Implement forventer, at man som medarbejder udfordrer det bestående og siger, hvad man mener. Altså må man godt sige nej.
”Det er jo let nok at sige. Men hvis ledelsen ikke samtidig skaber en tryghed om det, er det ikke meget værd.”
Så det starter med, at ledelsen skaber en tryghed for, at det er okay at være aktivistisk – og okay at sige nej, understreger han.
”Det synes jeg, det er hos os. Nogle gange er det, sagt med et smil, nærmest ikke til at få afsat opgaverne, fordi folk siger nej.”
Har vi psykologisk tryghed eller ej?
Psykologisk tryghed er netop dét, som den professionelle facilitator og rådgiver Louise Møller griber fat i. Hun forlod et job som HR-souschef i Klimaministeriet og er i dag selvstændig med virksomhederne Re-LAB og BeTrust.
”Man er nødt til at se sig selv i øjnene som leder og spørge: 'Har vi psykologisk tryghed hos os og i mit team? Kan mine medarbejdere trygt føle, at de kan sige nej, uden der kommer noget negativt efter én senere?'” siger hun.
”Min oplevelse med ministerierne var, at toplederne og kontorcheferne mente, at selvfølgelig var der psykologisk tryghed, fordi ’deres dør stod åben’. Men det var ikke det samme, medarbejderne følte.”
Så der er en utryghed om konsekvenserne af at sige nej, som bremser folk fra at sige fra og udfordre de eksisterende processer, mener hun
Ministerier og konsulenthuse er organisationer, hvor faglig anerkendelse er en stor ting.
”Er man ung, totalt motiveret for sit område og gerne vil anerkendes, søger man anerkendelsen og går ud over sine egne grænser for at få den.”
Lederne er på samme måde dedikerede til fagligheden.
”I et departement er de skolet i det faglige, det politiske og det strategiske, og så kommer dét at lede mennesker og det relationelle ind som et add-on, som nogle behersker, mens andre ikke gør. For det er ikke det, de er blevet rekrutteret til lederjobbet på.”
Så det faglige kan hurtigt overtrumfe alt andet, siger hun. Men det har konsekvenser, hvis man mister kompetencer, erfaringer og kostbar tid, hvis folk stopper, fordi de ikke føler, de kan sige nej.
”På Slotsholmen kunne jeg jo se, at når folk fik børn, bevægede mange sig væk fra nærheden til det politiske. Fordi dér flyder arbejde og fritid sammen, og det kan man ikke holde til længere. Så hellere skifte job, selvom det ellers var dét, man brændte for, da man søgte ind i departementet.”
