Brevkasse

Skal jeg virkelig arbejde derhjemme, når jeg er syg?

5.3.2024

af

Illustration, hvor en person ved en laptop pudser næse. Fra computerskærmen kommer en taleboble indeholdende en vandret, zigzagget rød linje, mens en taleboble ud for personen indeholder tre blå lodrette, bølgende linjer

Illustration: Alphavector/Shutterstock

"På min arbejdsplads arbejder vi tit – typisk hjemmefra – selv om vi har sygemeldt os. Jeg kan mærke en modstand i mig, men jeg ved ikke, om jeg skal handle på det."

Kære Djøf

Jeg arbejder i en privat virksomhed og er superglad for mit arbejde og arbejdsplads. Men jeg har opdaget, at vi tit arbejder – typisk hjemmefra – selv om vi har sygemeldt os. Jeg kan mærke en modstand i mig, men jeg ved ikke, om jeg skal handle på det, eller hvordan jeg evt. skal gøre det. Hvad tænker I i Djøf?


Kære medlem

Vi tænker helt sikkert noget om dit spørgsmål her i Djøf. For ja, der er noget om snakken, og der er ikke nødvendigvis klare svar eller tydelige forventninger. Så dit spørgsmål er både relevant og aktuelt også taget årstiden i betragtningen.

Lad mig starte med de regler, der trods alt er på området: Sygdom er det, vi kalder lovligt forfald, og det betyder, at du kort sagt er uarbejdsdygtig. Du har pligt til at meddele dette til din arbejdsgiver på den måde, som din arbejdsgiver har fastlagt: Skriver I en mail til hele afdelingen, eller ringer I til nærmeste chef? Er der andre, der skal vide det, og skal det registreres i et system, når du er rask igen? Hvis du er i tvivl, så spørg din chef, en kollega eller HR.

Her stopper reglerne så også. For langt de fleste af os kender til, at vi lige kan svare på en mail eller fem, selv om vi ligger i sengen. Det er selvsagt ikke forbudt, men vi er ikke forpligtet til det. Mange har det da også helt fint med det. Den del tror jeg, vi hverken kan eller skal aflive. Det springende punkt bliver imidlertid hurtigt, hvorfor vi gør det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Job
Grønlands Selvstyre, Formandens Departement

I det øjeblik det føles som et pres, eller der bare er en kultur, som tilsiger, at vi arbejder hjemmefra, selv om vi er syge, er der grund til at stoppe op. For hvem skaber det pres? Er det chefen, eller er det os selv, der tror, at chefen forventer det? Eller fordi vi selv har det bedst med det? Eller er det, fordi vi vil passe på vores kolleger?

Hvis du helt entydigt oplever, at det er chefen, der skaber presset, skal du tydeligt sige fra. Jeg anerkender fuldt ud, at det kan være svært, hvis chefen rent faktisk beder dig om at kigge på diverse opgaver, selv om du er sygemeldt.

Jeg vil derfor også foreslå, at du taler med dine kolleger om, hvordan de oplever sygdoms-situationerne. Hvis de også oplever et pres for at arbejde, selv om I egentlig er syge, kan I sammen opfordre jeres chef til dels at tage dialogen åbent i afdelingen og dels få meldt klare retningslinjer ud for alle. På den måde bliver det ikke den enkeltes problem eller ansvar at få sagt fra. Tværtimod bliver det et fælles anliggende at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.

Med venlig hilsen
Dorte Gotthjælp Nielsen, chefkonsulent, Djøf

Kommentarer

Grethe Langer
sidste år
Jeg er i en regnskabsafdeling i en koncern, hvor headcount er en meget vægtig faktor. Vi har INGEN, der kan overtage vores opgaver, hvis vi ikke er der. Så tommelfingerreglerne er, at man den første uge i måneden kun har fravær til sin egen begravelse, og den næste uge kun har fravær, hvis fraværet indhentes dagen før, om aftenen eller dagen efter. Ved ferie udenfor sommerferie er det op til den enkelte medarbejder at cleare med den resterende organisation, om vedkommendes opgaver kan udskydes eller undværes, ellers er det medarbejderens egen opgave at finde en løsning, hvilket oftest betyder, at PC'en kommer med på ferie. Har du ikke din PC med hjemme, når du bliver syg, så bringer chefen den gerne ud, og holdningen blandt kollegaerne er, at ingen er for syg til at arbejde ved en PC, omend det accepteres, at du måske ikke er helt så effektiv. Det blev f.eks. forventet, at en mandlig kollega kunne besvare mails og arbejde på rapporter, mens konen var i fødsel (det var jo ikke ham, der skulle føde) og det blev forventet, at han kunne deltage i månedsrapporteringen, mens han var på barsel. Er du uenig i denne attitude til sygdom og fravær, betragets du som uflexibel, ubetænksom og illoyal overfor afdelingen ... Nogen der vil bytte :-)
Nils Ove
sidste år
Det er et super relevant og godt spørgsmål! Vores nuværende regler om sygefravær er forældede og tager ikke højde for, at rigtig mange i dag kan arbejde hjemmefra - det kunne vi ikke tidligere, hvorfor en sort-hvid tilgang tidligere var fin. I dag er der efter min opfattelse mange gråzoner. Hvis jeg føler, at jeg er lidt småsyg og ikke vil smitte andre (hvor jeg tidligere gladelig var gået på arbejde), kan jeg i dag vælge at arbejde hjemmefra, og hvis jeg så ender med at blive syg, har jeg da oplevet, at hvis jeg kravler under dynen når jeg har brug for det, kan jeg fint arbejde nogle timer i løbet af dagen (her var jeg tidligere enten sygemeldt eller havde slæbt mig på arbejde med smitterisiko). Jeg er enig med DJØF i, at det er den sygemeldte som skal vurdere arbejdskapaciteten, og det håber jeg at medarbejder og nærmeste leder kan tage en konstruktiv dialog om uden pres. Der, hvor "kæden falder af" er for mig at se særligt i sygefraværsregistreringen - den kører stadig sort-hvid - hvordan håndteres det?