OK23

Høj risiko for konflikt: "Overskriften bliver løn, løn og løn"

4.1.2023

af

Foto: Flemming Krogh/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Foto: Flemming Krogh/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

De private overenskomstforhandlinger, der netop er begyndt, bliver særdeles vanskelige og kan meget vel munde ud i en konflikt. Resultatet får betydning for en meget stor del af Djøf-medlemmerne – også de offentligt ansatte og dem, der ikke har en overenskomst.

Ledigheden er lav. Mange virksomheder har haft store overskud, og betalingsbalancen er fin. Alligevel har der været en markant reallønsnedgang blandt privatansatte djøfere på næsten 7 % i 2022, for inflationen har ikke været højere de seneste 40 år.

Derfor er der høje forventninger til betydelige lønstigninger ved årets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Så der er udsigt til intense forhandlinger.

De fleste overenskomster udløber pr. 1. marts. Traditionen er, at forhandlingerne begynder på industriens område. Resultatet kommer til at lægge linjen for resten af det private arbejdsmarked, der tilsammen tæller omkring 700.000 ansatte.

Det er kun omkring en tredjedel af de privatansatte djøfere, der er omfattet af en overenskomst. Men forhandlingerne kan også få indflydelse på de virksomheder, der ikke har tegnet en overenskomst. De lader sig nemlig ofte inspirere og lægger sig i nogenlunde samme spor, fortæller René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.

Resultaterne af de private overenskomstforhandlinger kommer også til at smitte tydeligt af på de offentlige overenskomstforhandlinger næste år – især lønstigningsprocenterne. Lønudviklingen i det offentlige er nemlig tæt knyttet til udviklingen på det private arbejdsmarked.

Løn er en klar førsteprioritet

Selvom der både skal forhandles ’løn og vilkår’ på det private arbejdsmarked, kommer netop lønstigninger til at fylde rigtig meget ved forhandlingsbordet, siger René Óli Rasmussen.

”Løn er altid en førsteprioritet hos vores medlemmer, men vi kan se, at det fylder meget mere end tidligere. Overskriften ved overenskomstforhandlingerne bliver løn, løn og løn.”

Men det er lidt af en gordisk knude, siger han. For en række af de private overenskomster, der skal forhandles på vegne af akademikerne, indeholder ikke meget løn. Der bliver nemlig ikke aftalt faste lønstigningsprocenter – lønnen bliver forhandlet individuelt på den enkelte arbejdsplads.

”Alligevel er der nogle forventninger til, at vi går til forhandlingsbordet og forsøger at få en lønstigning, der mindst svarer til inflationen,” siger René Óli Rasmussen.

De vanskeligste forhandlinger i mange år

Inflationen kommer til at spille en meget stor rolle i forhandlingerne, spår Christian Lyhne Ibsen, lektor på FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Sammen med to kolleger har han for nylig udgivet en analyse af optakten til de private overenskomstforhandlinger i 2023.

Der er lagt op til de vanskeligste forhandlinger i mange år, og risikoen for konflikt er højere end normalt, lyder deres analyse.

”Den helt store joker er inflationen. Altså hvor høj den bliver, når vi kommer hen i februar, hvor industriforliget gerne skal foreligge. Hvis inflationen stadig ligger meget højt, vil lønmodtagerne opleve, at deres realløn bliver endnu mere udhulet, end den allerede er blevet i løbet af 2022,” siger Christian Lyhne Ibsen.

I givet fald bliver der formentlig lagt yderligere i kakkelovnen.

”Lønmodtagerne synes jo nok, at de har været meget ansvarlige. Men spørgsmålet er, hvor langt det rækker, når der hele tiden kommer nye tal ud om, at beskæftigelsen ser fin ud, at mange virksomheder har store overskud, og betalingsbalancen ser fin ud.”

Meget kan ske – også at parterne på industriområdet ikke lander et forlig.

”Sker det, er der ikke nogen til at sætte niveauet, og så har vi konflikt,” siger Christian Lyhne Ibsen.

Djøf-medlemmerne kan også havne i en konflikt, selv hvis et flertal af dem ender med at stemme for det resultat, som arbejdsgiverne og Djøf har forhandlet sig frem til. For forligsmanden forholder sig ikke til en enkelt overenskomst ad gangen. Djøfernes forhandlingsresultater havner i en bunke på forligsmandens bord sammen med andre faggrupper, fx HK’erne. Og hvis der tilsammen er flertal for at stemme forliget ned, bliver Djøf-medlemmerne også en del af konflikten.

Djøf skal bl.a. forhandle overenskomster i TDC Net og Nuuday, Københavns Lufthavne og Rejseplan & Rejsekort.

"Arbejdsgiverne har ikke lyst til eller ikke kan tåle for høje lønstigninger. Sporene fra 2007-aftalen, hvor arbejdstagerne fik mange indrømmelser, sidder i dem."

Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening

Fleksibilitet kommer også til at fylde

Det kan godt være, at løn står lysende i toppen af listen over krav fra akademikernes side. Men fleksibilitet er også højt på listen og kan sagtens komme i spil.

”Der er store lønforventninger, men jeg tror også, at man fra arbejdsgiverside vil sige: ’Dem kan vi ikke imødekomme, så vi bliver nødt til at kigge på ting, som ikke koster penge på papiret.’ Det kan netop være fleksibilitet, firedages-arbejdsuge og hjemmearbejde. Det kommer helt klart til at fylde også,” siger René Óli Rasmussen.

Ved regeringsdannelsen i december blev der så hevet en kanin op af hatten: At Store Bededag skal sløjfes som helligdag. Det kommer med garanti også kommer til at fylde, siger han.

”Det betyder, at vi kommer til at rejse krav om, at man enten stadig holder fri den dag med løn, eller at man i stedet får en anden fridag.”

Hvad frygter du mest ved de kommende forhandlinger?

”Det er helt klart, at vi ikke kan få enderne til at mødes. At vi møder nogle arbejdsgivere, som holder hårdt på pengene, fordi der gennem de seneste seks måneder er blevet talt om en kommende krise. Men samtidig kommer vi også fra en periode, hvor en stor del af arbejdsgiverne har tjent rigtig godt.”

ANNONCE

Djøfere er for forsigtige

På FAOS vurderer Christian Lyhne Ibsen og hans kolleger som nævnt, at risikoen for konflikt er højere end normalt.

Hvis du skulle oddse – hvor stor er sandsynligheden så for, at det ender i konflikt?

”Jeg er ikke så god til at oddse. Men jeg kan jo observere, at parterne selv snakker om forhøjet konfliktrisiko, fordi aftalemulighederne er smallere end tidligere.”

”Forbundene har højere forventninger til den økonomiske ramme end tidligere. På den anden side har vi arbejdsgiverne, der ikke har lyst til eller ikke kan tåle for høje lønstigninger. Sporene fra 2007-aftalen, hvor arbejdstagerne fik mange indrømmelser, sidder i dem. For så kom finanskrisen, og så sad nogle af arbejdsgiverne med aftaler, som var blevet alt for dyre,” siger Christian Lyhne Ibsen.

Ifølge De Økonomiske Råds prognose aftager inflationen til omkring 5 % i 2023. Det vil sige, at lønstigningerne skal op i samme leje, hvis reallønnen skal sikres. Og som nævnt kommer mange Djøf-medlemmer til at forhandle de endelige lønstigninger ude på de enkelte virksomheder.

Og her skal medarbejderne udnytte deres beskæftigelsessituation og deres forhandlingsposition, lyder Christian Lyhne Ibsens råd.

”De fleksible lønsystemer, hvor der er lokale forhandlinger om løn, bliver på nogle områder af arbejdsmarkedet ikke brugt i tilstrækkelig grad af lønmodtagerne. Mange har været for forsigtige. Så der vil jeg sige til djøferne, at de skal være ekstra opmærksomme i deres individuelle lønsamtaler, så de ikke kigger ind i et reallønstab i 2023 også.” 

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet