LØN
7.12.2023
af
André Kallehave Grendslev
Der er dømt pæne lønstigninger til de privatansatte, men reallønnen har endnu ikke indhentet det tabte fra sidste år, konkluderer cheføkonom. Tjek din egen løn og få råd til lønsamtalen her.
Sidste år var der dømt røde tal. Inflationen lå på 10% og havde sine kløer i reallønnen, som gik markant i minus med næsten 7%.
Det seneste år har både direktører, chefer med personaleansvar og medarbejdere derimod oplevet en gennemsnitlig stigning i reallønnen på 4,3%, hvor inflationen i september blev målt til de betydeligt mindre 0,9%, viser Djøf Privats lønstatistik for 2023.
Kigger man alene på den samlede lønstigning, lyder den på 5,2%, hvilket også er højere end sidste år, men derudover på omtrent samme niveau som for to år siden. Det er chefer med personaleansvar og medarbejdere, som oplever den største lønfremgang med en stigning på henholdsvis 5,5% og 5,3%.
Cheføkonom hos Akademikerne Martin Laurberg ser tallene som forholdsvis pæne lønstigninger for alle grupperne, også når man sammenligner med andre på det private arbejdsmarked.
Derimod er han overrasket over sidste års tal.
”Da der var så massiv høj inflation sidste år, ville jeg egentlig have forventet, at folk ville have krævet højere lønstigninger som kompensation, men det ser ud, som om de har gjort det sådan lidt på bagkant.”
Lønstatistikken understreger, at trods den store reallønsstigning i år er reallønnen faldet over de seneste to år. Derfor ser Martin Laurberg ikke jubeloptimistisk på årets lønstigninger. Han kalder dem høje, men det ”skal de også være.”
”Det er et stort tilbageslag, der har været i det forgangne år, og der er rigtig meget, der skal indhentes,“ siger Martin Laurberg og peger desuden på, at inflationen er holdt op imod gennemsnitlige lønstigninger. Det vil sige, at der også er en del medarbejdere, der ikke har fået ret store lønstigninger.
”Hvis man som Djøf-medlem ser tallene og har fået en reallønsstigning, der er markant lavere end det, der står her, synes jeg da, at det må være stof til eftertanke – og noget, man må have i baghovedet og prøve at gå efter at få rettet op på.”
Ledige stillinger
Du kan tjekke din løn i Djøfs Lønberegner.
Er du privatansat, advokat eller advokatfuldmægtig, kan du logge ind på Mit Djøf og lave et løntjek.
Den seneste lønstatistik zoomer også ind på, hvordan løn-landskabet ser ud for dem, der tager skridtet fra universitetet ud på arbejdsmarkedet. Og i år er startlønnen på det højest målte niveau nogensinde.
Oversat til tal betyder det, at et nyuddannet privatansat medlem af Djøf kan forvente at gå fra universitetet ud til en løn, som omtrent ligger på 42.350 kr. om måneden, hvilket er 800 kr. mere end sidste år. Der venter dimittenderne et arbejdsmarked med lav ledighed og generelt høj efterspørgsel efter de kompetencer, som de nyuddannede bringer til bordet.
Kigger man på de forskellige grupper af uddannelser, er det igen i år universitetsøkonomer, som får den højeste startløn på godt 45.800 kr. om måneden. Det hænger sammen med, at netop den gruppe ofte bliver ansat i brancher med et højt lønniveau – fx finanssektoren, hvis typiske startlønninger til dimittender fra djøf-uddannelserne ligger omkring 45.000-46.000. Energibranchen har dog markeret sig i år ved at blive branchen med højest startløn: 46.600 kr.
Der er også geografiske forskelle: En startløn for nyuddannede kandidater er typisk 2.300 kr. højere i Region Hovedstaden sammenlignet med de andre regioner.
Den tydeligste forskel er dog at finde, når man sammenligner den offentlige og private sektor. Nyuddannede statsansatte fik i september omkring 36.134 kr. om måneden, hvilket er 6.200 kr. mindre end den typiske privatansatte.
Hvis du ikke har fået en lønstigning, er her tre råd fra Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.
1) Vær nysgerrig og åben
"Det er en win-win-situation. Jeg har endnu ikke oplevet nogen, der kom ud fra en lønforhandling, hvor de gik ned i løn, så der er kun positive muligheder.”
I stedet for at være irriteret på sin arbejdsgiver over en manglende lønstigning handler det om at finde ud af, hvordan verden ser ud på arbejdsgiverens side af bordet. Og Helene Rafn oplever, at arbejdsgiverne er meget åbne over for at forklare, forsvare og fortælle.
Hun påpeger, at der kan være mange omkringliggende årsager til en manglende lønstigning – fx virksomhedens økonomiske situation eller usikkerheder – og ligesom det kan give noget personlig afklaring at spørge ind til en udeblevet lønstigning, kan det også få arbejdsgivere til at forsøge sig med andre muligheder.
”Brug det rum, hvor der i langt, langt, langt de fleste tilfælde ligger en reel anerkendelse fra arbejdsgiver, men hvor de er rigtig kede af, at de ikke har kunnet give det, de måske gerne ville, og som kunne medvirke til fastholdelse.”
2) Se på alternativer til lønstigninger
Har man ikke fået en lønstigning, kan man netop også prøve at tænke i andre baner. Fx om det er muligheden for ekstra ferie, nedsat tid til samme løn eller en slags sabbat-ordning, hvor man fx får et ekstra antal ferieuger et år i fremtiden, så man har mulighed for at holde en længere pause.
Helene Rafn pointerer, at der også kan være en anden type af skattefrie goder, man kan spørge ind: Fx et avisabonnement, togkort eller en parkeringsplads betalt af arbejdsgiver, hvis det er noget, man finder interessant.
3) Se frem mod næste lønforhandling
”Man kan selvfølgelig også risikere at få at vide, at arbejdsgiver synes, at ’der var andre, der skulle have de penge,’ eller at ’man ikke har været den bedste udgave af sig selv det seneste år,’ hvor det er mere individuelt begrundet.”
Her er det ifølge Helene Rafn vigtigt, at man spørger ind til, hvad det er, man kan blive bedre til, så man dermed har et bedre udgangspunkt for at forhandle næste gang. Så ved man, hvad man skal arbejde med frem for at gætte eller blive sur, hvis man har fået afslag.
”Men det bedste råd er dialog med arbejdsgiver for at finde ud af, hvad der i virkeligheden ligger bag og så prøve at tage udgangspunkt i de oplysninger, man får.”
Husk, at det er gennemsnit
Kigger man på lønstatistikken, pointerer Helene Rafn, at det er vigtigt at huske, at der er tale om generelle tal for lønudviklingen, som dækker over en gennemsnitlig lønudvikling, som er meget forskellige afhængig af fx anciennitet.
Du kan ikke blot se på tallene og konstatere, at du mangler en lønstigning. Her er det vigtigt, at man gør sit forarbejde og går bag om tallene – evt. sammen med en rådgiver – så de er sammenlignelige for den kompetenceprofil, man har, og den branche, man er i.
Ifølge Martin Laurberg har lønudviklingen blandt de privatansatte djøfere også indflydelse på OK 24 – de offentlige overenskomstforhandlinger, der venter næste år.
Ikke fordi Djøfs lønstatistik indgår direkte, men fordi de tendenser, som tallene viser, har indflydelse.
”Når man fastlægger rammen for de offentlige overenskomster, ser man på, hvordan lønstigningerne forventes at blive på det private arbejdsmarked, og dem prøver man så at ramme på det offentlige.”
Dertil kommer den såkaldte reguleringsordning, som betyder, at hvis lønningerne har udartet sig forskelligt på det private arbejdsmarked og i det offentlige, udligner man forskellen det efterfølgende år.
”Der er en ret direkte sammenhæng mellem de private og de offentlige lønstigninger.”
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER