Så meget stiger de offentlige lønninger

1. oktober stiger de offentlige lønninger. Det er en af lønportionerne fra overenskomstaftalen 2021, som nu udmøntes. I tabellen under artiklen kan du finde de forskellige stillingsgrupper og se, hvor meget de stiger i kroner og ører.

Men hvad med reallønnen, nu hvor inflationen buldrer derudaf? Danmarks Statistiks seneste opgørelse viser, at i juli 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Men ved overenskomstaftalen i 2021 aftalte man generelle lønstigninger på lige omkring 5%, når man indregnede skønnet for den såkaldte reguleringsordning, og det kan ikke matche inflationen lige nu.

Da I skrev under på aftalen i foråret 2021, sagde I, at det var en 'smal corona-overenskomst', men I lovede, at reallønnen nok skulle være sikret i perioden?

"På det tidspunkt var vurderingen fra Finansministeriet, at inflationen i perioden ville ligge på cirka 4,4%," siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

"Så ja, den høje inflation, vi ser i øjeblikket, betyder, at reallønnen falder for mange, fordi priserne stiger mere end lønnen. Det gælder også for en stor del af de offentligt ansatte, fordi den generelle lønstigning pt. ligger noget under prisstigningerne."

Men hvordan det samlet set går med reallønnen i det offentlige, afhænger ikke kun af inflationen, men også af hvordan lønnen på det private arbejdsmarked udvikler sig, understreger Johanne Nordmann.

”På det private arbejdsmarked vil den stigende inflation sammen med manglen på arbejdskraft forventeligt skabe et lønpres, og lønnen i den private sektor stiger da også mere i år end året før," forklarer hun.

Det vil alt andet lige have afsmittende virkning på de offentlige lønninger, fordi reguleringsordningen sørger for, at der sker en efterregulering af lønnen for de offentligt ansatte, hvis de private lønninger stiger mere end de offentlige. I praksis udmøntes 80% af forskellen på lønstigningstakterne.

Men skal de offentligt ansatte djøfere ikke indstille sig på, at de ikke kan bevare samme købekraft, som de er vant til?

"Jeg tror, alle husholdninger lige nu holder skarpt øje med både prisstigningerne, og hvad der står på lønsedlen. Hvis man betragter købekraften over tid, så ser det heldigvis ikke helt så galt ud. Hvis vi fx ser på perioden 2005 til i dag, så har reallønnen udviklet sig positivt – selv når man indregner den meget høje inflation, som vi desværre oplever lige nu."

Hvad nu med OK24

I er vel allerede gået i gang med at forberede krav til næste overenskomst, som skal være i hus senest 1. april 2024 – hvad kommer inflationsscenariet til at betyde?

"Ja, vi er i gang med at tænke i OK24-baner. Det er klart, at de seneste år har vist, at den samfundsøkonomiske udvikling ikke altid er til at forudsige. Derfor er det for tidligt at lægge os fast på formuleringer af konkrete krav til overenskomstforhandlingerne i 2024. Men sikring af reallønnen er altid en prioritet."

I tabellen kan du lønstigningerne pr. 1. oktober.

Når lønstigningen pr. 1. oktober er forskellige i stat og kommuner/regioner, skyldes det, at de generelle lønstigninger udmøntes i forskellig takt.

Den 1. april i år var der fx aftalt en lønstigning i staten, mens der ikke var aftalt en lønstigning i kommuner og regioner. Næste gang lønnen reguleres, er den 1. januar 2023 i regionerne og den 1. april 2023 i staten og kommunerne.