Løn

Så meget stiger de offentlige lønninger

7.9.2022

af

Foto: Nicolai Perjesi/Djøf

Foto: Nicolai Perjesi/Djøf

Fra 1. oktober stiger du i løn, hvis du arbejder i stat, kommuner og regioner. Nedenfor kan du se hvor meget i kroner og ører. Men inflationen æder af din købekraft.

1. oktober stiger de offentlige lønninger. Det er en af lønportionerne fra overenskomstaftalen 2021, som nu udmøntes. I tabellen under artiklen kan du finde de forskellige stillingsgrupper og se, hvor meget de stiger i kroner og ører.

Men hvad med reallønnen, nu hvor inflationen buldrer derudaf? Danmarks Statistiks seneste opgørelse viser, at i juli 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Men ved overenskomstaftalen i 2021 aftalte man generelle lønstigninger på lige omkring 5%, når man indregnede skønnet for den såkaldte reguleringsordning, og det kan ikke matche inflationen lige nu.

Da I skrev under på aftalen i foråret 2021, sagde I, at det var en 'smal corona-overenskomst', men I lovede, at reallønnen nok skulle være sikret i perioden?

"På det tidspunkt var vurderingen fra Finansministeriet, at inflationen i perioden ville ligge på cirka 4,4%," siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

"Så ja, den høje inflation, vi ser i øjeblikket, betyder, at reallønnen falder for mange, fordi priserne stiger mere end lønnen. Det gælder også for en stor del af de offentligt ansatte, fordi den generelle lønstigning pt. ligger noget under prisstigningerne."

Men hvordan det samlet set går med reallønnen i det offentlige, afhænger ikke kun af inflationen, men også af hvordan lønnen på det private arbejdsmarked udvikler sig, understreger Johanne Nordmann.

”På det private arbejdsmarked vil den stigende inflation sammen med manglen på arbejdskraft forventeligt skabe et lønpres, og lønnen i den private sektor stiger da også mere i år end året før," forklarer hun.

Det vil alt andet lige have afsmittende virkning på de offentlige lønninger, fordi reguleringsordningen sørger for, at der sker en efterregulering af lønnen for de offentligt ansatte, hvis de private lønninger stiger mere end de offentlige. I praksis udmøntes 80% af forskellen på lønstigningstakterne.

Men skal de offentligt ansatte djøfere ikke indstille sig på, at de ikke kan bevare samme købekraft, som de er vant til?

"Jeg tror, alle husholdninger lige nu holder skarpt øje med både prisstigningerne, og hvad der står på lønsedlen. Hvis man betragter købekraften over tid, så ser det heldigvis ikke helt så galt ud. Hvis vi fx ser på perioden 2005 til i dag, så har reallønnen udviklet sig positivt – selv når man indregner den meget høje inflation, som vi desværre oplever lige nu."

Hvad nu med OK24

I er vel allerede gået i gang med at forberede krav til næste overenskomst, som skal være i hus senest 1. april 2024 – hvad kommer inflationsscenariet til at betyde?

"Ja, vi er i gang med at tænke i OK24-baner. Det er klart, at de seneste år har vist, at den samfundsøkonomiske udvikling ikke altid er til at forudsige. Derfor er det for tidligt at lægge os fast på formuleringer af konkrete krav til overenskomstforhandlingerne i 2024. Men sikring af reallønnen er altid en prioritet."

I tabellen kan du lønstigningerne pr. 1. oktober.

Når lønstigningen pr. 1. oktober er forskellige i stat og kommuner/regioner, skyldes det, at de generelle lønstigninger udmøntes i forskellig takt.

Den 1. april i år var der fx aftalt en lønstigning i staten, mens der ikke var aftalt en lønstigning i kommuner og regioner. Næste gang lønnen reguleres, er den 1. januar 2023 i regionerne og den 1. april 2023 i staten og kommunerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Morten Vils Sørensen
sidste år
Kan se af DS' hjemmeside, at timefortjenesten i det private har en årsstigning på 2,6 % i Q3 mod 2,9 % i staten. Så det er vel ikke gode nyheder for privatøkonomien?
Forsker 2
sidste år
1. Selv hvis det lykkedes privatansatte at bevare reallønnen vil det betyde et reallønstab for AC-ansatte. Det følger simpelthen af reguleringsordningen, som kun tilskriver 80 procent af lønstigningerne i det private. Dertil kommer reguleringen senere – det skal jo først gøres op, hvorfor reallønstabet er endnu større. Pengene fra reguleringsordningen vil jo mangle indtil den gøres op. 2. Statsministeren har åbnet for en særlig lønstigning til visse grupper af offentlige ansatte. Tilføreres der ikke ekstra midler til overenskomsten, gemmen eksempelvis skattestigninger, vil AC’er komme til at betale gennem en lavere lønudvikling. 3. Finansministeriet skøn over inflationen ved overenskomstaftalens indgåelse lå i den lavere ende og overenskomsten blev allerede på det tidspunkt kritiseret af AC medlemmer for, at den næppe ville sikre reallønnen. Ved næste overenskomst må det sikres, at det ikke udelukkende er Finansministeriets (arbejdsgiverens) skøn over inflationen, som lægges til grund for forhandlingerne. 4. Der er god grund til en mindre lønregulering af lederne. De kan ikke strejke og har derved ingen risiko for at få økonomien smadret af Djøfs model for strejkekompensation, som har været baseret på, at strejkende medlemmer skal optage lån (!). Løn dør følge risiko. 5. Ved næste overenskomst må der udelukkende prioriteres generelle lønstigninger. Alle andre formål, som kun et mindretal kan få glæde af eller som anvendes til diverse ”undersøgelser og følgegrupper” bør ikke indgå i ligningen. 6. Djøf må selv gennemgå alle udgifter. Findes der mulige besparelser kan kontingentet nedsættes.