Ny forskning

Succes med hjemmearbejde: Tre hensyn er altafgørende

20.9.2022

af

Illustration: GoodStudio/Shutterstock

Illustration: GoodStudio/Shutterstock

Har hjemmearbejdet frigjort os? Er det gået ud over opgaveløsningen og fællesskabet? En dansk forsker har skrevet en bog, der skal give fakta og svar. Hans undersøgelser peger på, at succesfuldt hybridarbejde handler om at finde en delikat balance.

Nogle havde julelys i øjnene. Andre beskrev kontoret som et ørkenlandskab. Han hørte også om et hav af konflikter.

Peter Holdt Christensen, lektor på Copenhagen Business School, dybdeinterviewede 52 medarbejdere og ledere om arbejdslivet efter corona. Han analyserede desuden svarene fra 787 spørgeskemaer. Begge dele som research til sin nye bog: Hybridarbejde – balancen mellem nye og gamle måder at arbejde på.

Lige præcis balance ser han som svaret på, hvordan vi finder os til rette i den nye virkelighed med øget fokus på hjemmearbejde og fleksibilitet.

”Enhver virksomhed har tre hensyn, som skal balanceres: Hensynet til den ansatte, hensynet til fællesskabet og hensynet til arbejdsopgaven. Under nedlukningerne skete der en naturlig skævvridning, fordi du ikke kunne komme ind på kontoret,” siger han.

Arbejdspladserne, som Peter Holdt Christensen har talt med, er både offentlige og private. De er alle i gang med netop at finde balance i hybridarbejdet efter corona. Samtlige har formuleret hjemmearbejdspolitikker – noget stort set ingen havde inden pandemien. Politikkerne handler meget om antallet af hjemmearbejdsdage, og hvilke faste dage alle bør være fysisk på kontoret.

De oplever kontorlandskabet som en ekkodal eller et ørkenlandskab, hvor der ikke rigtig er nogen, de kan henvende sig til.

Peter Holdt Christensen, lektor på CBS

Hensynet til medarbejderen

Som sagt så Peter Holdt Christensen julelys i øjnene på flere af de medarbejdere, han interviewede til sin bog. Særligt hos ansatte med små børn. Flere nævnte også glæden ved ikke at skulle pendle hver dag.

”Det hele gik op i en højere enhed for dem. Det var helt vildt at se. De har måske været vant til at være på kontoret fem dage om ugen.”

Lederne, han talte med, var bevidste om, at de julelys kan være stærkt motiverende for den enkelte medarbejder. Jo mere motiverede medarbejdere – desto bedre udfører de deres arbejde.

Samtidig hørte Peter Holdt Christensen også, at muligheden for hjemmearbejde giver anledning til et hav af konflikter.

De kan både bunde i, at nærmeste leder ikke forstår medarbejderes behov for at være hjemme for at få familielivet til at glide, og i at folk bliver sure over, at de aldrig ser visse kolleger på kontoret.

Der var desuden nogle af lederne, der pointerede, at medarbejdere har dage, hvor de er mere tilgængelige, og dage hvor de bare er sure. Så er det fint, at de bruger en ’sur dag’ på hjemmekontoret – til glæde for både dem selv og kollegerne. Peter Holdt Christensen kalder det for en ’social termostat’, når du har mulighed for at undgå kontoret, hvis du fx en dag ikke lige orker dine kolleger.

Hans undersøgelser viste dog også, at hjemmearbejdet ikke er lutter julelys. 

Tidligere undersøgelser viser, at man sagtens kan have et fællesskab, selv om de ansatte arbejder hjemme cirka halvdelen af tiden.

Peter Holdt Christensen, lektor på CBS

Hensynet til fællesskabet

På tværs af medarbejdergrupper gik særligt en slags historie igen: Der mangler stemning på den fysiske arbejdsplads, når for mange kolleger sidder på hjemmekontoret.

”De oplever kontorlandskabet som en ekkodal eller et ørkenlandskab, hvor der ikke rigtig er nogen, de kan henvende sig til. De ved heller ikke, om der kommer nogen i morgen, så måske bliver de også selv hjemme der.”

Flere nyansatte var direkte kede af hybridarbejdet. Særligt de helt nyuddannede, som normalt får en stor del af deres sociale input på jobbet.

”De nyeste ansatte oplevede et forfald i den energi, kultur og fællesskab, som de havde en forventning om at skulle hente på arbejdspladsen. De har fået deres første job, og så møder de ingen ved kaffemaskinen.”

Det kan føre til, at nyansatte hurtigt finder et andet job. En måde at undgå det på er at have særligt krav til, at ’de gamle’ på kontoret er mere fysisk til stede, når der kommer nye til. Samtidig er det også en god idé med såkaldte ankerdage, hvor alle ansatte altid er fysisk til stede, fortæller Peter Holdt Christensen.

Han oplevede, at flere ledere var nervøse omkring, hvad hybridarbejdet betyder for sammenhængskraften og fællesskabet på arbejdspladsen.

”Tidligere undersøgelser viser, at man sagtens kan have et fællesskab, selv om de ansatte arbejder hjemme cirka halvdelen af tiden. Forudsat at man har nogle ankerdage.”

I øjeblikket ser Peter Holdt Christensen en tendens til, at nogle brancher er 'meget aggressive' med at tilbyde så mange hjemmearbejdsdage som overhovedet muligt. Det er en forkert udvikling i forhold til at være en virksomhed med et fællesskab og en kultur, mener han.

”Så kan man lige så godt opløse virksomheden og kun hyre freelancere i stedet,” siger han – med den tilføjelse, at der ”selvfølgelig er forskel på behovet for fællesskab hos forskellige virksomheds- og medarbejdertyper.” Som eksempel nævner han igen de nyansatte, som har et særligt behov for at suge til sig af fællesskabet, både for at skabe relationer og for at finde rytmen i arbejdsopgaverne.

Problemet er, at du uden sceneskift ikke kan nå at omstille dig til det nye, der sker.

Peter Holdt Christensen, lektor på CBS

Hensynet til arbejdsopgaven

Netop arbejdsopgaverne har spillet en stor rolle i Peter Holdt Christensens undersøgelser. Her har han blandt andet interviewet ledere og medarbejdere om, hvad hjemmearbejdet egentlig har betydet for opgaveløsningen.

”En af konklusionerne i min undersøgelse er, at det ikke ser ud til, at der er grund til at være nervøs omkring, at folk ikke laver noget, når de arbejder hjemmefra.”

Han peger på, at andre undersøgelser fra tiden under corona faktisk viser en stigning i produktiviteten, når folk arbejder fra privaten.

Der findes selvfølgelig opgaver, som ikke giver mening at udføre, hvis man ikke sidder sammen på kontoret. Fx er der visse kreative opgaver, som fungerer bedst, når vi sparrer ansigt til ansigt.

Men argumentet om, at man får flere idéer, når man er fysisk sammen med sine kolleger, køber Peter Holdt Christensen ikke 100%.

”Idéudvikling er ikke altid gruppebaseret. Idéer kan også komme ved, at du fx står derhjemme i brusebadet. Noget af det som kreativitetsforskningen viser er, at alenetid også kan gøre noget godt for kreativiteten.”

Til gengæld er der én klar udfordring ved hybridarbejde ifølge Peter Holdt Christensen: Manglen på sceneskift mellem arbejdsopgaverne de dage, du sidder hjemme. I løbet af arbejdsdagen har du nemlig brug for anledninger til at markere, at du skal i gang med noget nyt. Fx ved at gå mellem mødelokaler eller gennem transporttid til og fra arbejdspladsen.

”Problemet er, at du uden sceneskift ikke kan nå at omstille dig til det nye, der sker. Forskningen har fx kigget på det i forhold til pendling. Transport i middelmådig mængde til arbejdet gør, at du kan komme væk hjemmefra mentalt og gøre dig klar til, hvad der kommer til at ske på arbejdsdagen.”

Alle virksomheder bør finde deres egen balance mellem de tre ovennævnte hensyn. Så fællesskabet fungerer, arbejdsopgaverne bliver løst bedst muligt, og medarbejderne er glade for deres arbejdsbetingelser. For Peter Holdt Christensen er ikke i tvivl om, at hybridarbejdet er kommet for at blive.

”Det er en måde at arbejde mere balanceret på. Det er også det, jeg hører i mine interviews. Der var medarbejdere, der jublede over den forløsning, det var for deres arbejdsliv og især deres privatliv.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Lone jensen
9 mdr. siden
"Der mangler stemning på den fysiske arbejdsplads", "sammenhængskraft", "fællesskabet" er tyndslidte floskler som har kørt på repeat i alt for mange år efterhånden. Jeg går ikke på arbejde på grund af kollegaer eller for at skabe fysisk fællesskab. Jeg har arbejdet som jurist i global virksomhed i en del år, hvor jeg arbejder sammen med kollegaer på tværs af grænser, altid online - og det fungerer upåklageligt. Der er fokus på opgaverne, på at hjælpe hinanden og løse i fællesskab. I langt højere grad end da jeg sad i et storrumskontor 5 dage om ugen, hvor fokus mere var på hvem der gav kage næste gang eller hvor langt Ditte var kommet med sin skilsmisse. Kan sammenhængskraft kun løses ved at være sammen fysisk? Kan fællesskab kun opstå ved at sidde i det samme storrumskontor, hvor man kan få den såkaldte gode snak ved kaffemaskinen (som alle ved ikke eksisterer derude)? Der er nok meget få mennesker der trives med at pendle, og den tid kan man ikke lade som om ikke eksisterer, bare fordi det er medarbejderens egen tid. Det dræner, det tager tid fra ens privatliv der trods alt er vigtigere end jobbet, og energien kunne lægges positivt mange andre steder.
Michael
sidste år
Fin opsummering af erfaringerne fra en stor interview- og spørgeskemabaseret undersøgelse. Tak!