Et opkald fra en ven sendte Mathias' karriere 5.700 km sydpå

Strømafbrydelserne begyndte at blive et problem.

De er en fast del af livet i vestafrikanske Sierra Leone, der er et af verdens mindst udviklede lande – det vidste Mathias Esmann godt. Kun omkring en fjerdedel af befolkningen har adgang til elektricitet, og de må leve med ugentlige, hvis ikke daglige afbrydelser.

Men mens computer, aircondition og internet nogle gange hurtigt er oppe at køre igen, kan strømmen andre gange være timer om at komme tilbage, hvilket sætter det meste af arbejdet i stå i den flade, gule toetagers-bygning, der i over 50 år har huset landets uddannelsesministerium.

Mathias Esmann, der siden sommeren 2021 har arbejdet som rådgiver for den sierraleonske uddannelsesminister, blev til sidst så træt af de hyppige afbrydelser, at han satte sig for at finde en løsning. Det måtte vel være muligt at sørge for, at ministeriets dieseldrevne generator altid var fyldt op, så den bare kunne tændes, i stedet for at en eller anden hver evig eneste gang skulle ud på en lang og undertiden umulig jagt på brændstof?

Men så let skulle det ikke være. For hvis ministeriet havde en fuld reservedunk stående, ville den bare blive stjålet, lød meldingen. Og skulle en vagt ansættes til at bevogte den, blev det pludselig meget kompliceret, fortæller han.

”Så nu har jeg fundet den løsning, at jeg sætter mig et andet sted hen og arbejder,” siger den 35-årige dansker med et smil og trækker på skuldrene.

Uddannelse – hvor svært kan det være?

Et af disse tilflugtssteder er New Brookfields Hotel, der ligger et par minutters kørsel fra ministeriet, og hvor Mathias Esmann netop har bestilt frokost i hotelrestauranten.

Sammen med ministeriets ledelse har han været til møde med det britiske udenrigsministerium om de næste fem års støtteprogram til uddannelsessektoren i Sierra Leone, og nu er der tid til at få noget mad indenbords inden næste møde med UNICEF.

Mathias Esmann er uddannet i international jura, økonomi og ledelse fra Københavns Universitet og CBS. Historien om, hvordan han endte midt i arbejdet med at understøtte Sierra Leones omfattende uddannelsesrevolution, begynder for cirka 20 år siden. Mere præcist i Norge, tre timers køretur nord for Bergen.

Her blev Esmann udvalgt til at gå på det såkaldte Red Cross Nordic United World College, der ligger i den lille by Flekke. Det internationale kostgymnasium er et af i alt 18 United World Colleges, der samler unge fra hele verden under et motto om at ”gøre uddannelse til en kraft, der forener folk, nationer og kulturer for fred og en bæredygtig fremtid.”

På skolen i Flekke gik der omkring 200 elever – en af dem var fra Sierra Leone, David Moinina Sengeh hed han, og han og den jævnaldrende Mathias Esmann blev hurtigt venner.

Da de var færdige på skolen, startede de sammen med to andre venner en NGO, hvor de over tre somre uddelte 15.000 myggenet i Sierra Leone. Siden lavede de også nogle innovationskonkurrencer i både Sierra Leone, Kenya og Sydafrika. Parallelt uddannede de sig og begyndte hver især deres karriere, indtil David Sengeh en dag fik et opkald fra sit lands nyvalgte præsident.

”Og ja, så endte det med, at David blev udnævnt til Chief Innovation Officer og siden uddannelsesminister hernede og spurgte, om jeg ville komme og være med,” siger Mathias Esmann.

Dengang, i slutningen af 2019, arbejdede Esmann som konsulent for rådgivningsfirmaet Voluntas i Tunesien og anede ikke noget om uddannelsesområdet, men tænkte: 'Hvor svært kan det være?' Han blev snart klogere:

”Det er lidt mere kompliceret end som så, og jeg blev hurtigt ydmyg. Det, der tiltrak mig, var heller ikke nødvendigvis, at det var uddannelse, men at vi havde – og har – en progressiv, ung minister med innovative idéer om, hvordan man kan styrke uddannelsessektoren, bruge teknologi, og tænke nyt om at gøre noget for børn.”

”Det virker bare så indlysende for mig, at hvis du får sådan en mulighed, skal du gribe den.”

Fra borgerkrig og ebola til ‘uddannelse først’

Snart sagt alle udviklingseksperter har i mange år lavet koblingen mellem uddannelse og udvikling: Jo mere uddannet en befolkning er, desto bedre. Det handler ikke nødvendigvis om, at alle skal have funktionærstillinger eller en videregående uddannelse, men alene det at kunne læse og skrive har en betydning for folks ageren, deres oplysningsniveau og et lands socioøkonomiske position.

I 2018, da Julius Maada Bio blev valgt som præsident i Sierra Leone, havde over en tredjedel af de 15-24-årige sierraleonere ikke færdiggjort seks års skolegang. Over halvdelen af den voksne befolkning var analfabeter.

Landet – og derfor også landets uddannelsessystem – var stadig præget af først en voldsom borgerkrig i 1990’erne, der blev særligt berygtet for brugen af børnesoldater, og siden ebola-epidemien, der mellem 2014-2016 dræbte over 11.000 mennesker i Vestafrika og lukkede landets skoler i et år.

Maada Bio gik til valg på at sætte uddannelse først. Efter valget gjorde han fra den ene dag til den anden uddannelse gratis, til og med hvad der svarer til en dansk 10. klasse, og en lang række reformer blev iværksat. Parallelt er budgettet øget, og sidste år gik hele 22% af statsbudgettet til uddannelse.

Resultaterne taler for sig selv: På fem år er det lykkes at få over en million flere børn i skole, hvilket svarer til en stigning på over 60%. Antallet af godkendte skoler er steget med næsten samme procentsats, ligesom der er investeret penge i møbler, inventar og skolebøger.

Et skolemadsprogram er der også indført, og der arbejdes med at uddanne flere lærere – en stor udfordring er nemlig, at 40% af lærerne p.t. er frivillige. Samtidig er gennemførelsesprocenten steget, så over ni ud af ti elever i dag tager de afsluttende eksamener.

En hilsen fra Dan

Et par dage inden interviewet videresender Mathias Esmann en selfie, han har fået fra David Sengeh.

‘Mathias,’ lyder teksten, ‘jeres udviklingsminister fik den første autograf i hardback-udgaven! Han siger hej, og jeg tror, at vi har en reel mulighed for at komme ind der.’

På billedet står han sammen med Dan Jørgensen (A), der holder en kopi af Sengehs nye bog, der handler om den inklusionspolitik, som den unge minister har indført. Politikken betyder bl.a., at synligt gravide teenagepiger nu også må gå i skole – et særsyn i en afrikansk kontekst og enormt sigende i Sierra Leone, der har en af verdens højeste teenagegraviditetsrater.

Udpegningen af David Sengeh, der har en ph.d. fra det prestigefulde amerikanske universitet MIT, som minister har sat yderligere turbo på revolutionen og skabt en masse opmærksomhed fra udlandet. Han får langt flere internationale invitationer, end teamet omkring ham kan følge med i.

Ikke bare er Sengeh en utraditionel minister, hans tilgang er også ny. Bl.a. insisterer han på at inddrage data og teknologi og har fx udviklet et tiltag, så elever kan tjekke deres eksamensresultater via sms.

”Det har været en enorm succes og er blevet brugt millioner af gange,” siger Mathias Esmann om sms-servicen, der betyder, at eleverne ikke er afhængige af en dyr internetopkobling eller af, at en oversigt bliver sat op på en mur for at få adgang til deres egen data.

”Det bemærkelsesværdige er, at Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og alligevel rykker på så mange uddannelsesområder, at det næsten er overvældende. Det viser alle andre lande i verden, hvor meget man kan gøre selv med ekstremt begrænsede midler.”

65 millioner ekstra

På trods af en rig undergrund har Sierra Leone verdens næstlaveste BNP pr. indbygger ifølge en nylig opgørelse. Så selv om staten afsætter 22% af sit budget til uddannelsessektoren, er det reelle beløb ikke ret stort. Hvis man laver regnestykket, er der én dollar pr. elev om ugen – 20 cents pr. dag.

”Prøv at forestille dig at skulle drive en dansk folkeskole med cirka en krone om dagen pr. elev! Det vil være lidt af en udfordring. Men det er altså realiteten her,” siger Mathias Esmann og tager en bid af sin grøntsagswrap, der efterhånden er blevet lidt kold på tallerkenen foran ham.

Samtidig trykker inflationen. På et år har landets valuta, leonen, mistet 55% af sin værdi, hvilket betyder, at de 22% bliver mindre og mindre værd, så der er brug for penge udefra for at fortsætte.

Mathias Esmann er selv ansat for private midler via den internationale Tony Blair Institute for Global Change. Hans primære opgave er at skaffe funding.

”Det viste sig at være et godt match, fordi jeg kan finde ud af at tale samme sprog som donorerne, og jeg kan også nogenlunde forstå uddannelsessektoren og Sierra Leone,” siger han.

Via private fonde – herunder danske LEGO Fonden og Hempel Fonden – og den internationale fond The Global Partnership for Education er det lykkedes Sengeh, Esmann og resten af holdet at rejse 65 millioner dollars.

Penge, som over de næste tre-fire år skal understøtte uddannelsesrevolutionen yderligere.

Mere schwung

Om Mathias Esmanns venstre håndled sidder tre flade plastikarmbånd i de sierraleonske nationalfarver, grøn, hvid og blå, og skaber kontrast til hans hvide polo-t-shirt og sorte bukser. På dem står ‘Transforming Learning for All’. De stammer fra lanceringen af den nationale uddannelsesplan, som i bedste vestafrikanske stil også blev ledsaget af en præsidenttale, dans og musik, ligesom en uddannelsesplan-sang blev forfattet til lejligheden.

”Der er sådan lidt mere schwung over det. Jeg tror ikke, at der er helt så meget fest og farver, når vi i Danmark vedtager en ny uddannelsespolitik,” siger Esmann med et smil.

Hans kontrakt løber året ud, men hvis det er muligt, vil han fortsætte.

”Det er noget af det bedste arbejde, jeg nogensinde har lavet. Man kunne give mig halvt så meget i løn, og jeg ville stadigvæk synes, det var det fedeste,” siger han og understreger, at han allerede gik over 50% ned i løn, da han fik jobbet i Sierra Leone.

”Men det er en anden historie,” tilføjer han med et smil.

”Den største øjenåbner for mig har været, hvor meget man egentlig kan komme igennem med som politiker, når man virkelig går op i at drive nogle resultater frem. Det har været et enormt privilegium og en ære at få lov til at være en del af, hvordan et lille land med flid, ærgerrighed og kreativitet viser, hvad man kan gøre, og dermed få et internationalt spotlys.”

Han er heller i tvivl om, at hans år i Sierra Leone giver ham nogle væsentlige erfaringer:

”Jeg får indsigt i alle de små ting, der gør, at nålen ikke rigtig rykker sig, når man forsøger at gøre noget ved udviklingen i et land som Sierra Leone – og det handler typisk om ekstremt lavpraktiske ting som strømsvigt, som vi snakkede om i begyndelsen. Og at få indsigt i, hvordan politikudviklingen og politikimplementeringen reelt virker, er enormt værdifuldt og en bedre erfaring, end jeg kunne have fået i mange andre sammenhænge.”