Debat
25.6.2024
af
Ejvind Jørgensen & Peter Pietras
Illustration: Jürgen Priewe/Shutterstock
I årevis har den offentlige sektor debatteret, hvordan dansk lovgivning kan gøres nemmere at digitalisere, men problemet er ikke løst. Det koster milliarder og slider på vores tillid til staten. Kære djøfer: Hjælp med at skubbe udviklingen i en bedre retning – her er seks bud på hvordan.
Danmarks offentlige digitalisering soler sig i ros fra det store udland. Fx kårede OECD for nylig Danmark til verdens næstbedste nation inden for offentlig digitalisering.
Men på de indre linjer tegner der sig et andet billede: Over 70% af vores offentlige it-projekter er forsinkede. 11 af dem har sprængt deres budget så meget, så de i perioden 2018-2022 til sammen blev over en milliard kroner dyrere.
Det skyldes især, at vores lovgivning er for kompliceret – selvom regeringen allerede i 2018 fremsatte en ambition om det modsatte.
Her vil nogle vil måske tænke: "Og hvad så? Hvis vi er blandt de bedste i verden, er det vel fint nok?" Nej, det er det ikke. Det spilder milliarder af skattekroner og forsinker udviklingen af vores samfund i et uacceptabelt omfang – og endnu værre: Det undergraver vores tillid til staten.
Ledige stillinger
It har et enormt potentiale til at effektivisere vores samfund, men it kan også bruges til at forvalte lovgivning, der er så kompleks, at den slet ikke kunne fungere uden. Det gælder fx vores lovgivning for skat, dagpenge, sociale ydelser og problembarnet offentlig ejendomsvurdering. På den måde kan it også bruges til at understøtte lovgivning, der er alt for svær at forstå for almindelige borgere. Til trods for at det både ville være nemmere og billigere at gøre selve lovgrundlaget mere gennemskueligt.
Digitaliseringsvenlig lovgivning handler naturligvis ikke om, at de digitale hensyn skal begrænse det politiske manøvrerum eller forringe retssikkerhed. Det er ikke halen, der skal logre med hunden. Det handler om at forenkle og standardisere, hvor det giver mening.
Men selv om mange politiske hensigtserklæringer for lovgivningsarbejdet i de senere år har handlet om at sikre god forberedelse til digitalisering, gør vi langt hen ad vejen det modsatte. I den sammenhæng kan mange af Djøfs medlemmer gøre en enorm forskel – hjælp Danmark med at vende udviklingen. Her er seks af de vigtigste indsatsområder:
1) Borgerrettet lovgivning bør være mere enkel
Der skal skelnes mere mellem lovgivning for borgere og virksomheder. I det borgerrettede lovarbejde bør det tillægges langt større betydning, at lovgivningen gøres klar og gennemskuelig. Der bør simpelthen vises større respekt for borgernes ret til at forstå den lovgivning, som regulerer deres forhold og handlefrihed.
Forenkling vil samtidig gøre digitalisering betydeligt lettere og billigere.
2) Topstyret digitalisering af større lovkomplekser
Der mangler planer og mål for, hvordan vi tilpasser større eksisterende lovkomplekser til det digitale samfund. De er nødt til at komme fra Finansministeriet. Samtidig bør Justitsministeriet tage mere ansvar for en fremsynet udvikling i lovgivningsarbejdet, så vi undgår, at de forskellige ressortområder hver for sig udvikler forskellig slags lovgivning. Der er behov for mere ensretning.
3) Mere genbrug, ja tak
Mange typer af forvaltning bygger i stort omfang på de samme delprocesser, men alligevel beholder vi skyklapperne på og bygger gang på gang nye løsninger og systemer helt fra bunden.
Meget kan vindes ved at fokusere mere på standardisering. Det er oplagt at tage fat i de mange forvaltningsprocesser, der ofte går igen – fx aktindsigt, klagefunktion og beskrivelse af hjemmel ved afslag. Hvorfor kode dem helt fra bunden igen og igen?
4) Undgå værdiløs variation
Det bør vurderes mere kritisk, hvornår der er brug for varierende lovgivning. Hvad er det fx værd for borgerne, at skattevæsenets inddrivning af gæld bygger på et utal af forskellige rentesatser og renteberegningsmodeller fra skatteart til skatteart? Ingenting. Variationen er født af "systemets" behov – ikke borgernes.
5) Zoom ud og se de fulde konsekvenser
Vi behøver ikke at kigge længere end til Norge for at finde en skattelovgivning, der er langt mindre kompliceret end den danske, som derfor er sværere at forstå, behæftet med flere fejl og langt dyrere at digitalisere.
Er det for borgernes skyld? Eller for at de ansvarlige politikere gennem årene kunne sige, at "vi også lige fik det og det med i forliget"? Konsekvensen af hurtige politiske point er fremmedgørelse af borgerne og et voldsomt spild af skattekroner.
6) Gør borgerværdi til et vigtigere pejlemærke
For snævert fokus på retssikkerhed forværrer paradoksalt nok situationen yderligere. Hvem kender ikke oplevelsen af at få et brev fra det offentlige med adskillige siders tung juratekst, som i virkeligheden kunne kommunikeres med få linjers klar tekst?
Faktisk synes dette kafkaske scenarie nærmest at være blevet hverdagskost. Fokus rettes i al for høj grad på at "gøre tingene rigtigt" frem for at gøre de rigtige ting, Den slags breve skaber ikke borgerværdi. Tværtimod.
Hvis vi omsider gør alvor af at fokusere mere på digitaliseringsklar lovgivning, kan vi både spare milliarder og gøre vores position som verdensleder inden for offentlig digitalisering endnu stærkere. Og som om det ikke var nok, vil en lovgivning, der er mere gennemskuelig for almindelige borgere, også være et klogt modtræk til den politiske populisme, der i disse år udfordrer de vestlige demokratier.
Lad os byde den udvikling trods og samtidig gøre Danmark til et endnu stærkere samfund.
Ejvind Jørgensen er formand for Dansk IT's udvalg for it i den offentlige sektor. Peter Pietras er medlem af samme udvalg.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER