Jurister får stor lønfordel, når mor eller far er jurist

Er det en fordel at tage samme uddannelse som sine forældre? For flere grupper af akademikere er svaret ja. Det viser et nyt dansk studie.

Det seneste par år har der jævnligt været debat om det retfærdige i, at børn, der får job inden for samme fagområde som deres forældre, hjælpes på vej af forældrenes forbindelser og omdømme. Nepotisme med andre ord.

Adjunkt Jesper Fels Birkelund fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet breder emnet ud og har undersøgt, om det generelt er en fordel at tage samme uddannelse som sine forældre. Det besvarer han i et nyt studie, hvor han kortlægger indkomsten hos 40-årige, der er gået i mors eller fars uddannelsesspor, og sammenligner med dem, der ikke er.

Statistiske analyser af data om knap 140.000 danskere viser, at hvis studieretningen matcher dine forældres, er der en økonomisk fordel. I så fald tjener du nemlig i gennemsnit 2% mere end dine søskende, der har universitetsgrader inden for andre felter.

Hvor store fordelene er ved at træde i sine forældres fodspor, afhænger af uddannelsesretningen. Fordelene er størst inden for jura: Jurister, der har en jurist som forælder, tjener i snit 9% mere end deres fagfæller. På et år løber det op i mere end 70.000 kr., fremgår det af studiet.

Læger og ingeniører kommer på en anden- og tredjeplads. Forskellene drives primært af indtægter fra selvstændig virksomhed.

Nepotisme eller ej?

I studiet skriver Jesper Fels Birkelund, at han ikke finder direkte beviser for nepotisme, da indtjeningsfordelen ikke skyldes arv af forældrenes virksomheder eller ansættelse i forældrenes erhvervsnetværk.

Du afslår jo, at der er tale om nepotisme. Hvordan kan du det?

”Den konklusion er måske lige at presse citronen,” svarer han og forklarer:

”De mekanismer, jeg har undersøgt, har ikke vist tegn i retning af nepotisme. Det betyder dog ikke, at der ikke er andre faktorer, jeg ikke har kunnet undersøge med de tilgængelige data, som kunne pege i den retning.”

I studiet kommer Jesper Fels Birkelund frem til, at børn, der følger i forældrenes fodspor, har succes som selvstændige erhvervsdrivende. Her kunne det være fristende at konkludere, at det skyldtes, at de fik job i forældrenes virksomhed eller overtog virksomheden – det er bare ikke noget, han har kunnet finde.

”Så kan man indvende, at det kan være, at de kan låne nogle af deres forældres kunder – altså overtage deres kundekartotek – men det er ikke noget, jeg kan gå ind og måle ud fra registrene.”

Studiets konklusioner er baseret på omfattende data fra erhvervsregistre, som giver indsigt i bl.a. ejerforholdene i virksomheder, hvem der afdrager gæld til hvem, hvilke virksomheder folk bliver ansat i, og om der er tilfælde, hvor ansættelsen sker i firmaer, hvor éns forældre tidligere har haft kollegaer.

”Som jeg har kunnet måle det, har hverken overtagelse af forældrenes virksomhed eller ansættelse gennem forældrenes sociale netværk vist sig at have nogen stor betydning. Og det er jo to af de mekanismer, man typisk har set som de mest bærende nepotistiske mekanismer.”

Hårde tal, bløde ressourcer

Men hvad kan forklare, at børn af læger, jurister og ingeniører ser ud til at drage økonomisk fordel af at tage den samme uddannelse som deres forældre? Ifølge Jesper Birkelund handler det bl.a. om, at relativt mange læger og jurister har indkomst fra selvstændig virksomhed såsom et advokatkontor.

”Umiddelbart lader det ikke til at handle om éns sociale netværk, men snarere noget af det, jeg ikke har kunnet undersøge, som er de blødere ressourcer.”

Det drejer sig bl.a. om talent, motivation eller gåpåmod, som er regulære evner, der kan overdrages fra forældrene. Så hvis forældrene er selvstændige erhvervsdrivende inden for et specifikt fagligt område, opdrager de måske nogle børn, som er mere drevet imod at gøre det samme, uddyber han.

”Når vi taler om effekterne af social arv, er der ofte meget fokus på nepotisme – og det er selvfølgelig vigtigt at være vagtsom. Men den anden side af historien er de her blødere ressourcer, som er svære at måle direkte, men som kan gøre, at man klarer sig bedre, fordi man bliver mere produktiv eller bedre til at begå sig inden for et bestemt felt.”