Anonym
7 mdr. siden
Det er vist ubrugeligt på universiteterne. Her reduceres arbejdsopgaver ikke i den opsparede periode.
Det gælder vel for alle uden højeste arbejdstid.
OK24
Offentlige djøfere får ny frihedskonto
12.8.2024
af
Eva Bøgelund
Foto: Nicoelnino/Shutterstock
Som offentligt ansat kan du fra næste forår gemme 15 fridage ubegrænset, så du kan holde dem, når du har mest brug for dem. Men hvad er op og ned i de nye regler? Vi har spurgt Djøf.
Kunne du tænke dig at gemme op til 15 ferie- og afspadseringsdage til, når du selv allerhelst vil bruge dem – uden at frygte, at tidsregistreringssystemet pludselig sletter dem, fordi du har overskredet en eller anden frist?
Det kan du i kommuner og regioner fra 1. april 2025 og i staten fra 1. maj 2025. Det er nye regler, som blev aftalt ved OK24.
Djøf kalder det en tiltrængt modernisering af overenskomsterne.
Men hvad er egentlig nybruddet i det her, og hvordan virker reglerne helt lavpraktisk? Det har vi spurgt chefkonsulent Maja Kure Kristensen fra Djøf om.
Du bestemmer
Det nye er, at det er medarbejderen, som bestemmer, om de særlige feriedage – der på nogle arbejdspladser kaldes den 6. ferieuge – skal spares op, siger Maja Kure Kristensen.
”Du kan fremover slå en ring om disse dage, så din arbejdsgiver ikke kan varsle, at du skal afholde dagene,” forklarer hun.
Samme princip gælder i forhold til otte dages godkendt merarbejde. Her har arbejdsgiver hidtil kunnet beslutte, om afspadsering var muligt, eller om dagene skulle udbetales.
”Nu kan du som medarbejder selv bestemme, om de første otte dages godkendt merarbejde skal spares op som frihed,” siger Maja Kure Kristensen.
Kort sagt: Arbejdsgivere kan ikke længere diktere, at pengene skal udbetales.
De nye regler
- Du kan spare op til tre ugers særlige feriedage/6. ferieuge op (særlige feriedage og 6. ferieuge er det samme, nemlig fem årlige feriedage ud over de 25 lovpligtige dage i ferieloven – de kaldes bare noget forskelligt, afhængigt af hvor du er ansat)
- Hvis du er fuldmægtig eller underviser i staten og har godkendt merarbejde, kan du spare op til otte godkendte merarbejdsdage op. Din samlede opsparing fra frihed fra særlige feriedage og merarbejde kan dog ikke overstige 15 dage.
- Hvis du vil spare merarbejde op, skal du varsle opsparing af dagene inden afspadseringsfristens udløb (dvs. inden udgangen af kvartalet efter dét kvartal, hvor merarbejdet er optjent).
- Du skal aftale med din leder, hvordan dagene afholdes.
- Der er ingen udløbsdato på, hvor længe de 15 dage kan stå og vente.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
Et værn om frihed
Er der ingen frist for, hvor længe man kan gemme dagene?
”Nej, det er der ikke. Der kan bare aldrig stå mere end 15 dage i alt.”
Man kan til enhver tid aftale med sin arbejdsgiver, at de opsparede dage bliver udbetalt, understreger Maja Kure Kristensen. Og hvis du fratræder, bliver dagene også udbetalt.
Hvis du fratræder for at begynde i nyt job på en arbejdsplads, som følger samme aftale om opsparing af frihed, har du mulighed for at aftale, at du får dagene ført med over til din nye arbejdsplads.
Har man ikke altid kunnet overføre sine særlige feriedage og den 6. ferieuge?
”Det har man ikke haft garanti for. Arbejdsgiver har hidtil – efter nogle bestemte betingelser – kunnet varsle, at du skal afholde de særlige feriedage/den 6. ferieuge.”
Er det som udgangspunkt ikke i forvejen sådan, at princippet er, at man afspadserer sit merarbejde?
”Jo, men alligevel har det været svært at få lov til det på en del statslige arbejdspladser. Nu sikrer vi, at du som medarbejder kan afholde op til otte dages godkendt merarbejde som frihed, hvis det er dét, du ønsker. Det er et værn om fuldmægtiges og underviseres restitution, som vi fra Djøfs side er meget tilfredse med.”
Rører ikke ved lokale aftaler
Hvad med de lokale arbejdstids- og flekstidsaftaler – bliver de erstattet af det her?
”Nej, de lokale aftaler består og bliver suppleret af den nye mulighed for at opspare frihed.”
Så hvad med det, du har stående på en flekstidskonto?
”Det, du har stående på en flekstidskonto, er ikke merarbejde. Hvis I har en flekstidsaftale, og du har en flekstidskonto, holder du timerne efter de bestemmelser, I lokalt har aftalt i flekstidsaftalen. Hvis du ved siden af det også har noget godkendt merarbejde, kan du spare op til otte dage op efter de nye regler om opsparing af frihed.”
I boksen under artiklen kan du se reglerne for merarbejde og flekstid.
ANNONCE
Eksisterende aftaler fortsætter
Special- og chefkonsulenterne har som udgangspunkt ingen merarbejdsaftale, så de kan kun opspare de særlige feriedage/6. ferieuge?
”Alle kan opspare op til 15 dage. En fuldmægtig eller underviser i staten kan opspare de i alt 15 dage fra både op til otte dages godkendt merarbejde og fra de særlige feriedage. Special- og chefkonsulenter og forskere i staten samt alle akademikere i kommuner og regioner kan opspare op til 15 dage fra særlige feriedage/6. ferieuge.”
Det må så for sidstnævntes vedkommende blive hen over nogle år, hvis man skal op på 15 opsparede dage?
”Ja.”
På mange statslige arbejdspladser findes der forskellige andre aftaler om merarbejde og fridage. Det gælder aftaler om afspadsering for chefer og chef- og specialkonsulenter, fx i form af cheffridage, 39/11-ordninger (man arbejder 39 timer om ugen og får så til gengæld 11 årlige fridage) og såkaldte 0-dage.
Hvad med de aftaler?
”De aftaler gælder ligesom med alle lokale aftaler fortsat og ved siden af den nye opsparingsmulighed. Hvis du fx har en 39/11-ordning, som giver dig 11 fridage, holder du dem efter de bestemmelser, du altid har fulgt. Ved siden af dem kan du fra næste år opspare op til tre ugers særlige feriedage. Tilsvarende kan du holde et aftalt antal 0-dage og ved siden af dem opspare op til tre ugers særlige feriedage.”
Vejledning kommer
Hvorfor er det først fra hhv. 1. april og 1. maj 2025, det her gælder?
”Det er en helt ny ordning, og det lokale setup skal lige have tid til at falde på plads,” forklarer Maja Kure Kristensen.
Der skal tilrettes i systemer, skrives vejledninger i personalehåndbøger og på intranet.
”Fra Djøf og Akademikerne udarbejder vi også vejledningsmateriale, som vi sender ud til medlemmerne og lægger på hjemmesiden i god tid, før ordningen træder i kraft.”
Hvad er merarbejde og flekstid?
Merarbejde
I staten er merarbejde i AC-overenskomstens §14 defineret som arbejde ud over den almindelige arbejdstid, som enten er pålagt eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og som har været af større omfang og har strakt sig over en periode på normalt mindst fire uger.
Medarbejdere med rådighedstillæg får kun godtgjort merarbejdet, hvis merarbejdet væsentligt overstiger det merarbejde, som anses for godtgjort gennem tillægget.
Når merarbejdet er godkendt, skal det så vidt muligt afvikles som afspadsering med et tillæg af 50%. Hvis afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejde med betaling. Pr. merarbejdstime bliver medarbejderen betalt med timelønnen inkl. eget pensionsbidrag og ekskl. rådighedstillæg. Også her med et tillæg af 50%.
Flekstid
En flekstidsaftale er en lokal aftale, som er indgået mellem din tillidsrepræsentant og ledelsen på din arbejdsplads. En flekstidsaftale definerer rammerne for, hvordan du selv kan placere den daglige arbejdstid, hvor mange timer du må spare op, hvordan timerne kan afholdes og så videre.
En flekstidsaftale giver dig mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt inden for de definerede rammer.
Der er flekstidsaftaler på mange, men ikke alle, arbejdspladser. Det vil være forskelligt, om en flekstidsaftale dækker alle eller kun nogle medarbejdergrupper.
Forskellen på merarbejde og flekstid
Flekstid og merarbejde er to helt forskellige ting. Merarbejde er pålagt og skal opfylde helt bestemte betingelser, som er fastsat i overenskomsten.
Flekstid er arbejdstid, du selv planlægger efter nogle lokalt aftalte betingelser.
Kilde: Djøf
Kommentarer
A.R.
7 mdr. siden
Hvad sker der med de dage, man har sparet op hvis man bevilges tjenestefrihed uden løn i en periode? Bliver de udbetalt eller bliver de stående til man vender tilbage fra tj.frihed? Det sidste ville være det foretrukne. Eksempelvis hvis man som ACer i et departement benytter sig af retskrav på tj.frihed og i en periode arbejder for EU eller FN.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER