstigningerne i det private. Dertil kommer reguleringen senere – det skal jo først gøres op, hvorfor reallønstabet er endnu større. Pengene fra reguleringsordningen vil jo mangle indtil den gøres op.
2. Statsministeren har åbnet for en særlig lønstigning til visse grupper af offentlige ansatte. Tilføreres der ikke ekstra midler til overenskomsten, gemmen eksempelvis skattestigninger, vil AC’er komme til at betale gennem en lavere lønudvikling.
3. Finansministeriet skøn over inflationen ved overenskomstaftalens indgåelse lå i den lavere ende og overenskomsten blev allerede på det tidspunkt kritiseret af AC medlemmer for, at den næppe ville sikre reallønnen. Ved næste overenskomst må det sikres, at det ikke udelukkende er Finansministeriets (arbejdsgiverens) skøn over inflationen, som lægges til grund for forhandlingerne.
4. Der er god grund til en mindre lønregulering af lederne. De kan ikke strejke og har derved ingen risiko for at få økonomien smadret af Djøfs model for strejkekompensation, som har været baseret på, at strejkende medlemmer skal optage lån (!). Løn dør følge risiko.
5. Ved næste overenskomst må der udelukkende prioriteres generelle lønstigninger. Alle andre formål, som kun et mindretal kan få glæde af eller som anvendes til diverse ”undersøgelser og følgegrupper” bør ikke indgå i ligningen.
6. Djøf må selv gennemgå alle udgifter. Findes der mulige besparelser kan kontingentet nedsættes.

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kurt Frederiksen

09.09.2022 kl. 13.52

Den aftalte lønregulering på omkring 5% dækker en 3-årig periode, mens inflationsstigningen opgjort til 8,7% er for 1 år! Fortsætter inflationen i samme niveau over tre år, medfører det en reallønsnedgang på omkring 20%!!! (ca. 25% inflation over 3 år og 5% lønstigning over 3 år = en reallønsnedgang på ca. 20% over 3 år)

1 kommentar
11

Carl Hansen

04.12.2022 kl. 08.56

Efterslæbet med den manglende lønstigning som kun 5% fordelt på 3 år og en årlig inflation på 10%, må unægtelig give meget kraftige lønstigninger på 8-12% p.a. ved den kommende overenskomst i 2024.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Maja Kure Kristensen, Chefkonsulent i Djøf

09.09.2022 kl. 10.59

Tak for de mange kommentarer. Flere går på forskellene mellem stat, regioner og kommuner. Så dem vil jeg sætte lidt ekstra ord på:

Ved denne regulering pr. 1. oktober 2022 reguleres lønningerne i kommuner og regioner både i form af en lønstigning aftalt ved overenskomstforhandlingerne og som følge af den reguleringsordning, som sørger for at lønudviklingen på det private arbejdsmarked smitter af på lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. I alt betyder det, at lønnen i regionerne reguleres med 1,82 % og i kommunerne reguleres lønnen med 2,55 %. I staten er der pr. 1. oktober 2022 kun aftalt en lønstigning på 0,29 % og ingen udmøntning fra reguleringsordningen. Til gengæld blev lønningerne i staten 1. april 2022 reguleret med 1,77 %, hvoraf 1,18 % var aftalt ved overenskomstforhandlingerne og 0,59 % blev udmøntet fra reguleringsordningen. 1. april 2022 blev lønnen i regioner og kommuner ikke reguleret.

Når vi ser frem mod de næste lønreguleringer, så vil de regionale lønninger blive reguleret med 0,77 % pr. 1. januar 2023, mens lønningerne pr. 1. april 2023 i staten vil blive reguleret med 1,75 % (estimeret) og lønnen i kommunerne vil blive reguleret med 0,30 %.

Når jeg skriver, at lønreguleringen i staten pr. 1. april 2023 estimeret bliver 1,75 %, er det et resultat af, at der ved overenskomstforhandlinger blev aftalt en lønstigning på 1,48 % og derudover skønnede man, at reguleringsordning vil udmønte 0,27 %. Eftersom udmøntning fra reguleringsordningen er afhængig af lønudviklingen på det private arbejdsmarked, kan evt. stigende lønninger på det private område betyde, at lønstigningen i staten pr. 1. april 2023 kan blive større end estimeret. Så vi følger spændt med i, hvordan den private lønudvikling forløber.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Katrine

09.09.2022 kl. 09.46

Hvad med AC-medarbejdere i regionen? Glemmer I ikke nogle grupper i deres forhandlinger?

1 kommentar
1

Stine Hvis

09.09.2022 kl. 10.04

Hvorfor stiger lønnen så lidt i staten ift. regionen og kommunerne?

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael

09.09.2022 kl. 09.13

Rystende, skuffende, socialisme osv osv

Man kunne også prøve at læse artiklen.

"Når lønstigningen pr. 1. oktober er forskellige i stat og kommuner/regioner, skyldes det, at de generelle lønstigninger udmøntes i forskellig takt.

Den 1. april i år var der fx aftalt en lønstigning i staten, mens der ikke var aftalt en lønstigning i kommuner og regioner. Næste gang lønnen reguleres, er den 1. januar 2023 i regionerne og den 1. april 2023 i staten og kommunerne."

1 kommentar
3

Anders

09.09.2022 kl. 12.25

Forleden undrede jeg mig over, hvordan Finansministeriet kunne forvente en inflation på 3,5 procent i 2023 i den økonomiske redegørelse, når nu det er nærmest umuligt, den bliver så lav.
Nederste citat hjælper mig til at forstå hvorfor. Det gør åbenbart udgangspunktet for forhandlinger bedre, hvis man starter på et vanvittig lavt niveau.

"På det tidspunkt var vurderingen fra Finansministeriet, at inflationen i perioden ville ligge på cirka 4,4%," siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mads Bang, Djøfbladet

09.09.2022 kl. 09.10

Kære debattører

Som det fremgår af artiklen udmøntes lønstigninger i stat og kommuner/regioner på forskellige tidspunkter:

Når lønstigningen pr. 1. oktober er forskellige i stat og kommuner/regioner, skyldes det, at de generelle lønstigninger udmøntes i forskellig takt.
Den 1. april i år var der fx aftalt en lønstigning i staten, mens der ikke var aftalt en lønstigning i kommuner og regioner. Næste gang lønnen reguleres, er den 1. januar 2023 i regionerne og den 1. april 2023 i staten og kommunerne.

Med venlig hilsen
Mads Bang, Djøfbladet

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Forskeren

09.09.2022 kl. 08.55

Tak for oplysningerne. Hvordan ser lønstigningerne ud for universitetsansatte forskere? Vi er også statsansatte - og ja, medlem af DJØF.

1 kommentar
8

Maja Kure Kristensen, chefkonsulent i Djøf

09.09.2022 kl. 10.05

Forsker-lønninger reguleres som i staten. Dvs. pr. 1. oktober med 0,29 %. 1. april 2022 blev forskerlønningerne reguleret med 1,77 %. 1. april 2023 reguleres de - estimeret - med 1,75%.

1 kommentar
2

Lars

15.09.2022 kl. 09.05

Det er rigtigt, at universitetsansatte følger den statslige overenskomst, men den sidste bemærkning, "- og ja, medlem af DJØF" dækker vel over en tiltagende frustration over Djøf blandt universitetsansatte. Arbjdsvilkår er gennem årene forringet. Dertil kommer at "take-home" lønnen efter skat ikke følger det internationale niveau. Forskerskatten er et klart bevis herpå.

1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sakena Beyer

09.09.2022 kl. 07.51

Jeg er rystet over stor forskellen er fra statsansat til de andre. Hvorfor er der den forskel? Vi er i forvejen nogle af de mest stressede og har nogle hårde arbejdsvilkår fordi vi er så politisk styret. Jeg er ærlig talt skuffet og rystet. I kommunerne får man næsten ti gange så meget i stigning (jeg er specialkonsulent)

2 kommentarer
8

Tine B

09.09.2022 kl. 08.29

Hvordan ved du at I er de mest stressede?

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael Hougaard

09.09.2022 kl. 07.52

Fordi vi fik i april hvor de intet fik, vi får ikke altid samtidig, næste april får vi 1.5%+ og de får 0,3%

1 kommentar
11

Sakena

09.09.2022 kl. 07.54

Tak. Det giver bedre mening

0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anita Kildebæk Nielsen

09.09.2022 kl. 07.51

Nej, det er ikke svineri, men resultatet af en kompleks overenskomst, hvor vores forhandlere har gjort deres bedste, og hvor vi statsansatte muligvis/formentlig har forhandlet os til noget andet, som ikke fremgår af artiklen.

2 kommentarer
3

Ole

09.09.2022 kl. 08.14

Forhandlerne er elendige.
Alle lønninger i staten er lavest.
Godt at jeg lærte at forhandle selv i det private.
Er træt af djøfs socialisme.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sakena

09.09.2022 kl. 07.53

kompleks overenskomst? Som består af hvad? Det er tydeligt at statsansatte altid er de lavest lønnede i det offentlige. Jeg er personligt ved at være ret træt af tallene, som er nedslående

0 kommentarer
11
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Evia Hjorth

09.09.2022 kl. 07.43

Det er svineri at vi statsansatte får så meget mindre end kommune og region

1 kommentar
6

Michael Hougaard

09.09.2022 kl. 07.51

Eva, de fik ikke noget tilbage i april hvor vi fik en lønstigning. vi får ikke det samme hver gang, så denne gang får de meget mens til næste april er det omvendt, da får vi over 1.5% mens de får 0,3%

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.