Sådan bliver specialet sjovt at skrive

Snart går tusindvis af kandidatstuderende for alvor i gang med at skrive speciale. Mens nogle glæder sig, føler andre sig allerede udmattede på forhånd. Men ifølge Vibeke Ankersborg, som er chefkonsulent for kandidatspecialer på Copenhagen Business School (CBS), er det vigtigt allerede fra start at lægge de negative tanker til side.

”Det er bedre at vende det til noget positivt og tænke over, hvor fedt det er, at du får lov til at fordybe dig i noget, du selv har valgt. Det vil gøre hele processen en del lettere,” siger hun.

Vibeke Ankersborg forsker i specialer og er også selv vejleder for studerende, og hun har derfor en række gode råd til, hvordan man som studerende rent fagligt får den bedst mulige start på specialet. Vigtigst er det at finde et emne, som er både sjovt og interessant, og som man rent faktisk har lyst til at bruge et halvt år på at fordybe sig i.

”Der kan være en skov af stemmer, som vil fortælle den enkelte studerende, hvad man skal skrive om, hvis man gerne vil gøre karriere et bestemt sted. Men det er noget vrøvl, fordi for langt de fleste er der ikke nogen forbindelse mellem det emne, man skriver om, og det første job, man får.”  

”Jo sjovere, du synes emnet er, jo større sandsynlighed er der for, at du har lyst til at putte en masse energi ind i det. Jo mere energi, du lægger i det, jo større sandsynlighed er der for, at du lærer en helt vild masse, og det er dét, du kan bruge i den videre karriere,” påpeger Vibeke Ankersborg.

Giv dig selv en god start

Helt konkret mener Vibeke Ankersborg, at det i starten af specialet er særlig vigtigt at have fokus på to ting. Den første er at lave et undersøgelsesdesign med en tilhørende projektplan.

”Gennem et undersøgelsesdesign tager du stilling til en masse vigtige ting fx, hvilke metoder der skal bruges, hvilken type empiri der skal indsamles, og om der skal arbejdes induktivt, deduktivt eller abduktivt.”

”Det er ikke, fordi det skal være en helt perfekt plan, men det giver et nødvendigt overblik. Du giver dig selv en motorvej at køre på frem for en pløjemark," siger hun og understreger, at det er helt okay at ændre i planen undervejs.

Den anden ting er at komme hurtigt i gang med at skrive. Og her mener hun ikke at skrive selve den tekst, der skal ende i det færdige speciale, men derimod at påbegynde det, hun kalder processkrivningen.

”Det kan helt konkret gøres ved, at du tager en stak hvidt papir og begynder at skrive, hvad du tror, du ved om emnet, hvad du er nysgerrig på, hvad du gerne vil undersøge, og hvordan litteraturen er.”

”På den måde starter du en erkendelsesproces. Noget af det, der skrives, vil udvikle sig til at være en del af det færdige projekt. Det, der sker, når du skriver på den her måde, hvor der ikke er en fast ramme, er, at hånden fører hjernen og ikke omvendt. Du vil få skrevet nogle ting frem, som du ikke vidste, før du begyndte at skrive.”

Skab plads til pauser

Ifølge Vibeke Ankersborg er det vigtigt, at du helt fra start indstiller dig på, at specialet er en tidskrævende proces – og at du samtidig husker at gøre plads til både udendørs pauser og motion. Det er nemlig en vigtig og integreret del af arbejdsprocessen og skal ikke ses som hverken overspringshandlinger eller pjæk.

”Der er en sammenhæng mellem vores fysiske aktivitetsniveau og akademiske formåen generelt set. Derfor er det vigtigt ikke bare at sidde foran computeren hele dagen. Selve det at dyrke motion skaber mere energi, og det er en god måde at holde sig selv kørende på.”

”Når du går kold i det, er det bedre at slukke computeren og gå en tur end at tvinge dig selv til at blive siddende. Når du så går en tur, er det en god idé at have noget at skrive med, fordi der ofte kan komme nogle indsigter, som kan være relevante at skrive ned med det samme,” siger Vibeke Ankersborg.

Tænk planen igennem

Victoria Klostermann Olsen afleverede sit speciale på cand.merc.kom.-uddannelsen ved CBS i sommer. Og selv om hun ville ønske, at hun havde brugt mere tid på udendørs pauser, understreger hun ligesom Vibeke Ankersborg, hvor centralt det er at skrive om noget, der er sjovt, lægge planer og begynde tidligt.

”Gør dig konkrete overvejelser tidligt, og inden du begynder at skrive, skal du tale med folk for at finde ud af, om undersøgelsen overhovedet kan lade sig gøre,” siger Victoria Klostermann Olsen.   

For Victoria Klostermann Olsen og specialemakkeren endte det færdige speciale med at handle om markedsføring og branding på det sociale medie TikTok med udgangspunkt i Ryanair for at undersøge, hvordan TikTok kan bruges af virksomheder. Men det var på ingen måde den oprindelige plan.

”Vi havde en helt anden idé til at starte med, som vi tre-fire måneder inde i det hele fandt ud af, vi ikke kunne komme i mål med. Vi var nødt til at sadle fuldstændig om, og derfra begyndte det at rulle med 180 km i timen. Vi havde jo ikke særlig meget tid tilbage.”

Erkendelsen af at skulle starte på et nyt speciale så langt inde i processen var ekstremt hård, husker Victoria Klostermann Olsen.

”Det gjorde megaondt, kan jeg helt ærligt godt sige. Vi tabte fuldstændig pusten, og jeg begyndte at tænke på, om jeg overhovedet havde lyst til at lave det hele om.”

Men hun og specialemakkeren hankede op i sig selv, og på to-tre måneder færdiggjorde de et helt speciale. Og selv om det i sidste ende viste sig at gå vildt godt, ville hun alligevel ønske, at hun langt tidligere i processen havde tænkt den metodiske del i projektet igennem.

”Vi troede, at vi kunne få adgang til noget data, som vi simpelthen ikke kunne. Derfor prøvede vi at tage en lidt anden indgangsvinkel, hvor vi stadig holdt nogenlunde fast i samme koncept og samme virksomhed, men det virkede bare ikke.”

”Derfor sadlede vi om og valgte at tage udgangspunkt i noget data, der var frit tilgængeligt. Mit råd er, at hvis du er i tvivl, hvad du vil skrive om, vil jeg anbefale at vælge noget, hvor data er frit tilgængelig – særligt hvis du er i tidspres,” fortæller Victoria Klostermann Olsen.

Tal højt

Rent lavpraktisk hjalp det i høj grad Victoria Klostermann Olsen og specialemakkeren at lave nøje udførte planer, så de hele tiden havde et overblik over, hvor langt de var nået, og hvad de manglede. Samtidig understreger Victoria Klostermann Olsen, at man skal huske at tale med andre om, hvordan det egentlig går – både med selve specialet og personligt. 

”Det er vigtigt at anerkende, at det, du starter med, ikke altid er det, du ender med. Der er mange, der ikke fortæller om deres udfordringer undervejs, og at de måske har det svært. Men jeg har det bedst med at tale højt om det, fordi det hjælper mig,” siger hun.

”Når man taler med andre, kan man nogle gange få det indtryk, at man er supermeget bagud. Men det er vigtigt at huske på, at det måske ikke er hele sandheden. Man skal også passe på, at man ikke sammenligner sig for meget med andre.”

Det er noget, som Vibeke Ankersborg i høj grad er enig i.

”Jeg synes, det er meget vigtigt at dele sin specialeproces med hinanden – og ikke kun det videnskabelige aspekt. Når studerende taler med hinanden, er der flere, der får en form for ’aha’-oplevelse. Det er en klassiker, at man selv synes, man er langt bagud, men opdager, at alle andre ikke er kommet længere med specialet, end man selv er,” understreger Vibeke Ankersborg.