Klima

Forskere og studerende i grønt opgør med KU's bestyrelse

11.10.2023

af

Demonstration med banner foran KU's bestyrelseslokale

Foto: Casper Ravnsted-Larsen

Bæredygtighed er blevet en kampplads i den nye strategi på Københavns Universitet. Forskere og studerende vil have strategisk fokus på bæredygtighed, men frygter, at bestyrelsen vil holde igen. 

De havde stået pænt og ventet med overbærende smil de sidste 10-15 minutter. Men nu var klokken ved at være 9, og mødet skulle i gang.

De velklædte bestyrelsesmedlemmer måtte derfor nu bevæge sig igennem klumpen af studerende med regnjakker og bannere, der lige havde fået taget gruppefoto på trappen ind til bestyrelseslokalet.

Et af bestyrelsesmedlemmerne, professor Jesper Grodal, havde deltaget i hele demonstrationen, og da han nu også fandt sig en god plads på gruppebilledet, kunne Københavns Universitets rektor, Henrik C. Wegener, ikke stå for fristelsen til at forsøge at fremkalde et jovialt grin:

”Jesper, vi ved godt, du ikke er studerende,” råbte han smilende.

Demonstranterne sang rektoratet og bestyrelsesmedlemmerne ind: ”Vi vil ha’ en grøn retfærdig fremtid.”

Rammen om demonstrationen var den lille gård i Københavns Universitets hovedbygning, man kan nå via port fra Vor Frue Plads. Før sang og gruppefoto kunne man høre en række taler fra studerende fra både Den Grønne Ungdomsbevægelse, der havde arrangeret demonstrationen, og Studenterrådet på universitetet.

”Mega-fedt, at vi er så mange. Vi er da over 100, er vi ikke?” lød det indledningsvist fra Elise Sydendal fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der var blandt talerne. Hun leverede herefter morgenens hovedbudskab gennem megafonen:

”Bæredygtighed er ikke bare en forudsætning for at nå andre mål. Det er virkelig vigtigt at integrere bæredygtighed i alt.”

Et synspunkt, som går igen, også blandt universitetets ansatte. Den argentinske professor Fernando Racimo, der også talte, kan heller ikke forstå, hvorfor han skal bekymre sig om den ene naturkatastrofe efter den anden i sit hjemland, mens professionelle bestyrelsesmedlemmer på Danmarks største vidensinstitution ikke tager klimaet alvorligt.

300 underskrifter

Demonstrationen forud for bestyrelsesmødet den 3. oktober var den foreløbige kulmination på en frustration, der har bredt sig på Københavns Universitet i løbet af året.

I marts begyndte universitetet nemlig processen med at udvikle en ny strategi på et bestyrelsesseminar. Her gav særligt Studenterrådets to repræsentanter i bestyrelsen udtryk for et ønske om, at bæredygtighed og trivsel skulle have prominente pladser i den kommende strategi.

Herefter fulgte en høringsproces, hvor institutter, centre, akademiske råd og studienævn på universitetet kunne komme med input til, hvad de mente skulle prioriteres i den nye strategi. I over halvdelen af svarene stod, at bæredygtighed bør være en vigtig del af en ny strategi.

”Når man så på, hvad der rent faktisk var sat op som strategiske ambitioner i det første udkast, altså hovedmålsætningerne for universitetet, var bæredygtighed slet ikke en del af det. Det var nede på niveauet under, hvor det skulle være en forudsætning for at nå de andre målsætninger,” forklarer Jakob Fritzbøger Christensen, der er projektleder ved Sustainability Science Centre på Københavns Universitet.

Han undrede sig så meget over, at man som universitet i 2023 kan lave en strategi, der skal række helt til 2030, men som ikke har bæredygtighed på en helt central plads, at han sammen med sin far, Bo Fritzbøger, der er lektor ved Saxo-Instituttet, skrev et debatindlæg i Uniavisen.

”På det tidspunkt var der ikke mange, der var opmærksomme på, at det her var en sag. Nok var nogle blevet inddraget, men der havde ikke været en større debat om det. Men vi fik gjort opmærksom på, at her var der altså noget, der var ved at flyve under radaren,” fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Region Midtjylland
Job
Region Nordjylland
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Folketingets Administration
Job
Forsvarsministeriet, Departementet

"Det er rigtig mærkeligt at kalde noget en forudsætning, når det ikke gør sig gældende allerede.” 

