Dyrlæger og renæssancelitteratur
Er tiden så ikke til, at man udstikker nogle rammer fra centralt hold for at få startet en udvikling?
”Jeg synes, det er en stråmand at sige, at Københavns Universitet ikke gør noget for bæredygtighed.”
”Med fare for at lyde som ledelsen – og jeg repræsenterer ikke ledelsen – gør Københavns Universitet rigtig meget i forvejen for at skubbe på udviklingen. Ikke kun med at omstille til at være en bæredygtig organisation i sin egen drift, men også ift. forskning og undervisning.”
”Men hvis man skulle have bæredygtighed ind i alle studieordninger, ville det være ret meningsløst i fx et kursus i renæssancelitteratur. Københavns Universitet er – heldigvis – så ufatteligt bredt i sine forsknings- og undervisningsområder. Vi har jo alt fra uddannelse af dyrlæger til filosoffer.”
”Og så er jeg nødt til at sige, at nogle af dem, der råber højt, er studerende fra Statskundskab. Og det kan godt være, at Statskundskab burde have gjort meget mere lokalt, det ved jeg ikke. Men dér må man også tage kampen i sit eget studienævn.”
Hvis man skulle tage et argument fra den bredere klimadebat, kunne man spørge lidt polemisk, om der er tid til at vente på, at man lokalt på institutter og i studienævn osv. finder ud af, hvordan man løser klimaproblemerne?
”Den der fremstilling af, at forskerne sidder og sover uden at vide, hvad der foregår ift. grøn omstilling og bæredygtighed, er virkelig forfejlet. Hvis der er nogen, der forstår det og er foran, er det netop forskerstaben.”
Men her er der jo netop også en række VIP’ere, bl.a. fra Det Grønne Forskernetværk, der beder om at få rammerne oppefra?
”Jeg kender mange VIP’ere, der også er medlem af Det Grønne Forskernetværk, der er uenige.”
Men så lad mig spørge på en anden måde: Er I som forskere alligevel ikke allerede retningsbestemte af de private fonde eller Det Frie Forskningsråd, som I er økonomisk afhængige af?
”Jo. Der er masser af fonde, der har tematiske midler. Det er fuldstændig rigtigt. Og der er bl.a. rigtig mange grønne midler at søge.”
”Det Frie Forskningsråd er jo en grundforskningspulje i al dens mangfoldighed. Jeg sidder selv i forskningsrådet for kultur og kommunikation og kan konstatere, at år efter år er forskerne faktisk et skridt foran ift. de udfordringer, der presser sig på. Der er mange ansøgninger, som forskere selv retter mod bæredygtighed.”
”Men også andre ting, der er oppe i tiden. Fx digitalisering og AI. Og det er sådan, det skal være. Forskere ser ofte, hvor det brænder på, lang tid før en bestyrelse, Den Grønne Ungdomsbevægelse eller medierne. Derfor har jeg set det som min vigtigste opgave som VIP-repræsentant i bestyrelsen, at vi skal passe på vores kernefagligheder og vores grundforskning. Og der er altså ikke tale om en bestyrelse, der ikke vil have bæredygtighed og trivsel. Men sådan bliver det desværre fremstillet.”
