Den spæde begyndelse
Djøfs analyse viser, at lønforskellen slår sine første rødder i studiejobbet, hvor de kvindelige studentermedarbejdere oplever et uforklarligt løngab på 2%, som betyder, at de tjener 2.683 kr. mindre årligt.
Når man forhandler løn, er det altid med afsæt i det niveau, man er på i forvejen – og det samme gælder for en potentiel lønforhøjelse. Så selv om 2.683 kr. årligt ikke lyder af meget, kan løngabet, som undersøgelsen viser, let vokse sig større, og det kan få mærkbare konsekvenser. Det kan fx påvirke, hvilken bolig man har råd til, eller éns mulighed for at leve alene.
Lønforskellen påvirker også pars valg om, hvem der skal tage barselsorlov, og om det er mandens eller kvindens karriere, der bliver prioriteret. På samme vis påvirker løngabet betingelser og muligheder i pensionsalderen, fortæller formanden for Djøf Privat.
Personligt tror hun også, at det kan ramme selvtilliden hos mange kvinder at opleve, at de har lavere markedsværdi end deres mandlige kolleger, og afspejle sig i deres måde at agere på. Det har hun i hvert fald selv kunnet mærke.
”Historisk er der jo også belæg for at have den tankegang, fordi mænds arbejde historisk har været værdisat højere end kvinders,” siger Anne Waagstein.
Samme arbejde, forskellig løn
En typisk forklaring på lønforskellen mellem mænd og kvinder findes i det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinder ofte arbejder i jobs og på arbejdspladser med en lavere løn end mænd. Årsagerne til det er store, mange og komplekse, fortæller Lasse Folke Henriksen fra CBS.
Det handler både om de kønsroller, mænd og kvinder indtager i samfundet, hvilke forventninger piger og drenge helt ned fra folkeskolen og ned i familierne bliver socialiseret ind i, hvilke muligheder der er for livsførelse, hvad er det for nogle typer af uddannelser og jobs, man forventes at tage. Det er dog ikke en vandtæt på forklaring på lønforskellen.
I det internationale studie har Lasse Folke Henriksen og forskerkollegerne bl.a. fokus på arbejdspladserne, hvor de har observeret nogle interessante forskelle. Zoomer man ind på lønsedlerne, vil man nemlig se, at mænd i alle lande tjener mere end kvinder – også selv om kvinderne er i samme virksomhed og har samme erhverv og job som mændene.
Ifølge studiet skyldes 40% af det samlede løngab i Danmark faktisk, at kvinder får lavere løn ude på arbejdspladserne. I gennemsnit er der tale om 7% forskel mellem mænd og kvinder i samme job, og det gælder på tværs af den offentlige og privat sektor.
Hjælp fra EU
Så det handler ikke kun om store, samfundsmæssige, strukturelle forventninger. Det handler også om, at der er nogle arbejdsgivere, som giver en højere løn til mænd end kvinder, der har samme job, forklarer Lasse Folke Henriksen.
”Det fokuserer en større del af problemet på arbejdspladsniveau og understreger i højere grad arbejdsgivernes rolle og ansvar i det her,” siger han og tilføjer:
”Når vi kan pege så præcist ned på arbejdspladsen, som vi gør, rejser der sig et spørgsmål om lønpolitikker på arbejdspladsen, og det er jo også helt centralt spørgsmål i det nye EU-direktiv om ligeløn.”
