Alkoholen er på vej ud af arbejdspladserne

Da Peter Hummelgaard (S) var beskæftigelsesminister, lovede han for rullende kameraer alle djøferne i ministeriet fredagsøl.

Det var, da Djøfs formand havde sagt, at Djøf godt kunne støtte S-regeringens Arne-pension til de kortuddannede, selvom djøferne ingen gavn fik af den.

Men fik embedsfolket rent faktisk den fredagsøl? Ja, det gjorde de. Hummelgaard skrev en mail til hele departementet: Kom og få en øl i kantinen på fredag, hvis du har lyst. Eller en sodavand, som han understregede i sin mail.

Men hvordan står det ellers til med fredagsøllen? Er den blevet til et glas rødvin eller en gin & tonic? Er den forsvundet? Slået ihjel af travlhed, grænseløst arbejde, striksere alkoholregler og fredag som foretrukken hjemmearbejdsdag? Eller hvad med sober curious? En ny trend særligt udbredt blandt unge, hvor man siger nej tak for at opleve, hvem man selv er uden sprut i glasset.

I fx Sundhedsstyrelsen er der alkoholfri champagne i glassene til nytårskuren, men de har så også prøvet at få aktindsigtsanmodninger fra tabloide medier om, hvad de drak til deres julefrokost.

Sådan var det ikke i de gode gamle dage for 35-40 år siden. Her havde en kontorarbejdsplads med respekt for sig selv et øl-køleskab med en seddel på døren. Så slog man en streg for hver øl, man tog. Nogle steder blev forbruget ligefrem afregnet over lønsedlen, før skat. Udvalget begrænsede sig til Hof eller Tuborg. Og måske guldøl.

Bartender på Chr. Firtal

Ole Qvist Pedersen er formand for de 5.800 medlemmer i Djøf Senior. Han blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i januar 1979 og begyndte straks som fuldmægtig i Boligministeriet.

Her var fredagsøl almindeligt. Han husker ikke, at de havde noget øl-køleskab, men Boligministeriet boede lige op ad Ministeriernes Marketenderi, som dengang var leveringsdygtig i øl, også elefantøl.

Man samledes sidst på eftermiddagen fredag.

Ofte mødtes man så efterfølgende på værtshuset Chr. Firtal ovre på Christianshavn, hvor en af Boligministeriets embedsmænd var bartender i sin fritid. Her mødte man også kolleger fra andre ministerier.

I 1983 skiftede Ole Qvist Pedersen til borgmestersekretariatet i Aarhus Kommune. Her var der også fredagsøl, og her havde afdelingen eget køleskab.

Der var nogle, som aldrig deltog, men ellers var der relativ stor opslutning om det, husker han. Det var sådan en afslutning på ugen, hvor man snakkede om løst og fast. 

Rykket til efter arbejdstid

Hvad siger forskningen om fredagsøllens skæbne? Ikke meget.

Vi ved dog lidt: Fredag er stadig det tidspunkt, hvor der oftest bliver drukket alkohol på arbejdspladsen. Men det er vel at mærke uden for arbejdstiden. Det viser en pilotundersøgelse fra 2023 fra Alkohol & Samfund om danske virksomheders alkoholkultur. Det er samtidig kun 8,9% af deltagerne i undersøgelsen, der siger, at der bliver drukket alkohol på deres arbejdsplads på ugentlig basis.

Det har måske noget at gøre med, at alkoholpolitik ifølge Dansk Erhvervs undersøgelser er dén nedskrevne personalepolitik, som flest virksomheder og organisationer har. Alkoholpolitik slår både bl.a. it-sikkerhedspolitik, sygefraværspolitik og mobning- og chikanepolitik i udbredelse. Alkoholpolitik er dog stort set aldrig noget, Dansk Erhverv får spørgsmål om.

Forsker: Den er udfordret

Anders Raastrup Kristensen fra Københavns Universitet forsker i det moderne og grænseløse arbejde. Han har ikke forsket i fredagsøllens skæbne, understreger han, men han tror, den er udfordret.

For det første af skærpede regler om alkohol på arbejdspladserne.

”På Københavns Universitet, som jo er min arbejdsplads, må vi slet ikke nyde alkohol i arbejdstiden, medmindre vi har indhentet en godkendelse fra institutledelsen. Det gælder også receptioner og den slags. Og det er jo altså bøvlet for en fredagsøl.”

