Sårbarhed som kompetence
”Det er altid godt at vise sin sårbarhed på arbejdspladsen – punktum.”
Sådan lyder det fra Henrik Hopff. Han er erhvervspsykolog samt stifter af Stress Detector og mener, at sårbarhed er vigtig for alle arbejdspladser.
Det er lederen, der har ansvaret for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Men hvis medarbejderne ikke åbner op om det, der er svært, kan lederen ikke agere. Så går vi rundt og gætter – og ofte kan man jo på lang afstand se, når der er noget galt hos en medarbejder, fortæller Henrik Hopff.
Han mener i første omgang, at det er ledernes rolle at gå foran med et godt eksempel – hvis de selv er benhårde, er det også den kultur, de skaber.
Hvis de omvendt tør vise sig sårbare, kan det være med til at forstærke trivslen.
Derudover peger han på en ny generation, der er på vej ind på arbejdsmarkedet, og som har helt andre forventninger til sårbarhed, feedback og anerkendelse end tidligere generationer.
”Det kommer til helt at give sig selv. De kolde arbejdspladser får svært ved at rekruttere, og så er det pludselig dem, der har en sårbarhed,” fastslår han.
Hvorfor var det så svært?
Det er en uddannelse at blive efterladt, fortæller Frederik. Når man spørger ham, hvorfor det var så svært at komme ud med sin sorg, er han stadig i tvivl.
”Jeg tror, det er, fordi jura er min identitet. Folk forbinder mig med min titel, og mit indtryk er, at folk godt kan opfatte mig som hård, dedikeret og professionel. Jeg var så bange for, at det ville få billedet til at krakelere, og at de ville se anderledes på mig,” forklarer han.
I dag ønsker han derimod at vise, at der gemmer sig en større helhed og empati bag den ellers hårde facade.
Frederiks LinkedIn-opslag har i dag over 500.000 visninger. Kommentarer og privatbeskeder vælter stadig ind, fortæller han. Reaktionerne har været overvældende positive. Men vigtigst af alt har det skabt en positiv forandring i hans egen tilværelse.
”Der var en masse tunge sten, som faldt af mine skuldre,” siger han og fortæller, at kollegerne var meget taknemmelige.
Nu ved alle, han arbejder sammen med, hvad han også har med i bagagen, fortæller han. Det er befriende.
Særligt, når han er ramt af en ny bølge af savn og ser hele verden gennem et uigennemtrængeligt sorgfilter.
