PAS PÅ!

Hold fingrene for dig selv i opsigelsesperioden

13-09-2022
3 min.
Djøf har et stigende antal sager med medlemmer, der er blevet bortvist eller truet i deres opsigelsesperiode, fordi har sendt arbejdsmail til sig selv eller gemt dokumenter på et usb-drev. Illustration: Forgem / Shutterstock

Arbejdsgivere tjekker i langt højere grad end tidligere medarbejderes elektroniske spor, når de har sagt op eller er blevet fyret. Og det kan koste dig dyrt, hvis du sender fx arbejdsmails videre til din privatmail.

Et par enkelte mails og en kundeliste sendt til din private mailkonto kan koste en bortvisning og i værste fald også et erstatningskrav.

Det er nemlig blevet langt nemmere og også billigere for arbejdsgivere at tjekke dine elektroniske spor. For der er efterhånden bygget sporingsmekanismer ind i alle typer IT, siger René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.

”Hvor arbejdsgiverne før skulle hyre konsulenter til at lave udtræk, kan de jo nærmest bare trykke på en knap i dag. Det betyder, at de i stigende omfang gør det. De kan se, hvis du pludselig begynder at printe en masse ting, at du har ført noget over på et usb-stik eller har sendt det til din private mail. Det får dem til at tænke: ’Hvad pokker har du gang i?’”

Det er loven om forretningshemmeligheder, der bestemmer, hvad du kan tage med dig, eller hvad du skal holde tæt med som afgående medarbejder.

Også på det offentlige område er der grænser, og Djøf ser indimellem sager. Offentligt ansatte har tavshedspligt. Det indebærer bl.a., at de ikke må videregive fortrolige oplysninger, som de får adgang i deres arbejde, til uvedkommende, og det kan fx være oplysninger om kontrolmetoder hos den myndighed, som de tidligere var ansat hos. 

Og sandsynligheden for, at arbejdsgiver finder noget i din adfærd, der kan komme til at koste dig, er steget markant.

Automatik i konsulentbranchen

Tidligere var det kun meget sjældent, at arbejdsgiver var inde og snuse i vores elektroniske færden – og i givet fald kun, når det var en leder på allerhøjeste niveau, der havde sagt op eller var blevet afskediget, fortæller René Óli Rasmussen.

”Men nu ser vi det på alle niveauer og i stort set alle brancher. Hvis arbejdsgiver har en formodning om, at du skal over til konkurrenten, gør de det stort set altid.”

Nogle gør det også helt pr automatik. Særligt steder med kundekontakt – fx konsulentbranchen, siger han. Mens det sjældent sker i NGO’er.

Djøf har et stigende antal sager med medlemmer, der enten er blevet bortvist eller truet med at blive det i opsigelsesperioden, fordi de fx har sendt arbejdsmails videre til sig selv.

”Det kan være, at medlemmet, der er på vej videre, har udviklet et kursus eller en forretningsmodel og tænker, at den sagtens kan bruges i en anden kontekst også. Derfor sender han eller hun en kopi til sig selv. Men de kan betragtes som forretningshemmeligheder,” siger René Óli Rasmussen.

Og så falder hammeren fra arbejdsgiveres side. Du kan blive bortvist i opsigelsesperioden, hvilket betyder, at de samtidig stopper din løn.

En offentligt ansat, som bryder sin tavshedspligt, kan blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner og i grove tilfælde eventuelt blive straffet. Brud på tavshedspligten kan også medføre, at myndigheden må betale erstatning eller godtgørelse til den, som oplysningerne vedrører.

Nogle private arbejdsgivere stiller også erstatningskrav, fortæller René Óli Rasmussen.



”Vi har flere eksempler på, at arbejdsgivere har krævet meget store erstatninger fra et medlem – i nogle tilfælde på flere hundrede tusinde kroner.”

Derfor lyder rådet fra René Óli Rasmussen:

”Hvis du er i tvivl, så lade være med at sende, gemme, slette eller printe noget. Men hvis der er noget, du virkelig gerne vil have med, så spørg.”

Det er bedre at lade for meget ligge end at tage for meget med, som han siger.

”For det kan altså føre til bortvisning, mistet løn og erstatningskrav – og du kan ende med at blive stemplet som én, der tog af kassen.” 

Kommentarer

Helene

17.09.2022 kl. 09.59

I burde have inddraget GDPR i jeres artikel. Der er ikke frit slag for arbejdsgiver til at overvåge medarbejderne. Se fx Artikel 29 gruppens Opinion 2/2017

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter

16.09.2022 kl. 15.47

Djøf bør interessere sig for arbejdsgiveres overvågning af medarbejdere. I USA er der opstået et softwaremarked for robotter der overvåger medarbejdernes tastatur, skærm og mus og ud fra algoritmer beregner produktivitet/manglende produktivitet. Denne tendens bør reguleres af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø.

0 kommentarer
10
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

16.09.2022 kl. 08.16

Måske det ville være relevant for en fagforening for jurister, at man angav loven, så folk kan læse op på, hvad de må og ikke må. I stedet for bare at snakke om det.

0 kommentarer
28
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.