Malte Sauerland-Paulsen, forperson, Studenterrådet på Københavns Universitet

De startede samtidig en underskriftsindsamling og sendte omtrent 50 opfordrende mails til deres netværk på universitetet om at skrive under. Det har ført til i omegnen af 300 underskrifter hen over sommeren.

”Vi startede underskriftsindsamlingen for at vise, at vi er mange TAP’er og VIP’er der går op i, hvad der står om bæredygtighed i strategien. Hvordan kan det være, at en bæredygtig udvikling af vores samfund, som er så afgørende for, at vi overhovedet kan lave vores forskning, ikke er en hovedambition på et universitet?”

Ikke-forudsætningen

For at forstå denne skelnen mellem en forudsætning og en ambition er vi nødt til et øjeblik at blive lidt strategi-tekniske: Helt grundlæggende udgøres KU’s strategi af tre elementer: En indledning, der udstikker overordnede linjer, tre strategiske ambitioner og en række forudsætninger for ambitionerne.

Bæredygtighed er i strategiudkastet nævnt som en af seks forudsætninger og er derudover nævnt enkelte steder i den uddybende tekst til ambitionerne. Og selv om en forudsætning umiddelbart kan lyde mere fundamental end en ambition, er det alligevel ikke helt så simpelt.

”Problemet er, at rigtig mange af forudsætningerne i strategien er ting, vi ikke er i mål med. Hvis det er en forudsætning for Københavns Universitets strategi, at man tager ansvar for klimakrisen og miljøet, må man vise klart og tydeligt, at man leverer tilstrækkeligt på reduktionsmålene,” siger forperson i Studenterrådet på Københavns Universitet Malte Sauerland-Paulsen.

Det virker mest af alt, som om ledelsen vil have presset bæredygtighed ind i strategien, så alle bliver glade, uden at man nødvendigvis leverer på det, fortsætter han.

”Det ville give mere mening nu at kalde bæredygtighed for en ambition og så måske senere en forudsætning, når man er nået i mål. Det er rigtig mærkeligt at kalde noget en forudsætning, når det ikke gør sig gældende allerede.”

Bestyrelsen besluttede i juni at afsætte 300 mio. kr. til den strategiske indsats frem mod 2030. Og det er i sig selv en vigtig grund til, at klimaet skal stå centralt på et stykke papir, der sætter retningen for universitetet langt ud i fremtiden, mener Malte Sauerland-Paulsen.

”Meget udvikling bliver ofte hindret af, at det ikke er udgiftsneutralt. Men her er faktisk nogle penge, som gør, at man kan eksekvere på noget udvikling, der ellers er svær at nå i mål med,” siger han.

Bæredygtig efteruddannelse

Hos det relativt nystartede Det Grønne Forskernetværk, der siden stiftelsen i foråret har fået ca. 260 medlemmer, har medstifter Mads Ejsing, der selv er postdoc på Københavns Universitet, også bemærket, at bestyrelsen synes at ignorere ønsket om at få klimadagsordenen længere frem.

”Det er i hvert fald den følelse, man har, når man sidder derude. Der er nogle lokale, strategiske satsninger, der handler meget om forskningsdelen, fx Green Solutions Centre og Sustainability Science Centre. Men idéen om, at vi tænker bæredygtighed ind i alt, vi gør, og fx tænker efteruddannelse for undervisere i bæredygtighed ind på tværs af alle uddannelser, savner vi rigtig meget,” siger han.

Caroline Bessermann (th.), der er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, holder tale ved demonstrationen den 3. oktober.
Foto: Casper Ravnsted-Larsen
Budskabet var ikke til at tage fejl af ved demonstrationen. 
Foto: Casper Ravnsted-Larsen

”Vi kan ikke bare sidde og vente på, at det kommer nedefra. Vi mangler følelsen af, at vi taler ind i noget større, og at der er sat nogle ressourcer af til at gøre de her ting, som alle siger, at vi skal.”

Mads Ejsing, medstifter, Det Grønne Forskernetværk

ANNONCE

I rapporten 'På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling' fra sidste år, som universiteterne selv er medafsender af, hedder det bl.a., at "danske lange videregående uddannelsesinstitutioner har ikke været internationale first movers, og i årevis har der kun været lidt synergi mellem en top-down institutionel styring fokuseret på bæredygtighed og bottom-up drevne uddannelsesaktiviteter."

”Følelsen er, at der kun sker noget på skåltaleniveau, men det siver ikke ned. Jeg ved, at det ikke er nemt, men hvis man ikke får sat en retning og sikrer, at der slet ikke er nogen tvivl om, at det her er virkelig vigtigt, kommer vi i hvert fald slet ikke i gang,” siger Mads Ejsing.

Forskere er i forvejen overbebyrdede arbejdsmæssigt, og Mads Ejsing efterlyser derfor hjælp oppefra i form af en klar ramme, der gælder for alt, hvad de gør, og er den samme for alle. En pointe, han i øvrigt også har gjort gældende i et debatindlæg i Altinget.

”Vi kan ikke bare sidde og vente på, at det kommer nedefra. Vi mangler følelsen af, at vi taler ind i noget større, og der er sat nogle ressourcer af til at gøre de her ting, som alle siger, at vi skal.”

Efteruddannelse af underviserne er også et af de konkrete initiativer, Den Grønne Ungdomsbevægelse efterlyser, når Københavns Universitets strategi i det nye år skal omsættes til konkrete tiltag, fortæller Caroline Bessermann, der for nylig også kritiserede universitetets retning i Altinget.

”Vi er jo frustrerede over manglen på bæredygtigt perspektiv i vores undervisning. Mange bliver undervist, som om der ikke findes nogle økologiske kriser eller nogen bæredygtighedskrise, der er med til at definere den verden, vi træder ud i bagefter,” siger hun.

En international undersøgelse fra 2020 viste, at 92% af studerende mener, at bæredygtig udvikling bør være en del af deres uddannelser. Og både Mads Ejsing og Caroline Bessermann fortæller, at de i deres respektive organisationer oplever, at den manglende strategiske satsning på bæredygtighed efterlyses på alle landets universiteter.

Caroline Bessermann og andre medlemmer af Den Grønne Ungdomsbevægelse fik lov til at overvære det forrige bestyrelsesmøde i juni. Her debatterede bestyrelsen bl.a. de input, man havde fået til strategien i løbet af foråret.

”Vi fik lov at lytte med og kunne forstå, at der ikke var noget substantielt om bæredygtighed. Og det hang jo ikke sammen med, at det blev nævnt i en opsummering, at bæredygtighed var det, allerflest havde nævnt i høringssvarene fra resten af universitetet.”

”Det er spild af tid at sidde og bruge tre eller fem år af vores liv på at prøve at dygtiggøre os i noget, hvis det ikke er relevant for, hvad der sker ude i samfundet. Det er et spørgsmål om bæredygtig dannelse simpelthen."

Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Flere øvrige universitetsmedier havde også fundet vej til demonstrationen den 3. oktober. 

Foto: Casper Ravnsted-Larsen
Da klokken nærmede sig 9, skulle bestyrelsen og rektoratet på Københavns Universitet igennem demonstrationen for at komme ind i bestyrelseslokalet. Men først benyttede de lejligheden til at kigge lidt med og tage et par billeder. 
Foto: Casper Ravnsted-Larsen

Den fjerde ambition

I Den Grønne Ungdomsbevægelse mente man, at strategiudkastet, hvor bæredygtighed altså stod et stykke nede under forudsætningerne, var ”så håbløst, at det ikke nyttede at tweake på.”

Derfor besluttede man selv at lave en fjerde ambition til strategien med fokus på bæredygtighed. Og når tiden kommer, hvor de konkrete tiltag skal formuleres, er man også klar med forslag til dem.

Selv fremhæver Caroline Bessermann – ud over efteruddannelsen til underviserne – et pensumeftersyn, der skal forberede de studerende til ”en verden, der består af bæredygtighedskriser.” Et obligatorisk fag i bæredygtighed for alle studerende, et bæredygtighedsråd på universitetet og bæredygtighedssamlinger på fakulteterne.

Den Grønne Ungdomsbevægelse og Studenterrådet er desuden gået sammen om at formulere en fælles strategisk ambition under navnet 'Et fremtidssikret universitet' med 10 forslag til konkrete tiltag, der sætter bæredygtighed og trivsel i centrum.

”Det er for at holde universitetet til ilden. De prøver at give indtrykket af, at det går pissegodt, men det er ikke indtrykket ude på gulvet blandt studerende og ansatte,” siger hun og fortsætter:

”Det er spild af tid at sidde og bruge tre eller fem år af vores liv på at prøve at dygtiggøre os i noget, hvis det ikke er relevant for, hvad der sker ude i samfundet. Det er et spørgsmål om bæredygtig dannelse simpelthen. Hvordan skal den se ud?”

Forskningsfriheden til – ikke fra

Nyhedsbrevet Forskeren har forsøgt at få en kommentar til kritikken fra ledelsen på Københavns Universitet. Men ledelsen har ikke ønsket at deltage og henviser til, at der den kommende tid skal være en høring om det strategiudkast, bestyrelsen vedtog den 3. oktober.

Forud for bestyrelsesmødet skrev rektor Henrik C. Wegener i et debatindlæg i Uniavisen, at man i sit oplæg til bestyrelsen har fokuseret på ”at sikre universitetets integritet og kvalitet, herunder den grundlæggende akademiske frihed,” og at man ikke ønsker ”at fortælle forskerne og studienævnene, hvordan de konkret skal udvikle de fagnære kurser og undervisningsforløb.”

Men det er en misforståelse, at rammer udstukket oppefra skulle skade forskningsfriheden, mener Jakob Fritzbøger Christensen.

”For mig er forskningsfrihed ikke kun noget, der handler om frihed fra indblanding. Det handler om en forskningsfrihed til at kunne komme langt ud med sin forskning og få den støtte oppefra, man skal have for at kunne lave excellent forskning.”

Hvis universitetet laver klare rammer, vil det muliggøre at få midler hjem til de temaer, universitetet gerne vil stå for, og derfor kan universitetet sørge for at gøre det favorabelt at være en forsker, der går op i bæredygtig udvikling, fortsætter han.

”Det, forskerne kan få midler til at forske i, er der jo i forvejen nogen, der sætter rammer for – om det så er Det Frie Forskningsråd eller Novo Nordisk Fonden. Når de private fonde begynder at kræve, at man fx på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gør noget for, at laboratorierne udleder så lidt CO2 som muligt, så er det jo til vores fordel, at vi allerede på universitetet er begyndt at LEAF-certificere. Det kan betale sig at komme foran!”

”Det er nu processen er i gang, og det er en mangeårig strategi, så hvis vi ikke får det med nu, er det mange år, vi skal gå rundt uden bæredygtighed som en særlig høj prioritet. Det er jo et spørgsmål om tid, så det handler om, hvorvidt man vil være foran på feltet eller mange år bagud,” siger Jakob Fritzbøger Christensen.

Bæredygtighed på danske universiteter

Syddansk Universitet har udviklet et tværfagligt kursus, der skal introducere alle studerende til Verdensmålsperspektiverne i deres fag. De forskellige fakulteter har kortlagt deres uddannelser og kategoriseret dem efter de forskellige verdensmål. Der laves planer for specifikke masteruddannelser med specifikt fokus på forskellige verdensmål.

Roskilde Universitet har oprettet sommerkurser, kortlagt sine kurser og lagt strategisk vægt på en mere eksplicit forbindelse til både bæredygtighed og verdensmål inden for uddannelse og forskning.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har arbejdet på at integrere verdensmålene på tværs af deres udbud af ingeniøruddannelser. DTU integrerer verdensmålene i de specifikke studieordninger, og de enkelte institutter skal kategorisere deres forsknings- og uddannelsesaktiviteter i forhold til verdensmålene.

Aalborg Universitet (AAU) fokuserer på bæredygtighedsudfordringer som et gennemgående aspekt ved deres uddannelsesportefølje. Flere af AAU’s udbud har fokus på tværfaglige udfordringer koblet til bæredygtighed og miljømæssige udfordringer.

Københavns Universitet har gennem Sustainability Science Centre skabt overblik over samtlige bæredygtighedsrelaterede kurser for de studerende, afholdt en række offentlige Sustainability Lectures og udviklet internationale Massive Open Online Courses om løsninger på bæredygtighedsudfordringerne.

Kilder: Rapporten 'På vej mod uddannelser for bæredygtig udvikling' fra september 2022, som universiteterne selv er medafsender af, og Sustainability Science Centre.

Kommentarer

Mogens Fosgerau
sidste år
https://uniavisen.dk/kus-klimapolitik-haemmer-forskningen-2/