Rekruttering

Arbejdsgivere kræver at tale med ansøgeres nuværende chef

20.11.2024

af

Tegning af en jobsamtale, hvor ansøgeren ser nervøs ud

Illustration: Kabume/Shutterstock

Stemningen ændrede sig til jobsamtalen, da Nikoline sagde, at hun helst ikke ville opgive sin aktuelle chef som reference. Hun er ikke alene om at blive mødt med det krav fra en kommende arbejdsgiver.

En tarvelig måde at rekruttere på.

Sådan lyder det fra chefkonsulent i Djøf Bella Buono om de jobsøgende, der jævnligt kontakter Djøf, fordi de til en jobsamtale er blevet bedt om at opgive deres nuværende chef som reference.

”Det stiller kandidaten i en virkelig klemt situation. Siger du nej, bliver du måske mødt med mistænksomhed – skjuler du noget? Siger du ja og ender med ikke at få tilbudt jobbet, kan det sætte dig i en prekær situation i forhold til din nuværende chef, som du så skal arbejde videre med.”

Direktøren for Dansk HR, Kim Staack Nielsen, er heller ikke imponeret over sådan et krav fra en potentiel arbejdsgiver. Han har også hørt om denne praksis. Men det er ikke noget, Dansk HR opfordrer rekrutteringsansvarlige til at gøre, understreger han.

”Hvis du er på vej til at forlade din mand, forventer du heller ikke, at din nye kæreste ringer og spørger din mand om, hvordan det er at bo sammen med dig. Vel?”

”Lur mig, om det ikke får en betydning, når du giver chefen et indtryk af, at du er i jobbet på lånt tid.”

Bella Buono, chefkonsulent, Djøf

Nikoline er en af dem, der er blevet bedt om at opgive sin nuværende chef som reference. Hun var nået til anden samtale om et job i en kommune – et job, hun rigtig gerne ville have. Hun havde forberedt referencer på direktøren og vicedirektøren fra en tidligere arbejdsplads, som begge har været hendes direkte ledere.

”Men så siger chefen, at hun gerne vil have reference på min nuværende leder. Da jeg siger, at det vil jeg helst ikke, ændrer stemningen sig, og hun spørger hvorfor.”

Nikoline padler lidt. Efter en orlov har hun oplevet, at det ellers gode forhold til hendes nuværende chef har ændret sig. Det er derfor, hun gerne vil have et nyt job.

Senere bliver Nikoline ringet op. De vil gerne ansætte hende. Hun har alt det, de har brug for.

Men.

Chefen på den nye arbejdsplads vil stadig gerne lige tale med hendes nuværende chef.

Nikoline prøver på bedste vis. Uden at sige for meget og lidt pakket ind fortæller hun, at deres relation ikke er den bedste, så hun har ikke lyst til at bruge sin chef som reference.

Nikoline er bange for at blive lagt helt på is eller i værste fald blive fyret på stedet, hvis chefen finder ud af, at hun er på vej væk.

Dagen efter får hun at vide, at ansættelsesudvalget ikke tør gå videre med hende alligevel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Region Midtjylland
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Region Nordjylland
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Meningsløst

Det burde på alle måder være no go at bede om nuværende chef som reference, mener Kim Staack Nielsen fra Dansk HR.

Det giver heller ingen mening, pointerer han.

For vil du overhovedet få et fuldt nuanceret billede af kandidaten, spørger han.

”Jeg tror, at man sjældent vil få et ærligt billede. Det kan godt være, at man har det supergodt med sin nuværende arbejdsgiver, men det kan da også godt være, at chefen bliver lidt muggen ved sådan et opkald, fordi han eller hun gerne vil beholde den her skattede medarbejder.”

Det kunne jo være konkurrenten, der ringede, som han siger.

”Omvendt kan det også være, at arbejdsgiver giver den gas med, hvor fantastisk medarbejderen er, fordi han eller hun faktisk gerne vil af med vedkommende.”

Det er en form for gambling, som Bella Buono siger.

Selv om det typisk er til allersidst i et rekrutteringsforløb, at den eventuelle arbejdsgiver beder om referencer, er der ikke noget job, før kontrakten er underskrevet, siger hun.

”Er du den ene af to kandidater i det endelige opløb, er du stadig ikke i mål. Heller ikke selv om du får at vide, at det er dig, de vil have. Der kan ske ting i 11. time – også selv om intentionerne har været gode.”

Bella Buono fortæller, at Djøfs rådgivning har oplevet tilfælde, hvor medlemmer tror, de har fået nyt job, men så har den nye arbejdsgiver trukket i land. Nogle gange efter at have talt med den nuværende chef.

Og mon ikke der er en pæn sandsynlighed for, at din nuværende chef ser dig i et lidt andet lys, når det viser sig, at du har søgt et nyt job, spørger hun.

”Det kan være, at du sidder i et rigtig godt job og udelukkende har søgt det nye job, fordi det simpelthen er drømmejobbet – som du alligevel ikke ender med at få. Lur mig, om det ikke får en betydning, når du giver chefen et indtryk af, at du er i jobbet på lånt tid,” siger Bella Buono.

Et andet godt tilbud

Djøf oplever jævnligt, at medlemmer søger rådgivning, fordi de har mødt kravet om nuværende leder som reference. Hvad skal de stille op?

”Den bedste måde at komme ud af det på er ved at tilbyde noget andet i stedet. Fx at tilbyde en chef, der er stoppet, som reference eller en chef fra det forrige job,” forklarer Bella Buono.

Hvis ansættelsesudvalget insisterer, kan du – ligesom Nikoline – også vælge at holde fast og sige nej, siger hun.

”Men så er det med fare for, at du bliver opfattet som én, der sætter sig på bagbenene eller skjuler noget.”

Det kommer meget an på, hvor desperat du er, siger Bella Buono.

”Vil du væk lige meget hvad, og er du alligevel tæt på selv at sige op, er der måske ikke så meget at miste.”

Nikoline optræder under et andet navn, da hun stadig er på jobjagt – og stadig sidder i samme job.

Hun siger, at hun måske godt kan forstå, at hun blev bedt om nuværende chef som reference. For hun har været på samme arbejdsplads i en del år, så det er længe siden, hun har haft en anden chef.

Nu går hun uden om kommunale job – det er her, hun selv har oplevet og har hørt andre blive bedt om at opgive deres nuværende chef som reference, siger hun.

”Jeg er bange for at brænde mine broer. Det er min oplevelse, at de taler sammen i kommunerne. Og så bliver jeg måske ’hende der, som der er et eller andet med.’”

Nikoline er heller ikke sikker på, at hun ville have sagt ja, selv hvis hendes forhold til chefen var i top.

”Hvis du har en chef, der er glad for dig og også virker til at være ordentlig, kan det jo godt være, at han eller hun faktisk helst ikke vil give slip på dig, selv om det er en del af gamet. Så kan det være, at den indre svinehund, som vi alle sammen har, popper op og siger noget mindre flatterende om dig.” 

ANNONCE

Djøfbladet har kendskab til flere sager, hvor kommunale arbejdsgivere har bedt om nuværende chef som reference.

Kommunernes Landsforening (KL) er vendt tilbage med et skriftligt svar på, hvorvidt organisationen anbefaler kommunale arbejdsgivere den praksis, når de rekrutterer nye medarbejdere.

Direktør Kristian Heunicke skriver:

”KL anbefaler generelt, at kommunerne i forbindelse med ansættelse anmoder ansøgeren om samtykke til at indhente referencer. Kommunerne må vurdere konkret, hvilke referencer det er relevant at indhente. Herunder om referencer ønskes indhentet hos nuværende eller tidligere arbejdsgiver.”

”Hvis en ansøger ikke ønsker at give samtykke til, at der indhentes reference, anbefaler KL, at det overvejes, om det øvrige vurderingsgrundlag er tilstrækkeligt solidt.”

Djøfbladet har også kontaktet seks kommuner for at høre, om det er udbredt praksis hos dem. ’Ikke hos os,’ lyder det fra fire af dem. En af kommunerne er ikke vendt endeligt tilbage. I svaret fra den sjette, Vejle Kommune, skriver Søren Madsen, chefkonsulent i koncern-HR, bl.a.:

”Hvis en reference er det sidste, der mangler i processen, inden ansøger tilbydes stillingen, og ansøger har haft samme leder i 10 år, så vil mit udgangspunkt som rekrutteringskonsulent være et ønske om at aftale en reference fra den nuværende leder.”

Han skriver også, at kommunen har stor forståelse for, at mange, som søger nyt job, mens de sidder i en uopsagt stilling, kan finde det prekært at bede deres chef om en reference. Derfor er en reference fra den nuværende chef i givet fald noget, der indhentes til sidst i ansættelsesprocessen, lyder det.

”Og jeg vil også spørge ind til og lytte nøje til bevæggrunde, hvis en ansøger i en situation uden andre oplagte referencer vælger at takke nej.”

En dårlig oplevelse koster

Vi vender tilbage til Kim Staack Nielsen fra Dansk HR, der altså slet ikke forstår, hvorfor kommende arbejdsgivere stiller kravet.

Det er jo som regel primært de faglige kvalifikationer, du går efter, når du skal ansætte en ny medarbejder. Men det kan du blive klogere på via samtaler og cv. Og på nettet.

Hvis du gerne vil vide, hvordan kandidaten er som kollega, kan du vel lige så godt bruge en ’gammel’ reference, som han siger. Men her kan lidt surfing på nettet helt sikkert også give et praj.

Det handler jo også om employer branding, når du insisterer på at tale med en kandidats nuværende chef, understreger han.

”Hvis du ender med at sidde tilbage med en dårlig oplevelse efter et ansættelsesforløb, vil du nok ikke søge job på den samme arbejdsplads igen. Og du vil nok også fraråde andre at gøre det.”

Kommentarer

Betina
sidste md.
Jeg har i mange år som rekrutteringsansvarlig undret mig over brugen af referencer i det hele taget. For nej man ringer ikke til den nuværende kæreste, men man ringer jo heller ikke til ekskæresten som personen var kæreste med for tre eller ti år siden og lige tjekker op. For nej der er jo en grund til at en relation eller et arbejdsforhold stopper. Og er det egentlig ikke bare en bekræftelse af vores egen bias vi leder efter i vores spørgsmål? Vi forsøger jo netop at blive be-/ afkræftet af de subjektive fornemmelser vi får i samtalen. Samtidig er den person vi tager referencen hos jo også både biased og subjektiv i sin vurdering af den tidligere reference.
Lars
sidste md.
I denne tids fokus på, hvem er du som person og hvordan passer du ind i samarbejdet - kan det nærliggende forekomme som et mistillidsvækkende signal og skabe utrygheden over ansøgerens bevæggrunde for et nej til, at måtte kontakte den nuværende leder. Og ultimativt - hvorfor er ansøgeren ikke klar til at satse på det nye job - udvises der ikke tilbageholdenhed? Ansøgeren risikerer netop modsat alt meget - man vil altid i en eller anden forstand have gjort uoprettelig skade på sin relation til sin leder - for tænker lederen, at medarbejderen har gjort nok for at hjælpe sin egen arbejdsglæde, og har medarbejderen været åben nok om hvad der mangler, og er selve samarbejdet med lederen virkelig så dårligt? Alt dette fører nærtliggende til, at medarbejderen i en eller anden forstand fra chefens perspektiv har handlet illoyalt. Helt naturligt og nærliggende bliver medarbejderen efterfølgende ikke indtænkt, som stabil arbejdskraft, når der efterfølgende skal planlægges større, længere og ansvarsfulde arbejdsopgaver, ligesom medarbejderens position i senere lønforhandlinger afgørende svækkes. Det er for mig at se, er det helt uhørt og alt for stort et offer, at kræve af en ansøger. Har endda hørt argument om, at "din arbejdsgiver skal jo alligevel have det at vide", hvortil jeg selvfølgelig selv gerne vil have lov at vælge tidspunkt og form om at fortælle om en personlige nyhed til kolleger. Det mest uhyggelige er, at det allerede i nogle brancher er udbredt og fast praksis at spørge. Kristian Heunickes svar er endda illustrerende for, at man ikke engang på chefniveau har forstået alvoren i problemstillingen. Der mangler kort og godt klare regler ved et forbud mod at spørge om disse oplysninger. For i dag er det en afgørende og urimelig konkurrenceparameter.