Hjemsendt. Politianmeldt. Bortvist. Renset

En ny beboer er flyttet ind hos Annemarie Zacho-Broe.

Der er gået to år, siden hun blev hjemsendt, politianmeldt og siden bortvist uden løn fra sit job som kommunaldirektør i Fredericia Kommune. To år, hvor hun har været i venteposition og i perioder handlingslammet.

Nu er Annemarie Zacho-Broe færdig med at udsætte beslutninger – på alle tænkelige planer. Derfor har den nye beboer, hundehvalpen Maggie, nu i et par måneder raseret hjemmet i Aarhus.

Familiens tre børn havde længe haft et stort ønske om at udvide familien med en hund. Nu skulle det være. Maggie har givet familien en glæde og kærlighed ind i livet, som de havde behov for efter en periode, hvor retssager, kaos og usikkerhed har stået først.

”I de 14-15 år, hvor karrieren har kørt lineært for mig, har jeg ikke rigtig stoppet op, men nu har jeg haft tid til refleksion. På den hårde måde er jeg blevet tvunget til at finde ud af, hvad det gode liv og arbejdsliv er, hvordan balancerne skal være, hvordan jeg vil bruge mit krudt, og hvad man selv kan gøre,” fortæller hun.

Annemarie Zacho-Broe er blevet klogere på sig selv, krisehåndtering og ledelse. Og hun har fået øje på en brist i toppen af vores organisationer, som vi bør rette opmærksomheden mod.

Men inden vi kan det, skal vi se tilbage.

Selv er hun optaget af at kigge frem. Men tilbageblikket er nødvendigt, hvis vi vil forstå, hvorfra Annemarie Zacho-Broe ser verden i dag.

Det var tilbage i efteråret 2020, at de i forvaltningen i Fredericia Kommune fornemmede, at der var noget i gære.

Dengang var Annemarie Zacho-Broe kommunaldirektør i kommunen og var ved at puste ud oven på corona-håndteringen, da der begyndte at dumpe bemærkelsesværdige aktindsigter ind.

”Det var ikke de sædvanlige aktindsigter, vi normalt modtog, som blev sendt til en masse kommuner. De handlede om borgmesterens grundkøb, og der blev spurgt specifikt ind til nogle ting.”

I december 2020 meddelte daværende borgmester Jacob Bjerregaard, at han havde fået en stilling hos et kommunikationsbureau og ville gå af.

I mellemtiden havde akterne forvandlet sig til nyhedshistorier, hvor lovligheden af hans grundkøb blev betvivlet. Mediernes centrifuge var startet. Før Annemarie Zacho-Broe kunne nå at se sig om, blev hun revet med, og antydninger om en for nær relation mellem hende og Jacob Bjerregaard begyndte at dukke op.

Økonomiudvalget indkaldte til møde. Annemarie Zacho-Broe var én af dem, der ikke fik en mødeindkaldelse. Der ulmede en uro på rådhuset, og hun havde en klar fornemmelse af, at noget var galt. Hun kunne bare ikke få hånd om det, for hun blev ikke inddraget. Det ændrede sig den 5. januar 2021.

”Jeg arbejder hjemmefra, da HR ringer og fortæller, at jeg er fritaget fra tjeneste med dags varsel. Min mail ville blive lukket, og jeg skulle viderestille min telefon – og så skulle jeg i øvrigt vide, at der ville blive udsendt en pressemeddelelse dagen efter. Jeg fik aldrig en begrundelse – og den dag i dag ved jeg stadig ikke præcist, hvad eller hvem der udløste beslutningen.”

Og så var der ventetid. En advokatundersøgelse var i gang.

Tre måneder efter kunne Fredericias nye borgmester, Steen Wrist, berette på landsdækkende tv, at rygterne om en for nær relation mellem kommunaldirektøren og den tidligere borgmester også fremgik af den advokatundersøgelse, som Fredericia Kommunes økonomiudvalg havde igangsat i forbindelse med borgmestersagen.

I dag fortæller Annemarie Zacho-Broe, at hun stadig ikke ved særlig meget om, hvad kommunens økonomiudvalg fik forelagt om hende. Hun ved, at det var ting, som gjorde, at der opstod en bekymring om hendes habilitet. Hun ved, at flere henvendelser var anonyme, og at indholdet ikke kunne eftervises. Men hun ved ikke, hvad indholdet var.

”Alene dét, at det bliver fremlagt uimodsagt, løsrevet og udokumenteret, synes jeg, er stærkt problematisk,” siger Annemarie Zacho-Broe.

Et enigt Fredericia Byråd valgte at overdrage sagen til politiet til nærmere undersøgelse, og Annemarie Zacho-Broe blev bortvist.

