Læserbrev
24.10.2024
af
Peter Hansen
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
En dato-detalje i overenskomsten har betydet, at ansatte i kommuner og regioner ikke har fået kompensation for at arbejde store bededag. Det er én af flere klare forringelser, skriver tillidsrepræsentant Peter Hansen. (Opdateret med svar fra Djøf.)
På det kommunale og regionale område fik Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne lavet en uheldig overenskomstaftale. Den betød, at de ansattes ellers lovbestemte kompensation for store bededag forsvandt i 2024, og man forærede dermed arbejdsgiverne en besparelse på anslået cirka trekvart mia. kr.
Ved OK24 kopierede Forhandlingsfællesskabet den statslige aftale om, at den fastsatte kompensation på 0,45% af årslønnen i ”st. bededags-loven” blev erstattet af en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse.
I loven var forudsat, at de 0,45% af årslønnen for alle offentlige og private ansatte ville blive afregnet enten to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned eller månedsvis fra 1. januar 2024. I staten valgte man den første model, og i kommuner og regioner valgte man den månedsvise udbetaling.
I den statslige overenskomst blev ændringen aftalt med virkning fra 1. april 2024. Omlægningen fik derfor ikke den helt store betydning, da den særlige feriegodtgørelse i forvejen udbetales i maj og august, og man vil derfor fortsat få kompensationen i 2024 på disse datoer.
På det kommunale og regionale område blev ændringen aftalt med virkning fra 1. maj 2024 og ikke 1. april som i staten. Men da den særlige feriegodtgørelse i kommuner og regioner bliver udbetalt med april-lønnen og ikke i maj og august som i staten, betyder ikrafttrædelsen den 1. maj, at den månedsvise kompensation for store bededag stoppede med udgangen af april 2024. De ansatte vil dermed først få kompensationen fra 2025, selvom man også har leveret en ekstra arbejdsdag i 2024.
Virkningen er, at de ansatte i regioner og kommuner bliver snydt for deres kompensation i 2024, og at de kommunale og regionale arbejdsgivere får en kæmpe besparelse, uden at vi som ansatte har fået noget ekstra for det, i forhold til hvad man har fået i den statslige overenskomst. Normalt er man ellers meget nøjeregnende med at regne økonomi på de enkelte elementer i overenskomsterne.
"Jeg ved ikke, om man ikke har forstået problemet eller blot valgt at tie det ihjel."
Peter Hansen, fællestillidsrepræsentant for Djøf i Region Midtjylland
Ledige stillinger
Jeg nævnte problemstillingen på Djøf Offentligs repræsentantskabsmøde, hvor vi behandlede OK24-resultatet inden urafstemningen. Det var først her, at Djøf blev opmærksom på, at ikrafttrædelsen var aftalt den 1. maj 2024 og ikke 1. april som i aftalen for staten. Havde aftalen været pr. 1. april, ville vi også i kommuner og regioner have fået kompensationen i 2024.
Jeg havde faktisk en forventning om, at Djøf og Akademikerne ville se på aftalen og drøfte den med Forhandlingsfælleskabet. Især da der i aftalen står, at overenskomsterne redigeres ”efter principperne i loven, idet de ansattes løn- og ansættelsesvilkår ikke forringes som følge heraf.” Men Forhandlingsfællesskabet har så vidt vides ikke tænkt sig at tage sagen op igen. Jeg ved ikke, om man ikke har forstået problemet eller blot valgt at tie det ihjel.
Spørgsmålet er, om man kunne have lavet aftalen anderledes, så vi også i kommuner og regioner havde fået kompensationen i 2024. Fejlen ligger i ikrafttrædelsestidspunktet 1. maj. Som jeg ser det, kunne man i stedet have aftalt 1. april 2024 som i staten og samtidig aftalt, at der modregnes for det, der var udbetalt frem til april – eller man kunne lade aftalen træde i kraft 1. januar 2025 og have fortsat med at udbetale det månedsvise tillæg resten af 2024.
Jeg mener, at aftalen er en klar forringelse i forhold til, hvad der var forudsat i loven, og jeg har svært ved at forstå, at der er hjemmel til at aftale en sådan forringelse. Hertil kommer, at den særlige feriegodtgørelse optjenes i kalenderåret forud på samme måde som den sjette ferieuge. Det ser jeg også som en klar forringelse for fremtidige ansatte, der så ikke vil få kompensationen det første år, de er ansat, uanset at de har leveret den ekstra arbejdsdag.
Og ja, det handler kun om en dagløn for 552.000 ansatte i kommuner og regioner, men for mange af os er det principielt, når det lige præcis handler om store bededag.
Ud over en forklaring på, hvordan man kan bortforhandle en lovbestemt kompensation, savner jeg også svar fra Djøf/Akademikerne/Forhandlingsfælleskabet på, hvorfor det var smart at lave om på kompensationen.
Indtil april 2024 fik alle medarbejdere et løntillæg på 0,45% af deres faste månedsløn gældende fra 1. januar 2024. Aftalen om i stedet at forhøje den særlige feriegodtgørelse til 0,54% betyder, at kompensationen først udbetales med april-lønnen 2025.
Selv om forhøjelsen til 0,54% giver lidt mere, vil vi være helt henne i 2028, inden tabet er indhentet. Dette gælder kun den kommunale og regionale overenskomst, da man i modsætning til staten og det øvrige arbejdsmarked stopper kompensationen i 2024.
Men fælles for alle overenskomsterne – også den statslige – betyder ændringen, at nyansatte nu først skal optjene kompensationen i kalenderåret forud for udbetalingen. Det er en klar forringelse i forhold til den oprindelige kompensation i henhold til loven, hvor de fra dag 1 ville blive kompenseret fuldt ud.
Ved fratræden udbetales og modregnes der også i beregningen af feriegodtgørelse efter meget komplicerede regler. I loven er det ellers forudsat, at lønmodtageren ved fratræden, fx jobskifte, har ret til at få udbetalt det løntillæg, der er optjent siden sidste udbetaling af tillæg.
Peter Hansen er fællestillidsrepræsentant for Djøf i Region Midtjylland og tidligere næstformand i Djøf Offentlig
Kære Peter
Tak for, at du som tillidsrepræsentant dykker godt og grundigt ned i den del af OK24-resultatet, der handler om kompensationen for store bededag. Jeg er dog ikke enig med dig i din kritik, og jeg vil sætte nogle ord på hvorfor. Som det fremgår af dit læserbrev, er dette en ret teknisk øvelse, men jeg vil forsøge at gøre det kort.
I alle tre sektorer har man aftalt, at kompensationen for store bededag fremadrettet skal ske som en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse. Dog sådan, at hvor kompensationen efter loven var 0,45%, så bliver kompensationen efter forligene om OK24 0,54% i regioner, 0,53% i kommunerne og 0,52% i staten (den tekniske forklaring på forskellene mellem de tre sektorer er, at der har været forskellige provenuer fra bl.a. de døgndækkede områder). Vigtigst er det, at medarbejderne bliver bedre stillet end udgangspunktet.
Når det kommer til, hvordan kompensationen udbetales, har du ret i, at der er aftalt noget forskelligt i de tre sektorer. Aftalerne er forskellige, fordi udgangspunkterne er forskellige. Hvor man i regioner og kommuner hele tiden har fået udbetalt den forhøjede særlige feriegodtgørelse med april-lønnen, får man i staten udbetalt den forhøjede særlige feriegodtgørelse med maj- og august-lønnen. Eftersom man har aftalt at kompensere for store bededag med en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse, følger det altså helt naturligt, at man i kommuner og regioner fremadrettet får udbetalt kompensationen med april-lønnen, mens man i staten får udbetalt kompensationen med maj- og august-lønnen.
Jeg er helt uenig med dig i, at medarbejdere i regioner og kommuner ikke får kompensation for store bededag for 2024. Der er allerede udbetalt kompensation for månederne januar til marts 2024. Og kompensationen for månederne april til december 2024 udbetales med lønnen for april 2025. Herefter vil medarbejderne med lønnen for april hvert år få udbetalt kompensation beregnet på baggrund af lønnen for det forudgående kalenderår.
Jeg er meget tilfreds med de resultater, vi leverede ved OK24 – herunder, at vi nu har en fremtidssikret model for, hvordan kompensationen for store bededag udbetales. En model, som endda giver vores medlemmer på det offentlige område en højere kompensation, end der på forhånd var lovgivet om.
Mange hilsner
Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER