Rapport fra en fyringsrunde

Det er ikke hverdagskost, at alle medarbejdere i et departement bliver bedt om at sidde klar på deres plads en morgen fra kl. 9 til 10.30 for måske at få at vide, at de er varslet afskediget. Men det skete torsdag 12. september i Børne- og Undervisningsministeriet.

Ledelsen havde på forhånd meldt ud, at 40 ud af departementets cirka 220 stillinger skulle væk for at få økonomien til at hænge sammen i 2025 (se boksen under artiklen). Ledelsen havde også fortalt, at der ville ske afskedigelser. 

Det endte med, at 26 fik beskeden dén torsdag formiddag.

”Jeg fik meget hurtigt en sms om, at jeg skulle gå hen til min chefs kontor. Jeg skulle helst være der kl. 9.10, og jeg måtte godt tage en bisidder med efter eget valg,” fortæller en af de 26 til Djøfbladet.

Af hensyn til sin jobsøgning har han bedt om at være anonym, så derfor kalder vi ham bare Mads.

Mads spurgte en nær kollega, om han ville gå med. Det var rart, at han var med. Inde hos chefen fik Mads læst en generisk HR-tekst op.

Da alle 26 afskedigelsesvarslede havde været inde og fået beskeden hos deres chef, gik der en mail ud til hele huset om, at nu måtte man godt rejse sig fra sin plads igen.

Ingen plan

Der var en drejebog for, hvad der skulle ske på selve prikkedagen. Den havde alle fået gennemgået på kontormøder.

Men det var, som om drejebogen sluttede på dagen, siger Mads.

Som han oplevede det, var der ingen plan for, hvad der skulle ske med de afskedigelsesvarslede, når de mødte ind på job igen dagen efter. For de var ikke fritstillede, men skulle passe deres arbejde, indtil de fik nyt job, eller deres opsigelsesvarsler udløb.

”Når der ikke er en plan for perioden efter, bliver det op til den enkelte chef og medarbejderen at finde en vej frem,” pointerer han.

”Jeg mener, at det er ledelsens ansvar at sikre, at det sker bedst muligt. Det ansvar tog de ikke på sig. Tiden efter varslingen burde være forberedt lige så grundigt som tiden op til varslingen.”

Han ville godt have haft en mere åben dialog om, hvordan man kom videre efter afskedigelsen – både som medarbejder og som organisation.

”Hvis man ovenfra lader, som om alt er som før, skubber man aben videre til kollegerne. Særligt i forhold til at hjælpe de kolleger, som har det svært. Det er ikke rimeligt.”

Læring til næste gang

En drejebog for tiden efter varslingen ville være godt for både dem, man har afskediget, for kollegerne og for hele arbejdspladsen, siger Mads.

”Ledelsen ville også få mere ud af de ressourcer, som de afskedigelsesvarslede trods alt kan lægge.”

Der blev godt nok holdt et webinar for alle medarbejdere om tiden efter varslingsdagen.

”Men det var over en uge efter, vi var blevet varslet. For mig var det næsten en hån, at vi skulle sidde og høre, hvad for nogle reaktioner vi havde haft for 10 dage siden.”

Mads understreger, at han ikke siger det her for at få hævn over nogen.

”Men fordi der er læring i det til næste gang, der skal fyres i centraladministrationen.”

Djøfbladet har forelagt den anonyme Mads’ kritik for Eline Blak, der er koncern-HR-chef i Børne- og Undervisningsministeriet.

I et skriftligt svar udtaler hun bl.a.:

”En afskedsrunde er selvsagt en rigtig svær periode og selvfølgelig særligt for de berørte medarbejdere. Vi har derfor udarbejdet planer og drejebøger, så vi som ledere sammen var bedst muligt forberedt.”

Hun understreger, at det er hendes oplevelse, at alle ledere og HR meget på sinde at gøre sig ekstra umage, og at hun også har oplevet tillidsrepræsentanter, som har give brugbare og konstruktive input undervejs.

”Vi reagerer som mennesker forskelligt i sådanne pressede situationer, og derfor vil der også være forskellige ønsker til, hvordan sådanne planer og drejebøger skal se ud. Sådan har det også været hos os.”

(Du kan læse hele HR-chefens svar nederst i artiklen.)

Svært og hårdt

For Mads fylder afskedigelsen ikke længere.

Allerede den torsdag, hvor han fik afskedigelsesvarslet, skete der noget, der bragte ham videre.

De varslede havde fået at vide, at de kunne holde fri resten af dagen. På vej hjem spurgte en tilfældig mand Mads, om han ville tage et billede af ham. Det ville han selvfølgelig gerne. Det viste sig, at manden ville fotograferes på sin nye, specialbyggede cykel, som han havde fået, fordi han havde kræft i hjernen.

”Det satte hele min situation i et større perspektiv. Jeg har bestemt ikke noget at klage over her i tilværelsen!”

Men hvordan har de det i departementet nu?

”Det er svært og hårdt, når kolleger afskediges, og det fører til usikkerhed på arbejdspladsen,” siger Djøf-tillidsrepræsentant Anne Terp Kristophersen.

Hun understreger, at tillidsrepræsentanterne nu både arbejder på, at de afskedigede kommer godt videre, og at deres arbejdsplads fortsat er et godt sted at være.”

Men I bliver færre til at lave det samme?

”Vi har en god dialog med ledelsen, og i den kommende tid vil vi som tillidsrepræsentanter have fokus på, at der bliver prioriteret i opgaverne, når vi skal være færre til at løse dem – samtidig med at der er store ambitioner med nye udspil, forhandlinger og reformer på vores område.”

En ære at knokle for samfundet

Da finansminister Nicolai Wammen fremlagde finansloven for 2025, kom han med en liste på godt 1.000 årsværk, som skal væk til næste år for at få mindre statslig administration.

Wammen har samtidig bebudet, at det ikke stopper her. Der skal skæres mere i den statslige administration i fremtiden, og det kommer han med en plan for.

Hvordan har I det som tillidsrepræsentanter med det?

”Det er politisk legitimt at beslutte, hvordan man vil anvende de offentlige ressourcer. Det handler om prioriteringer,” siger Anne Terp Kristophersen.

Hendes TR-kollega, Thomas Bugge, pointerer:

”Som djøfere er vi højt kvalificeret arbejdskraft, der knokler for at gennemføre de samfundsforandringer, som politikerne beslutter. Det sætter vi en ære i,” siger han.

”Det er derfor, vi er optaget af, hvordan vi skal arbejde fremover med færre ressourcer, og at der rent faktisk er de ressourcer, der skal til for at føre regeringens politik godt ud i livet.”

Regeringen siger, at den vil fjerne overflødig administration, så pengene kan gå til den nære velfærd? Hvordan har I det med det argument?

”Ligesom man skal være varsom med at fyre en masse ingeniører, når man skal bygge en firesporet motorvej, skal man også i sin politik og prioritering overveje, om man har de ressourcer, der skal til for at gennemføre sine politiske ambitioner og til at føre dem ordentligt ud i virkeligheden,” siger Thomas Bugge.

”Det er os som embedsmænd, der sørger for, at økonomi, regler og rammer er på plads, så vores kollegaer blandt pædagoger, lærere og undervisere kan levere uddannelse af høj kvalitet til gavn for samfundet og børn og unge.”