Vivian
sidste år
Spændende artikel. Det bør måske pointeres, at artiklen kun omhandler erhvervssygdomme og ikke arbejdsulykker :) begge dele kan jo være på fysiske og psykiske skader.
Arbejdsmiljø
Minister vil ikke gøre det lettere at få anerkendt psykiske arbejdsskader
23.10.2023
af
Tine Santesson
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) mener, at det er vigtigt, at arbejdsskadesystemet "griber alle". Men over for Folketinget glider hun af på spørgsmål om, hvad hun vil gøre ved, at meget få psykiske arbejdsskader bliver anerkendt.
Der er stor forskel på, om du pådrager dig en fysisk eller psykisk arbejdsskade. Sandsynligheden for at få erstatning er nemlig forsvindende lille, hvis skaden er psykisk.
I 2022 fik 4,1% anerkendt deres psykiske arbejdsskade. Altså når man ser bort fra den gruppe, der lider af PTSD eller depression efter at have være udsendt til en krigszone.
Til sammenligning får mere end halvdelen af dem, der har fået en hudsygdom pga. arbejdet, anerkendt det som en arbejdsskade.
Det har fået Victoria Velasquez, der er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, til at fare til tasterne. Hun har stillet tre såkaldte §20-spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Det ene lyder sådan her:
”Har ministeren tænkt sig at tage initiativ til at udvide listen af psykiske sygdomme, som anerkendes som en arbejdsskade, så flere psykiske sygdomme fremgår af fortegnelsen?”
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
Fortegnelsen, Victoria Velasquez henviser til, kræver en forklaring.
For at få anerkendt en fysisk eller psykisk arbejdsskade skal den anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Der er to veje til en eventuel anerkendelse af psykiske arbejdsskader. Den ene er, hvis éns sygdom er på den såkaldte ’erhvervssygdomsfortegnelse’. Fortegnelsen indeholder alle de sygdomme, hvor det er vurderet, at bestemte belastninger på arbejdet kan føre til en bestemt sygdom. Det er kun PTSD og depression som følge af udsendelse til krigszone, der står på fortegnelsen.
Hvis en sygdom skal på fortegnelsen, skal det altså være videnskabeligt dokumenteret, at specifikke typer af belastninger fører til netop den sygdom. Men der findes ikke ret meget ny forskning, når det gælder psykiske arbejdsskader.
Det er netop det, beskæftigelsesministeren slår på i sit svar til Victoria Velasquez. Ministeren henviser til oplysninger fra Arbejdstilsynet, som hun har indhentet. Hun lægger dog ud med at konstatere:
”Det er vigtigt for mig som minister, at vi har et arbejdsskadesystem, der griber alle dem, der er kommet til skade eller er blevet syge i forbindelse med deres arbejde.”
I sit svar skriver ministeren samtidig:
”… Det er Erhvervssygdomsudvalget, der løbende indstiller ministerens godkendelse, om nye sygdomme skal optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.”
Det var ikke det svar, Victoria Velasquez havde håbet på, skriver hun i en mail til Djøfbladet.
”Jeg havde selvfølgelig håbet på, at ministeren ville se på en udvidelse af erhvervssygdomsfortegnelsen eller andre initiativer, der kunne forbedre mulighederne for at få anerkendt en psykisk sygdom som arbejdsskade.”
Er der noget i ministerens svar på dine spørgsmål, der får dig til at tro på, at det bliver nemmere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade?
”Det giver mig en smule håb, at ministeren fortæller, at hun godt ved, at der er mere end to psykiske sygdomme, der kan være arbejdsrelaterede. Ministeren lægger dog ikke op til, at der skal tages yderligere initiativ til at sørge for, at erhvervssygdomsfortegnelsen udvides.”
ANNONCE
Spinkel mulighed
Står sygdommen ikke på fortegnelsen, er der en spinkel mulighed for alligevel at få den psykiske arbejdsskade anerkendt. Det er dog ekstremt vanskeligt og kræver meget tungtvejende beviser, der sandsynliggør, at skaden er sket pga. arbejdet.
Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, jubler heller ikke ligefrem over beskæftigelsesministerens svar – det er bare ikke godt nok, siger hun.
”Fysisk og psykisk arbejdsmiljø er ligestillet i loven. Men det afspejler arbejdsskadesystemet ikke. Og ministerens svar vidner om, at hun ikke har blik for, at alt for mange med arbejdsrelaterede psykiske lidelser bliver ladt i stikken.”
Det problem skal løses, siger hun.
”Det nuværende system er biased og utidssvarende, i forhold til hvordan arbejdsmarkedet har udviklet sig. Man bliver nødt til at se kritisk på, hvordan sammenhængen mellem arbejde og psykiske helbredsproblemer fremover skal dokumenteres.”
Det er jo helt galt, at der bliver brugt så mange ressourcer på et system, der ikke fungerer, mener Edith Jakobsen.
”Alt for mange skal gennem en belastende og omfattende anmeldelsesprocedure, der sjældent fører til anerkendelse og erstatning. Det handler jo også om at have et anstændigt livsgrundlag, hvis man pga. psykisk nedslidning på jobbet ikke kan arbejde længere.”
Edith Jakobsen fortæller, at Akademikerne i slutningen af oktober holder en workshop med fokus på psykiske arbejdsskader – og på, hvad det er i ’systemet’, som gør det svært at få anerkendt psykiske arbejdsskader, og på mulige andre og nye veje at gå.
Victoria Velasquez har stillet yderligere fire udvalgsspørgsmål til beskæftigelsesministeren om de store forskelle på anerkendelsen af henholdsvis psykiske og fysiske arbejdsskader. Hun har ikke fået svar endnu.
Kommentarer
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER