Amalie var mere stresset over barselsreglerne end over at skulle have et barn

”Ja, lige to sekunder.” Amalie Hermann Schrøder knapper blusen op og rækker sin lille søn til sin kæreste. Sammen med resten af hendes familie står de uden for eksaminationslokalet på Copenhagen Business School (CBS). Det er en sommerdag i maj, og sønnen har Amalie Hermann Schrøder født for to uger siden, og hun er lige begyndt at amme ham. Men den mundtlige eksamen skal klares, amning eller ej, det har Amalie Hermann Schrøder for længst besluttet.

Og alt går godt til eksamen, faktisk ”perfekt”, fortæller Amalie Hermann Schrøder, lidt overrasket, til sin familie på vej hjem. Det var nu ikke målet, målet var bare at klare sig igennem en situation, der nok for de fleste er lidt af en mundfuld: Amalie Hermann Schrøder blev nemlig mor, knap to måneder før hun i sommer fik sin bachelor.

Da hun i september sidste år fandt ud af, at hun skulle være mor, var barselsregler og studieplanlægning et helt nyt kapitel for hende. Og det studieforløb, der ventede, var omfattende og stillede hende ikke optimalt i forhold til barselsreglerne. Men hun ville ikke have gjort det om, hvis hun havde vidst alt det i dag.

”Det er selvfølgelig ikke noget, jeg bare vil anbefale andre at gøre, det er jo individuelt, hvilket forløb der er det rigtige for én. Men for mig var det virkelig en lettelse at blive færdig,” siger hun.

En usædvanlig situation

Da Amalie Hermann Schrøder fandt ud af, at hun var gravid, læste hun på femte semester på Erhvervsøkonomi og filosofi på CBS. Hun opsøgte studievejledningen på CBS få dage efter for at høre, hvad hendes muligheder var.

”I deres øjne var der ikke så mange andre løsninger end at udskyde fagene, holde barsel og komme tilbage et år senere.”

Amalie Hermann Schrøder havde termin i starten af maj: En måned, der står i eksamenens tegn for langt de fleste studerende. Og ikke nok med det, hun skulle både skrive sin bachelor og gå til eksamen i et andet fag.

Men for hende var det lang tid at skulle vente et år med at blive bachelor, når hun kun manglede godt halvanden måned af sin uddannelse. Derfor traf hun beslutningen om at udskyde barslen helt til efter, hun havde født, afleveret sin bachelor og været til den mundtlige eksamen.

I Amalie Hermann Schrøders øjne virkede hverken studievejledningen, a-kassen eller Udbetaling Danmark særligt vant til at forholde sig til den situation. Som hun selv beskriver, er det ”stressende nok” at skulle have et barn og samtidig hitte rede i barselsreglerne – især når der er forskellige regler, der gælder hhv. universitetet, studiejobbet og dagpengesystemet.

Beslutningen om at forblive studieaktiv under graviditeten og først holde barsel to måneder efter fødslen betød, at Amalie Hermann Schrøder gik glip af den barsel, der skal afholdes i de 10 første uger af barnets levetid. En oplysning, hun ikke var stødt på, hverken på Borger.dk eller i samtalen med Udbetaling Danmark. Det ville hun gerne have vidst – også selv om hun uanset hvad havde valgt at vente med barslen.

Støtte fra studiegruppen

Men selvom det altså kostede Amalie Hermann Schrøder to en halv måneds barsel at blive på studiet, var der også fordele ved at vælge at få barn under studiet. Som studerende oplevede hun nemlig en stor fleksibilitet og muligheden for at tilrettelægge sine dage mere frit end som lønmodtager.

Og så var det en vigtig støtte for hende at kunne skrive sin bacheloropgave sammen med sin studiegruppe:

”Jeg meldte tidligt ud til min gruppe, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. De ville stadig gerne ville være i gruppe med mig, og det betød også, at vi kom tidligere i gang og faktisk var på forkant med opgaven. Det hjalp også lidt på min samvittighed at vide, at jeg kunne gøre en ordentlig indsats det første stykke tid, fordi jeg slet ikke kunne prioritere vores opgave i dagene omkring fødslen.”

Fødselsstøtte eller barselsdagpenge?

Amalie Hermann Schrøder endte ikke kun med at tage til eksamen to uger efter, hendes søn var blevet født. Hun stoppede også først på sit studiejob to dage før, hun skulle føde. Oven i de nye SU-regler, barselskvoter og fødselsklip gav hun ”ærligt talt lidt op” på at sætte sig ind i reglerne for, hvordan barsel fra studiejob kan afholdes.

”På et tidspunkt bliver man også lidt desperat efter at finde en løsning, selvom det måske ikke er den mest optimale.”

Den oplevelse er Amalie Hermann Schrøder desværre ikke alene om. Det fortæller Lotte Jepsen, der er chef for studenterrådgivningen i Djøf.

”I forvejen er det for mange noget ret livsforandrende at skulle være forældre, og der er mange tanker, følelser og overvejelser i spil. Samtidig skal enormt mange ting koordineres, fordi systemet er sindrigt og indeholder en række regler, som gælder SU, eventuelle barselsdagpenge, eventuel løn og studieplanlægning. Derfor oplever vi fra tid til anden stor forvirring blandt de studerende, der dermed også kan komme til at overse væsentlige økonomiske muligheder.”

For selvom man skal ”holde tungen lige i munden”, er der faktisk flere ordninger at læne sig opad, når man skal være forælder under studiet. SU, mulig løn og mulige barselsdagpenge er de tre vigtigste økonomiske faktorer at have for øje, fortæller Lotte Jepsen.

Som studieaktiv er man berettiget til fødselsstøtte gennem SU, men det udelukker ikke, at man også kan holde barsel fra studiejobbet – dette fungerer nemlig uafhængigt af barsel fra studiet.

”Flere af vores medlemmer er funktionæransatte i deres studiejob, og her har du som kvinde ret til minimum halv løn fire uger før fødsel og halv løn 14 uger efter fødsel. Er du ikke funktionæransat eller berettiget til løn under barsel gennem din overenskomst, kan du søge om barselsdagpenge – hvis du opfylder beskæftigelseskravet.”

Har du dit studiejob i den offentlige sektor, har du som mor som udgangspunkt ret til 26 ugers løn efter fødslen, tilføjer Lotte Jepsen.

Generelt er det afgørende at have fristerne for øje: SU kan nemlig ikke betales med tilbagevirkende kraft. Derfor er Lotte Jepsens bedste råd at komme så tidligt i gang som muligt – og en bid ad gangen danne sig et overblik over barselsmulighederne og lægge en plan for sit studieforløb, da man ofte skal beslutte i god tid, om man vil have helt, halvt eller intet fravær under studiet. Og fordi det kan være enormt svært at forudsige, hvad man kan overskue til den tid, kan det være en god idé at lægge både en plan A og B, tilføjer hun.

Nogle at spejle sig i

Amalie Hermann Schrøder er afklaret med de begrænsninger, hendes barselsvalg har medført: At hun fik forkortet sin barsel, og at eksamensperioden så anderledes og mere hektisk ud, end den ellers ville have gjort. Det, hun mest af alt ville ønske havde været anderledes, var, at hun var blevet mødt med større forståelse for og erfaring med den situation, hun var i. Og at hun dermed også havde fået præsenteret flere muligheder fra rådgivernes side.

Fordi situationen ifølge Amalie Hermann Schrøder blev opfattet som usædvanlig, følte hun sig i lang tid alene og usikker på den beslutning, hun endte med at træffe. Det var i stedet gennem andre kanaler, at hun fandt inspiration, spejling og fornyet tryghed i sin beslutning:

”Jeg talte med mine veninder i min studiegruppe, søgte på nettet og fandt en podcastepisode med én, der havde fået børn, mens hun var studieaktiv. Det var betryggende at høre – selvom det jo ikke gjorde en forskel i praksis. Jeg var alene i den forstand, at jeg skulle gøre min eksamen færdig og få et barn, fordi min kæreste arbejder, og han går rigtigt på barsel. Men bare det, at man ser, at der er nogle andre, der har fået til at lykkes, kan hjælpe én med at tænke: ’Hvorfor skulle jeg så ikke kunne det?’”