Der var forsider i tabloidmedierne. Nogen havde optaget en mobilvideo, hvor Annemarie Zacho-Broe dansede med borgmesteren til en fest, og givet den videre til Ekstra Bladet. Flere forsider. Med en udlægning af virkeligheden, som Annemarie Zacho-Broe ikke selv kunne genkende. Men de fangede folks interesse, og det afspejlede sig i kommentarspor, på sociale medier og i hendes indbakke.

”Forleden dag fik jeg en beskedanmodning på Messenger. Jeg havde lidt fortrængt, hvor mange beskeder der ligger fra folk, jeg ikke kender. Der er selvfølgelig nogle enkelte virkelig grimme beskeder, men også masser af sympati fra vildfremmede mennesker, som syntes, at tingene var gået alt for langt.”

Det var svært for Annemarie Zacho-Broe at vide, hvilket ben hun skulle stå på i det kaos, der omgav hende. Hun var stille. Det var meget ulig hende, fortæller hun, men i krigstid ved man ikke, hvilke skyts der potentielt kan blive rettet mod én.

”Jeg ville ikke påvirke de sager, der var i gang. Jeg havde en fornemmelse af, at alt kunne og ville blive brugt imod mig.”

Annemarie Zacho-Broe havde ikke lyst til at indblande sin familie unødigt i sagen. Det har hun stadig ikke.

”Vi har teenagebørn, og det var i sig selv vigtigt at skærme os og dem fra det vanvids-show, der kørte i medierne. Vi har været åbne over for dem hele vejen igennem om sagerne, fordi det har været vigtigt for os at vise, at vi godt kan håndtere, når krisen kradser. Men skulle jeg smide ekstra brænde på mediebålet? Nej.”

Det har været enormt vigtigt for Annemarie Zacho-Broe at genvinde kontrollen over de mange anklager og beskyldninger, der hvirvlede om hende. Hun gik i gang med at læse, finde dokumentation og søge aktindsigter i det omfang, sagen tillod.

”Når kriser rammer, skal man stå fast og være enormt rodfæstet, og man skal kunne navigere i ikke at løbe med fornemmelser, følelser og stemninger, men gå ekstremt meget op i fakta. Jeg vidste, at beskyldningerne var rivende gale. Det måtte jeg så bevise,” forklarer hun.

Med hjælp fra Djøf gik hun ind i sagen. Hun kalder det en faglig kamp på egne og andre topchefers vegne. 

Annemarie Zacho-Broe er med det yngste barn til tandlægen i december 2021, da et ukendt nummer ringer. Det er politiet. Betjentene beder hende komme hjem. Tandlægetiden bliver gjort færdig, før hun vender hjem til de civilklædte betjente, der står og venter foran hendes bolig. De får, hvad de kom efter: Hendes computer og telefon, så de kan tjekke hendes korrespondancer.

Ransagningen var et led i den omfattende politiefterforskning af sagen.

”Det var et indgreb og et overgreb, som kom meget tæt på. Men samtidig var mødet med politiet første gang, jeg følte mig ordentligt behandlet. Alt det med kommunen og advokatundersøgelsen var fordrejet til kommunens interesser mod mig. Et partsindlæg. Politiet var upartiske og meget professionelle.”

Annemarie Zacho-Broe mener, at der skal være grænser for, hvad man som topleder kan forvente, og at grænsen blev overskredet i sagen fra Fredericia Kommune, som de juridiske afgørelser også viser.

Når man er i en ledelsesposition som dig, skal man så ikke kunne tåle at blive set efter i sømmene? Og kunne stå model til, at der bliver stillet nogle krav?

”Jeg er udmærket klar over, at vi sidder på et demokratisk mandat. Kommunaldirektører er ikke folkevalgte, men vi er ansat til at varetage et embede i demokratiets tjeneste. Det stiller nogle helt særlige krav til, at vi har styr på tingene og er transparente om os selv og vores ledelse,” siger hun og tilføjer, at topledelse har en pris i form af øget opmærksomhed, og man skal kunne tåle, at der bliver stillet spørgsmål.

Der er en særlig grund til, at sagen i Fredericia gik helt galt, hvis man spørger Annemarie Zacho-Broe. For der findes ingen procedure, når problemer opstår i organisationens top, og det har konsekvenser. Det er en af de ting, som hun har tænkt over i forløbet. 

Efter mere end et års politiefterforskning, hvor cirka 35 vidner blev afhørt, blev sagen endeligt afsluttet i juni 2022. Konklusionen lød, at der ikke var grundlag for at rejse en sag om hendes påståede inhabilitet. Der var intet, der beviste en tæt relation mellem Annemarie-Zacho Broe og Jacob Bjerregaard.

Hun har fra begyndelsen af sagen haft en tese om, at det hverken først eller sidst har handlet om hende. Den tese, føler hun, blev bekræftet.

”Det har handlet om politisk indflydelse og magt.”

Selv om hun vidste det, blev sagen både personlig og principiel med politianmeldelsen og bortvisningen. Derfor følte Annemarie Zacho-Broe ikke, at hun havde andet valg end at køre sagerne.

Derfor var den faglige kamp, som Annemarie Zacho-Broe indledte, da hun blev hjemsendt, ikke slut, da politiet rensede hende. Sammen med sin advokat og Djøf havde hun sideløbende indledt en faglig voldgift mod Fredericia Kommune.

Voldgiftsretten fastslog, at kommunen ikke havde ret til at bortvise hende uden løn, hvilket betød, at de skulle betale den sum, som hun ifølge sin kontrakt havde krav på ved en opsigelse.

Kommunen skulle også betale 75.000 kr. i tortgodtgørelse for håndteringen af sagen og omtalen af hende. Dermed blev det sidste punktum i sagen sat den 16. november 2022.

”Tortsagen er en væsentlig skillelinje for mig. Derfra har jeg for alvor kunnet se fremad. Der har været knap to år, hvor der har været en midlertidighed, hvor jeg kun har kunnet planlægge måneder eller halve år frem, fordi jeg ikke har kendt deadline for sagerne.”

Det har været et bevidst valg ikke at søge tilbage i topledelse, før sagerne var afsluttet. Dels fordi Annemarie Zacho-Broe ikke ville sætte sig selv eller en potentiel arbejdsgiver i den situation, så længe hun blev undersøgt af politiet, men også fordi det krævede et overskud, som hun ikke havde på daværende tidspunkt.

”Det har været sindssygt hårdt, og det har taget lang tid. Nu er jeg renset. På den måde har det været hele kampen værd. Ellers kunne jeg have været bekymret for, at der ville stå et negativt billede tilbage, hvilket der sikkert stadig gør hos en del af folkedomstolen. Men faktuelt er jeg renset.”

Annemarie Zacho-Broe har forsøgt ikke at tage angrebene personligt, og det mener hun faktisk er lykkedes.

Er det sådan, du har undgået at blive bitter?

”Jeg bliver ikke bitter. Jeg har sagt til mig selv fra starten, at det her ikke er definerende for den, jeg er,” siger hun og peger på et citat, som hun har tænkt på.

”There’s a crack in everything, and that is where the light gets in,” siger Annemarie Zacho-Broe.

Der har været tidspunkter, hvor mørket nærmest har virket altomsluttende for hende, men så har et glimt alligevel vist sig.

Hun har viet en stor del af sin tid de seneste år til tre bestyrelser, hun sidder i. Her føler hun, at hun kunne give noget tilbage, hvilket var tiltrængt i en tid, hvor sagen overskyggede det meste. På den måde er de seneste to år blevet brugt til at skabe et anderledes arbejdsliv og karriere.

”Det har helt klart været min strategi til at komme videre.”

Jo mere uretfærdighed hun har følt i forbindelse med sagen, des større behov har hun haft for at søge mening, hvor hun har kunnet gøre en forskel fx gennem bestyrelsesarbejdet og rådgivningsopgaver.

Sprækkerne af lys voksede sig større, når hun mærkede sympati og opbakning. Derfor går hun heller ikke med en bekymring om sit fremtidige arbejdsliv.

”I professionel sammenhæng betyder sagen ikke noget. Jeg er ikke naiv, men jeg er ude så mange steder bl.a. i mit bestyrelsesvirke og på konsulentopgaver, hvor jeg mødes med samarbejdspartnere på alle niveauer, og jeg oplever ingen barrierer. Tværtimod. Folk kan godt skelne, hvad der er op og ned.”

Annemarie Zacho-Broe er langtfra den første, der er løbet frontalt ind i en krise i sit arbejdsliv. Få taler højt om dem. Det er der mange grunde til. Men hun ser behov for ikke at gemme eller skamme sig. I stedet vil hun tale højt om sin fyring, krisen og sin håndtering af den og måske lade det manifestere sig som bøger, undervisning eller foredrag i fremtiden.

For selv om sagen fra Fredericia har været ekstrem, ser hun den ikke som et enkeltstående tilfælde, men snarere en tendens i samfundet, hvor tolerancetærsklen over for politikere og embedsmænd er ved at nå et kritisk lavt niveau.

”Det kan godt bekymre mig. I en tid, hvor vi taler om at afbureaukratisere, om nærhedsreformer og tillid. Jeg oplever, at det mange steder bevæger sig i modsat retning,” siger hun og uddyber:

”Ubegrundede udskiftninger, sager hvor alvorskortet bliver trukket, og der fx bliver igangsat undersøgelser, som på det personlige plan har kæmpestore konsekvenser for de involverede, og man samtidig lammer organisationen. Det er blevet nemt at indgive anonyme påstande om hinanden – men værktøjskassen er tom, når de skal håndteres. Og skadevirkningerne er enorme.”

Hun mener, at årsagen er meget simpel. For få organisationer ved, hvilke knapper de skal trykke på, når der antydes problemer i den øverste ledelse. Mange fristes til at trykke på den største, røde knap i sigte. Men det kan have følger.

”Lige nu er svaret flere steder, at man lægger det ud eksternt. Jeg kan sådan set godt forstå, at man vælger det værktøj, men man skal være bevidst om konsekvenserne. Vores politikere lægger noget mandat, beslutnings- og dømmekraft væk fra sig og over til nogle, som ikke kender organisationen, og som zoomer ind på én problematik,” siger hun, inden hun beskriver sin egen sag.

”Proces og håndtering har nærmest været lagt fuldstændig ud af kommunen til et advokathus, som har tjent styrtende med penge på sagen. Og med en meget kritisabel håndtering, som ingen politikere har chancen for at udfordre.”

Advokatkontoret Horten skriver i en mail til Djøfbladet, at selskabet har leveret omfattende rådgivning i den komplekse og langstrakte sag.

”Det er sket efter aftale med kommunen og med baggrund i Hortens mangeårige erfaring med denne type sager. Det er helt forståeligt, at man som involveret kan have oplevet processen – herunder den tidsmæssige udstrækning – som byrdefuld.”

Annemarie Zacho-Broe er fuldstændig overbevist om, at direktionen og kommunalbestyrelsen kunne have håndteret sagen i Fredericia Kommune med hjælp fra fx KL. Men sådan blev det ikke. I stedet blev sagen diskuteret vidt, bredt og offentligt, hvilket resulterede i, at Annemarie Zacho-Broe endte i en regulær shitstorm.

Igen – hun er ikke den første. Netop derfor mener hun, at vi bør overveje, hvilket signal sager som den i Fredericia sender til både nuværende og fremtidige ledere.

”Hvis vi skal kunne blive ved med at rekruttere kompetente mennesker, skal man ikke undervurdere, hvor meget sådan en shitstorm betyder for, at folk ikke har lyst til at være i ledelse. Er det prisen, og er det dét værd?”

Det er også et spørgsmål, Annemarie Zacho-Broe stiller sig selv. Hun har endnu ikke afgjort sit endelige svar, men afviser at være færdig med topledelse. For der sker fejl i alle organisationer, og ingen – heller ikke Annemarie Zacho-Broe er ufejlbarlig. Men organisationerne skal finde en rimelig måde at håndtere fejlene på.

Hun har et bud på, hvor man kan starte.

I JydskeVestkysten kan man læse, at Annemarie Zacho-Broes udviklingsdrive og strategiske kompetencer var nogle af årsagerne til, at hun blev hentet til kommunen i 2017. Hun fortæller også selv, at hendes fokus var meget dynamisk og resultatorienteret, da hun var i Fredericia Kommune.

Det er en tilgang, hun mener har været med til at skabe resultater. Men der har måske også været en bagside.

”Der har været en fremdriftsiver i toppen af organisationen, som til tider har overdøvet nogle af de stemmer i organisationen – og måske også politisk – som har sat spørgsmålstegn. Det har jeg lært meget af,” siger hun og peger på en udfordring:

”Hvor skal man stille sig som leder for at aktivere både medspillere og modstandere?”

Ansvaret ligger ikke hos lederne alene, men også hos medarbejdere, siger hun.

”Jo højere man kommer op, des færre er der, som siger én imod direkte, men måske i højere grad taler om utilfredshed andre steder. Der er noget ærefrygt, som skal nedbrydes, og det skal vi hjælpe hinanden med.”

Behandlingen har været hård og ventetiden lang. Alligevel ser Annemarie Zacho-Broe ikke tilbage på sin tid i Fredericia Kommune med anger eller fortrydelse.

”Jeg har haft fire virkelig gode år. Jeg er ærgerlig over den måde, det sluttede på, og jeg er ærgerlig over gode relationer, som ikke er længere. Det har jeg sluttet fred med. Der er ikke nogen, der kan tage de resultater fra os, som organisationen, politikere og jeg har skabt i fællesskab. Jeg kan heldigvis se, at de fortsætter og fører til nye ting. Jeg har lært meget i min tid der, og det fortryder jeg ikke.”