Han har hørt om episoder på nabo-institutter, hvor folk havde købt ind til fredagsøl, da de opdagede, at man skulle have dén her tilladelse. Så måtte de tilbage og bytte IPA'erne til en alkoholfri version.

”Så der er ikke det samme spontane over det, som der var tidligere i mit arbejdsliv.”

Man vogter over sin tid

Fredagsøllen udfordres for det andet af, at folk på vidensarbejdspladser i dag prøver at sætte grænser om det grænseløse arbejdsliv, vurderer Anders Raastrup Kristensen.

”Man bliver ikke hængende en fredag eftermiddag, som man nok mere gjorde engang.”

Er man ung og skal hjem til en tom lejlighed, søger man nok sammen med andre unge kolleger sidst på fredagen og finder på noget, måske ude i byen.

”Men i småbørnsfamilierne vogter man over sin tid, og det gør dem, som i forvejen har haft en meget lang uge på jobbet, eller som ved, at de er nødt til at tjekke mails i weekenden, også. Det er min fornemmelse, uden at jeg har forsket i lige dét.”

En sidste udfordring for fredagsøllen er, at fredag for mange er en foretrukken hjemmearbejdsdag, hvis man har muligheden.

”Så alt i alt – kombineret med at det er blevet helt legitimt at sige nej til alkohol – tror jeg, at fredagsøllen er ude som den sociale begivenhed, alle samles om på arbejdspladsen.”

Hækkerup: Øl er godt, alkoholfri øl er lige så godt

For et årti siden var alkoholfri øl en sjældenhed, men Bryggeriforeningens tal viser, at salget er mere end firedoblet på 10 år, og fremtiden tegner lovende. Hver tredje køber af en alkoholfri øl er i dag mellem 18 og 39 år.

Så vi ringer til Bryggeriforeningens formand, den jura-uddannede tidligere forsvars-, Europa-, sundheds- og justitsminister Nick Hækkerup.

Du får løn for at forsvare fredagsøllen?

”Det gode ved den er, at man får en stund med kollegerne i en utvungen og ubunden ramme. Jeres medlemmers hverdag er fuld af sager og møder med en fast dagsorden for, hvad man taler om.”

Fredagsøllen bliver ikke en dårligere institution af, at den er uden alkohol, understreger han.

”Måske endnu bedre. For så kan alle dem, som skal hjem til deres små børn eller ud til et eller andet og helst vil holde hovedet koldt, også være med. Man kunne også bare tage en kop kaffe sammen, men mange af os har altså fået så rigeligt med kaffe i ugens løb.”

Du blev minister første gang i 2011 – er fredagsøllen blevet mindre end dengang?

”Det tror jeg faktisk, du har ret i,” siger han, men understreger, at det jo ikke er sådan noget, man går rundt og ved som minister.

”Jeg husker dog fra min justitsministertid (juni 2019 til maj 2022, red.), at jeg sidst på dagen nogle sommerfredage så de unge fuldmægtige sidde nede i solen i indergården og få en øl eller sodavand og grine og snakke.”

Fredagsalkohol er blevet uinteressant

Etnologen og trendforskeren Julia Lahme har kigget på vores alkoholkultur.

”Der er en enormt spændende udvikling i gang lige nu.”

Hvor alkoholen før var et uundgåeligt samlingspunkt i alle mulige sammenhænge, er den ved at være til genforhandling, fastslår hun.

”Vi er i gang med et større kulturelt skifte, hvor flere interesserer sig mindre for alkohol. Det treat, man kan give sine medarbejdere i fremtiden, er ikke, at de gerne må drikke alkohol i arbejdstiden fredag eftermiddag.”

Det skal være noget, man ikke bare selv kan hive op ad baglommen, men fx en løbeklub, der mødes om fredagen, et foredrag eller en yogatime, siger hun.

”Vi ser det på alle arbejdspladser, men især på vidensarbejdspladser. Dér, hvor man ansætter mange yngre medarbejdere, er det en decideret tendens.”

Det kan Ole Qvist Pedersen godt følge fra sidelinjen som pensioneret djøfer. For ham var fredagsøllen ikke ugens højdepunkt.

”Ugens højdepunkt, da jeg arbejdede i Aarhus Kommune, var, at vi spillede indendørs fodbold hver fredag morgen kl. 7 i vintersæsonen.”