Fyringsrunder
17.5.2023
af
Casper Ravnsted-Larsen
Illustration: Retrorocket/Shutterstock
Der sker nedskæringer på de fleste universiteter i øjeblikket. Det går ud over både uddannelser og medarbejdere. Vi har samlet et overblik.
Det er ingen hemmelighed, at universiteternes økonomier er pressede. Og at en del af årsagen er lavere optag de senere år og dermed færre studenterårsværk på taxametret.
Men man skal ikke være raketforsker for at regne ud, at politiske beslutninger om fremdriftsreform, udflytningsreform, den ledighedsbaserede dimensionering og den kommende kandidatreform også sætter deres præg på økonomien rundt omkring. (Politikerne har i øvrigt lavet 29 universitetsreformer de sidste 20 år, har Akademikerbladet opgjort.)
De aktuelle besparelser på universiteterne kommer til at gå ud over både uddannelser og ansatte. Vi har her forsøgt at skabe et overblik over konsekvenserne.
Det hårdest ramte universitet er SDU, der skal spare 95 mio. kr.
Det betyder i første omgang, at 19 uddannelser skal lukkes på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet. Det rammer bl.a. kandidatuddannelserne i Human Ressource Management, Market Anthropology og Cultural Sociology samt en række HA-linjer.
Herudover vil man lægge Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi og Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse sammen til et nyt erhvervsøkonomisk institut. Center for Landdistriktsforskning flytter fra førstnævnte til Institut for Statskundskab.
SDU oplyste i slutningen af april, "at ledelsen har identificeret og besluttet afværgetiltag på 57 mio. kr., som medvirker til at reducere antallet af uansøgte afskedigelser." Men også, at der fortsat er behov for at spare 38 mio. kr., og at man derfor er gået i gang med at afskedige medarbejdere.
SDU har sendt nyhedsbrevet Forskeren følgende status:
"Partshøringsfasen for varslede medarbejdere pågår i perioden den 3.-17. maj, og senest den 31. maj træffer rektor endelig beslutning. Først derefter har SDU et overblik over antallet af uansøgte afskedigelser."
Dekan på Aarhus BSS på AU Thomas Pallesen meldte ud i april, at man skal spare i omegnen af 40 mio. kr. Det skulle primært ske på Institut for Økonomi og Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (BTECH) i Herning, der har de største økonomiske udfordringer.
Ifølge Forskerens oplysninger har det indtil videre materialiseret sig i syv frivillige fratrædelser, overgang til seniorordning eller pensionering på Institut for Økonomi. Og så er fire ansatte blevet fyret.
På BTECH er man stadig i høringsfasen, og eventuelle personaletilpasninger er ikke meldt ud.
Ledige stillinger
RUC oplyste midt i april på universitetets hjemmeside, at man har indført et ansættelsesstop for at dæmme op for en presset økonomi.
Det var dog ikke nok, og man er derfor gået i gang med en reduktion af lønudgifterne på omkring 18 mio. kr. om året. Derfor skal cirka 31 årsværk nedlægges.
Også her håber man at finde en del af besparelserne ved frivillige fratrædelser og ved ikke at genbesætte åbne stillinger. Dog indrømmer man, at afskedigelser formentlig vil blive nødvendige.
Man oplyser i øvrigt, at ud over besparelser på lønbudgettet vil man spare to mio. kr. på den øvrige drift. Desuden har RUC lavet et sparekatalog med yderligere besparelser på 10 mio. kr. årligt.
Der foreligger endnu ingen information om, hvilke institutter der vil blive berørt og i hvor stort omfang.
Og i 2025 regner fakultetsledelsen med, at underskuddet på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH) på AAU rammer 40 mio. kr., hvis ikke man foretager sig noget nu.
Fakultetsledelsen bemærker i sit internte nyhedsbrev til medarbejderne fra begyndelsen af maj, at underskuddet kan blive større pga. af kandidatreformen.
"En genopretningsplan er under udarbejdelse, så SSH’s økonomi kan komme i balance i 2024. I planen indgår bl.a. fortætning, reduktion af forbrugsudgifter og et kvalificeret ansættelsesstop," skriver de.
"Vi ser med andre ord ind i en fremtid, hvor SSH’s aktiviteter kan forventes at blive 15-20 procent mindre inden 2030. Aktivitetsfaldet kommer til at betyde, at vi også er nødt til at se på, hvordan vi kan få tilpasset vores organisation til den nye virkelighed," hedder det videre.
Ifølge Forskerens oplysninger foretrækker ledelsen at skære ned på bygninger og forbrug frem for personale, og man vil se effekten heraf, før man griber til fyringer.
Herudover skriver AAU’s HR-afdeling i et internt orienteringsnotat, som Forskeren har set, at der er lagt op til afskedigelser for TAP i fællesadministrationen på Institut for Politik og Samfund & Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Her har man været igennem en proces med frivillige fratrædelser og "reduceret besparelsesbehovet på lønomkostningerne".
I notatet kan man desuden læse, at der er en proces i gang for både VIP og TAP på det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, hvor hhv. Institut for Byggeri, By og Miljø og Institut for Materialer og Produktion "står overfor at skulle gennemføre personaletilpasninger".
Ikke færre end 75 medarbejdere blev fyret på DTU i marts, og 64 tog imod frivillige aftrædelsesordninger. Fyringerne skyldtes et underskud på 390 mio. kr. i 2022.
På ITU er fem medarbejdere ifølge ForskerForum blevet fyringsvarslet.
Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER