Brevkasse
15.2.2023
af
Dorte Gotthjælp Nielsen
Jeg har lige afsluttet mit studie her i december og jagter nu mit første 'rigtige' job. Jeg kan lande både i private firmaer og i det offentlige. Men hvilken løn skal jeg egentlig have som nyuddannet?
Kære Djøf
Jeg har lige afsluttet mit studie her i december og jagter nu mit første 'rigtige' job. Med min uddannelse og mine interesser kan jeg lande både i private firmaer og i det offentlige. Men er der ikke ret stor forskel på lønniveauerne, og hvad skal jeg egentlig have som nyuddannet?
Kære medlem
Tillykke med din uddannelse – og tak for dit gode og vigtige spørgsmål.
Din startløn er mange penge værd, både nu og på længere sigt. For det er jo sådan, at den også bliver afsættet for den lønudvikling, du får i de kommende år. Den gode nyhed er, at du selv har indflydelse på din løn og lønudvikling.
På det private arbejdsmarked er din løn typisk et aftalespørgsmål. Dvs. du forhandler selv din løn, og der er i princippet ingen øvre eller nedre niveauer. Alternativt kan din løn være fastsat i en overenskomst, men typisk med mulighed for at forhandle individuelle tillæg.
I Djøf arbejder vi med en anbefalet startløn for nyuddannede, som får job i den private sektor. I 2023 udgør den pr. 1. januar 42.500 kr. (med pension). Det betyder selvfølgelig ikke, at alle får eller har ret til denne startløn. Nogle får mere og andre mindre.
Din forhandlingsposition, uddannelse og erfaring kan påvirke, hvor startlønnen lander – og det samme kan virksomheden, branchen og jobbets geografiske placering. Vi ser fx højere lønninger i finanssektoren end i humanitære organisationer.
Bemærk, at vi på det private marked typisk taler om løn med pension. Du har nemlig ikke ret til en pensionsordning som privatansat. Hvis en privat arbejdsgiver ikke tilbyder en pensionsordning, anbefaler vi i Djøf, at du selv opretter en pensionsopsparing og bruger en del af din løn på at indbetale til den.
Ledige stillinger
Som offentligt ansat er din grundløn og pension fastsat i den statslige, kommunale eller regionale overenskomst. Din løn består af et basisløntrin og et rådighedstillæg, der begge er bestemt af din anciennitet, og som derfor ikke er til forhandling. De konkrete beløb afhænger af overenskomsten, men med pension ligger startlønnen pr. 1. oktober 2022 mellem 35.500 og 38.400 kr.
Du kan desuden forhandle om et kvalifikationstillæg og evt. andre goder. Dine muligheder afhænger også her af din forhandlingsposition, uddannelse, erfaring mv. Der er ingen øvre eller nedre grænse for tillæg, men for en nyuddannet kan et typisk tillæg være 1.000-2.000 kr. om måneden. Det er dog langtfra alle, der får et tillæg.
Lad mig til slut lige give dig tre gode tips:
Med venlig hilsen
Dorte Gotthjælp Nielsen, chefkonsulent i Djøf