”Succes er at acceptere de ting, jeg ikke kan kontrollere”

Drømmen er at kunne tage en lur, når man er træt.

Lyder det enkelt? Hvis man har tilbragt blot få minutter med at lytte til feministisk aktivist og foredragsholder Emma Holten, har man nok gættet, at der ligger en større samfundspolitisk pointe bag. Drømmen er hendes, og luren ikke bare en lur. Den er et symbol på et bedre samfund.

For tænk en magt, man har over sin egen tilværelse, hvis man kan følge sine behov, når de melder sig. I et samfund, der hele tiden beder os udsætte menneskelige behov til det rette tidspunkt, ligger der en central pointe i noget så uskyldigt som trangen til at tage en morfar midt på dagen.

Det er grundlæggende for Emma Holten hele tiden at arbejde i to spor – ét, der forholder sig til, hvordan tingene er nu, og et andet, der handler om, hvilket samfund man ønsker. Og det er det samfund, den 31-årige Holten er ved at lægge grundstenene til i det nyeste afsnit af Djøf-podcasten ’Masser af succes’.

”Et samfund, hvor vi kan tage en lur, når vi er trætte, er jo et radikalt andet samfund end det, vi har i dag,” siger Emma Holten.

”For så har vi et samfund, hvor der er kommet en forståelse for menneskers behov for at komme sig, for ro og for omsorg. Og at de ting ikke altid melder sig på de mest opportune tidspunkter, men når det melder sig, så skal man lytte,” siger hun.

Emma Holten trækker to notesbøger op ad sin taske og bladrer igennem sine håndskrevne noter fra det foredrag om feministisk økonomi, som hun holdt på Bremen Teater i efteråret.

For ligesom hun måler sin succes i det mulighedsrum, der ligger i at kunne snuppe en lur, ved hun, at hun er et godt sted i sit arbejdsliv, hvis hun har tiden til at skrive sit arbejde i hånden.

Alt sit arbejde.

For i et samfund, hvor penge er det primære middel til anerkendelse, er der stadig meget arbejde at gøre for den 31-årige debattør.

Tage fortællingen tilbage

Siden 2014 har 31-årige Emma Holten arbejdet med feminisme og ligestilling. De senere år særligt med fokus på feministisk økonomi. Og udefra er Emma Holten en succes, der er let at afkode. Hun holder foredrag for fulde sale og deltager i et hav af debatter og interviews.

Hun er lykkedes med at vende en personlig krise ved at bruge sin egen historie til at sætte digitale krænkelser på den offentlige dagsorden.

For Emma Holten har om nogen oplevet, hvad et ultimativt kontroltab ved sige.

Da hun var i begyndelsen af 20’erne, blev hendes nøgenbilleder delt uden hendes samtykke. Hun blev udsat for det, man tidligere kaldte hævnporno.

For at tage magten over sin egen fortælling tilbage efter så voldsom en krænkelse lavede hun i 2014 et projekt om samtykke. Hun fik en fotograf til at tage billeder af sig som et meget konkret aktivistisk svar på den seksuelle vold, hun havde været udsat for.

”For mig handler succes om at have en fortælling om mig selv, som jeg kan leve med,” siger hun.

Hvis man googlede hende inden fotoprojektet, havde fortællingen været, at hun havde fået delt en masse nøgenbilleder. Og derefter var forsvundet fra jordens overflade. Derfor skulle samtykkeprojektet være et svar fra hende selv, når man googler ’Emma Holten’. For på den måde at blive mindet om, at de her ting var sket mod hendes vilje.

”Det, som var så voldsomt med de her digitale krænkelser, var, at det fremlagde en fortælling om mig, som jeg ikke kunne spejle mig i. Jeg følte, at der blev skabt fortællinger om mig, som var fejlagtige og virkelig voldelige,” siger Emma Holten.

Da hun blev udsat for digitale krænkelser, mærkede hun ikke kun konsekvenserne på internettet. Når hun holdt foredrag på gymnasier, blev hun spurgt, om hun fortrød, at hun delte billederne med den daværende kæreste, som spredte dem.

”Det er svært for folk bare at være i det ubehag, det er at tabe kontrollen. Men det, digitale krænkelser lærte mig, var, at der er virkelig meget, du ikke kan styre,” siger Emma Holten.

”Mange af os bilder os ind, at vi har en ekstrem kontrol. Når man har oplevet det her store kontroltab, sker der det, at folk vender sig lidt fra én og ikke vil se én i øjnene. Fordi man minder dem om, hvor meget der er, man ikke kan styre,” siger hun.

Det ekstreme kontroltab sker for os alle sammen på et eller anden tidspunkt i livet, pointerer Emma Holten. Det er en del af livet, at man pludselig mister grebet.

”Derfor skal det også være en del af det her begreb ’succes’. For jeg tror, at for mange handler succes om kontrol. Det er derfor, vi tænker, at succes er penge. For vi tror, at vi kan købe os ud af alle problemer. Men hey, I’ve got news for you...” siger hun.

”Jeg har været så langt ude at skide, at jeg aldrig havde troet, at jeg kunne få søde kærester og gode veninder og vågne op og være glad om morgenen. I årevis troede jeg bare aldrig, at det kunne ske for mig,” siger Emma Holten.

Det har givet hende en grundlæggende taknemmelighed, som hun skatter højt. Og det har gjort hende mindre bange. Og så gjorde hele oplevelsen, at Emma Holten blev feminist.

De privilegerede kvinders pligt

En af årsagerne til, at Emma Holten turde kaste sig ud i samtykke-projektet, var, at hun kunne mærke, at hun ikke er den person, som andre tror, det her sker for.

”Folk tænker, at de, der får delt nøgenbilleder, er piger fra arbejderklassen, der kommer fra dårlige kår og har korte uddannelser. Pigerne fra blokken. Og jeg følte i min lidelse med det her en enormt stor solidaritet med de her kvinder,” siger Emma Holten.

”Det var jo en hårfin balance, som jeg nogle gange er lykkedes med og nogle gange ikke. Men min intention var at sige, at jeg ikke synes, jeg er bedre end dem,” siger hun.

Derfor betyder det noget for Emma Holten at være tydelig om, hvordan hendes egne privilegier hjælper hende til at opnå de ting, hun gerne vil. Hun er hvid, tynd, smuk og veluddannet. Og så har hun haft en god opvækst hos en familie med masser af kulturel kapital.

Det er et kompleks, man ser gennem feministisk historie. At det er de privilegerede kvinder, der bliver hørt først, påpeger Emma Holten.

”Så jeg tænkte, at nu stiller jeg mig op for de slemme piger. Det kunne jeg gøre, fordi jeg havde de andre ting kørende for mig. Og det er forfærdeligt, at det er sådan, man tænkte, men jeg tror, det var det stadie, vi var på i aktivismen dengang,” fortæller hun.

”Og der tror jeg da helt klart, at det hjalp mig, da jeg er inde i Deadline med Sørine Godtfredsen, at jeg sidder der og citerer Edward Snowden – man kan godt mærke, at jeg har en bachelor i litteraturvidenskab. Og så er folk sådan: ’Guud, sker sådan noget også for 'de kloge piger'?’” siger Emma Holten.

”Fordi vi lever i det samfund, så følte jeg også, jeg havde et ansvar som privilegeret kvinde. For de, som er allermest socialt udsatte, har ikke det overskud. De vil ikke blive set i Politiken og Deadline på samme måde. Og det er meget svært at få succes, hvis andre mennesker ikke respekterer dig,” siger hun.

At beholde frakken på

Da Emma Holten tog til genmæle over for de digitale krænkelser, hun havde været udsat for, oplevede hun, at den offentlige opmærksomhed eksploderede lynhurtigt.

I 2017 fik hun det, hun selv betegner som et nervesammenbrud. Man kunne kalde det stress, eller man kan betragte det som en reaktion på nogle år, hvor Emma Holten greb ”alle muligheder” for at prøve at ændre noget for andre, der lever med en lignende form for vold i deres liv.

”Jeg ville vise dem, at jeg var et menneske. Jeg er ikke bare hende på nøgenbillederne, jeg er en person. Og det er bare fuldstændig udmattende at kæmpe for sin egen værdighed,” siger hun.

Igennem sit arbejde de år kæmpede hun for at genvinde noget af den kontrol, som hun havde mistet.

”Så hvert eneste tv-program og foredrag, det er bare mig, der står og skriger: ’Vil I ikke nok se en person?’ Det kan man holde til i nogle år, men så heller ikke mere,” fortæller Emma Holten.

Derfor blev det afgørende vendepunkt, da det gik op for hende, at hun aldrig kunne opnå, at alle mennesker i Danmark ville respektere hende. I det lå der en erkendelse af kontroltabet.

”Det lyder jo naivt. Men jeg stod foran gymnasieelever, politikere, Facebook-kommentarspor, pressen. Og målet er, at alle her skal synes, at jeg er et værdigt og klogt menneske.”

Og selvom noget af det lykkedes, og hun fik sparket vigtige døre ind, stod det på et tidspunkt klart for Emma Holten, at det aldrig ville komme til at ske. Og så måtte hun lægge sig i et år. Af ren og skær udmattelse.

”Jeg kan huske første gang, jeg kom ind for at give et interview til Politiken. Og så spurgte de mig, om jeg ville tage nøgenbilleder til avisen,” siger Emma Holten og holder en kort, men sigende pause.

”Det er derfor, jeg har overfrakke på på en masse af de standard-billeder, som Politiken har af mig. Fordi jeg sagde, at jeg ikke kommer til at tage noget af det tøj af, som jeg har på i dag. Og så fotograferede de mig i min frakke.”

”Og sådan var det hele tiden. Der var hele tiden modstand på, og jeg skulle forklare, forklare, forklare. Selv til de mennesker, der ville mig det godt,” siger Emma Holten

Efter en god, solid pause fra offentlighedens opmærksomhed rettede hun sit blik mod det samfund, vi alle sammen er en del af. Og de senere år har hun med sit arbejde med feministisk økonomi udfordret de økonomiske logikker, vi ofte anser for universelle. Og dermed også vores forestillinger om, hvad succes er.

Lyt til hele interviewet her – eller der hvor du finder dine podcasts.