Guide
3.1.2024
af
Matilde Leander
Foto: Asso/Shutterstock
At dumpe en eksamen vækker følelser som frustration, skam og skuffelse hos mange. Hvordan rejser du dig, så du er klar til at angribe reeksamen? Djøfbladet har samlet ni gode råd.
Du læser 100 siders pensum igennem og bruger timevis på at banke løs i tastaturet. Du læser opgaven igennem og sikrer dig, at du har brugt pensum tilstrækkeligt, at alle delopgaver er besvaret, og at der ikke er noget, du har overset.
Og så kan det føles virkelig utaknemmeligt, når du tre uger senere går ind og ser, at din eksamenskarakter er et 00 eller -3.
En Djøf-undersøgelse fra 2023 viser, at 29 % af de studerende har prøvet at dumpe en eksamen, mens 72 % har fået en lavere karakter, end de havde forventet. Selv om alle begge dele altså er forholdsvist udbredte, viser undersøgelsen, at det er oplevelser, som de studerende reagerer ret voldsomt på – især at dumpe.
”Det slog mig totalt ud af kurs og gav mig efterfølgende eksamensangst. Jeg blev mødt med ’nogle skal jo dumpe’, og ’man skal skille fårene fra bukkene’, hvilket var meget umotiverende. Det har sat et stort præg på min uddannelse, at jeg får at vide, at jeg ikke er ‘god nok’ eller ‘klog nok’. Mine karakterer strækker sig fra -3 til 12, så jeg kan simpelthen ikke finde hoved og hale i, hvor jeg ligger i forhold til mine medstuderende,” skriver en af de studerende i et fritekstsvar i undersøgelsen.
En anden giver udtryk for, at det føltes ydmygende at dumpe:
”Det føles ydmygende, og der er stadig et stigma om, at man bør lyve for at undgå at konfrontere, hvad folk tænker om én.”
En tredje skriver:
”Jeg blev ked af det og frustreret, og jeg satte spørgsmålstegn ved, om studiet overhovedet var noget for mig, og jeg satte spørgsmålstegn ved mit eget billede af mig selv som studerende.”
Det kan være hårdt at dumpe – og svært at komme videre. Derfor har Djøfbladet spurgt Line Aasland Lorenzen, der er psykolog hos Studenterrådgivningen, hvordan man kan gribe oplevelsen an.
Ledige stillinger
Ifølge Line Aasland Lorenzen er de tre studerendes reaktioner meget udbredte. Der er flere årsager til, at det er en oplevelse, som tærer hårdt, men én af dem er, at mange studerende føler sig alene med oplevelsen. Derfor er det også her, Line Aasland Lorenzen begynder sine gode råd.
“Der kan både være et stigma og tabu forbundet med at dumpe, hvilket gør, at det ikke er noget, ret mange snakker om. Derfor har man ikke indsigt i, hvor mange det reelt sker for, og på den måde kommer det let til at føles som noget, man er ene om at opleve. Men i virkeligheden sker det forholdsvist hyppigt, at studerende dumper – og langt de fleste består i sidste ende.”
“Det ér vigtigt at tale højt om det og få det sagt til andre. At sige det højt kan være med til at reducere den skam, som kan være forbundet med oplevelsen. Når man taler højt om det, får man typisk også historier tilbage fra andre, som har stået i lignende situationer.”
“Når man har sagt det højt, kan det blive nemmere at opsøge sparring hos fx sine medstuderende. Det kan være hos studerende, som har bestået eksamen, dumpet den tidligere eller som generelt har erfaring med at dumpe. Her kan det være godt at høre, hvordan andre håndterede oplevelsen, men også få konkrete studieråd til, fx hvordan de greb eksamen an, eller hvordan de læste op.”
“For nogle kan det også være godt at bede underviseren om feedback på sin eksamen og høre, hvad der skal gøres anderledes til reeksamen. Det er dog forskelligt studierne imellem, hvor nær adgang man har til underviserne.”
“For mange bliver eksamen kulminationen, hvor de skal vise alt det, de har lært. Det står i kontrast til realiteten, som er, at det kun er et øjebliksbillede, der tester en brøkdel af din viden. Derfor er det vigtigt at huske, at uanset hvilket resultat man får, siger det ikke noget om, hvad man er i stand til på studiet, eller hvorvidt man er i stand til at gennemføre det.”
“Det er vigtigt, at man får lagt en god plan frem til sin reeksamen. Det handler både om at lære af sine erfaringer fra sidst – det kan være, at det kræver, at man fx læser op på en anden måde.
For de fleste følger der en form for overvældelse – både praktisk og psykisk – med at dumpe. Derfor er det vigtigt at få lavet en plan for sig selv, hvor der er tid til, at man får trukket vejret, holdt nogle pauser og lave andre ting, som giver én energi og overskud.
For nogle kommer det i spil, at noget af deres ferie bliver inddraget på grund af reeksamen. Når man dumper, har mange tendens til at spænde sig selv endnu hårdere for, men det kan altså være en god idé måske at holde en uges ferie, inden man begynder at læse op igen. Det handler om at passe bedst muligt på sig selv og give sig selv ånderum til også at kunne klare næste semester.”
“Udnyt de situationer, der kan opstå, som minder om eksamen, hvor man kan øve sig. Det kan være situationer, man selv skaber, som minder om en mundtlig eksamen, hvor man fx sammen med andre studerende øver sig på at formulere sig mundtligt. Det kunne også være at øve gamle eksamenssæt, hvis der er tale om en skriftlig opgave. Det kan give noget rutine med at løse opgaver og lære én at disponere tiden bedst muligt.”
“Derudover er det vigtigt at fokusere på det, man kan, og sørge for at have dét på plads. Det er den viden, der skal være fokus for din eksamen. Man tænker typisk, at man skal begynde med alt det, som man ikke kan finde ud af.
Når man bliver nervøs, er hjernen rigtig god til at fortælle én alt det, man ikke kan. Så hvis man står stærkt i det, man ved, og man kan holde fokus på det, vil man bedre kunne håndtere usikkerheden.”
“Vi får nogle gange henvendelser fra studerende, som gerne vil kunne gå til eksamen uden at være nervøse. Det første, jeg plejer at sige til det, er, at det ikke kan lade sig at gøre. Nervøsitet er en del af at præstere, fordi den bl.a. skærper vores opmærksomhed.
Tager nervøsiteten for meget over, så forsøg at tage nogle dybe indåndinger, som kan give ro til kroppen, så man bliver i stand til at flytte fokus tilbage på nuet frem for dine tanker eller bekymringer.”
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER