Det, robotterne allerede kan
Små 50 sider inde i Christiane Vejløs bog finder man en dobbeltsidet liste under overskriften ’opgaver AI løser nu’, Hvis man skal konkludere noget ud fra den, er det, at ingen brancher går fri:
Assistentarbejde. Sagsbehandling i det offentlige. Pressemeddelelser. Opslag til sociale medier. Kundeservice (fx at guide til den rigtige forsikring). Oversætte svært tilgængelige tekster fra en revisor, bank, forsikring eller pension.
Det er blot få eksempler på, hvad den kunstige intelligens allerede kan varetage i et vist omfang.
”Jeg har selv prøvet at få en mail fra min revisor, jeg ikke forstod, hvor jeg sagde til ham: ’Hvis du skriver, så jeg ikke forstår det, så er der jo ikke plads til dig lige om lidt.’ Jeg satte teksten ind i ChatGPT og bad den forklare mig det, som om jeg var 12 år gammel, og så forstod jeg alt. Hvis jeg bliver nødt til at gå til maskinen for at få en forklaring i menneskesprog, udfører man sit job meget lidt fremtidsorienteret, vil jeg sige.”
Netop det faktum at kunstig intelligens – såsom ChatGPT – stikker næsen mere og mere frem, betyder tilsyneladende noget for vores syn på fremtidens arbejde.
Tidligere i år viste en undersøgelse fra konsulenthuset PwC, at omtrent 8 ud af 10 danskere på arbejdsmarkedet forventer, at kunstig intelligens kommer til at påvirke deres arbejde, imens hver 10. er decideret bekymrede for at miste deres job af samme grund.
Spørger man Christiane Vejlø, er kunstig intelligens dog ikke pr. automatik lig med, at menneskelig intelligens bliver overflødig, hvis det er den frygt, man har – hendes argumenter peger i den modsatte retning.
”Jeg har i mange år arbejdet med etik inden for teknologi og har selvfølgelig den bias, at jeg mener, at der er plads til mennesker. Det vil jeg virkelig gerne kunne argumentere for i min bog. Jeg har en forståelse for teknologien, og hvad den kan, men også hvor dens totale begrænsninger er – og hvor mennesker kan noget helt andet.”
Og for at forstå den forskel er det ifølge Christiane Vejlø essentielt, at virksomheder tydeligt varedeklarerer, hvad der er fremstillet af kunstig intelligens i en tid, hvor det som menneske bliver sværere og sværere at afkode.
”Frem for at sige, at maskinerne tænker, vil jeg hellere sige, at de udregner. Vi bliver nødt til at lægge en distance til de antropomorficerende øvelser, vi hele tiden er i gang med – med at give robotter navne, kalde dem han og hun og give dem ansigter. Kunstig intelligens laver udregninger, og de bliver bare så meget mere avancerede, at de ligner tanker. Det kan godt bekymre mig, hvis vi ender med at få mere tillid til maskinerne end til os selv.”
Ifølge Christiane Vejlø er der mange grunde til at være begejstret og draget af den teknologiske udvikling, som rummer muligheden for at give løsninger på store samfundsmæssige udfordringer – men det billede lever sammen noget mere potentielt dystopisk og ukendt.
”Det er ikke sådan, at man kan gå hen til en voksen og spørge: ‘Hvordan ender det her?’ Selv dem, der ved allermest om det, ved det ikke og er skeptiske,” siger hun og tilføjer, at hun har lagt mærke til noget paradoksalt i frygten for kunstig intelligens set i lyset af hendes erfaring med teknologidebat.
”Det plejede at være dem, som ikke ved så meget om teknologi, der var bekymrede, men nu er det faktisk dem, som ved meget, der er bekymrede, imens de andre tænker: ’Nå ja, der kommer hele tiden noget nyt.’”
Men som sagt tror Christiane Vejlø på mennesker – og det gør hun, fordi vi føler, har moral, er sociale, elsker, sanser, fejler, skaber og tror – og når vi nu kravler lidt ned fra det store samfundsperspektiv og ind på arbejdspladsen, så er dét noget, vi skal omfavne, mener hun.
