Debat
16.12.2024
af
Solveig Wassmann Brøchner
Illustration: VectorMine/Shutterstock
Virksomheder opfordrer ofte stressramte medarbejdere til at bearbejde deres svære tanker og følelser. Men det er et forkert sted at lægge energien, mener cand.merc.HRM Solveig Wassmann Brøchner.
Stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. Det er en enorm byrde for samfundet, virksomheden og især for de berørte medarbejdere, der både rammes økonomisk og menneskeligt.
Alligevel ser vi stadig en stigning i arbejdsrelateret stress. Det er på tide at prøve noget nyt, og her kan metakognitiv psykologi være en løsning.
Metakognitiv psykologi bygger på idéen om, at sindet kan hele sig selv, hvis vi lader tanker og følelser være. I stedet for at bearbejde tanker og følelser og lave tanke-håndtering, som traditionel kognitiv terapi opfordrer til, skal vi lære at lade vores triggertanker være. Dette er ukontrollerbare tanker, som typisk sætter gang i fx bekymringer og grublerier eller får os til at anvende andre uhensigtsmæssige strategier, som kan skabe psykisk mistrivsel.
Et eksempel på en triggertanke kunne være ’hvad nu, hvis jeg mister mit job, fordi jeg ikke performer godt nok?’ En af pointerne i metakognitiv psykologi er, at vi er i stand til at lade triggertanker som denne være. Dvs. at vi kan lade være med at gå i dialog med den, forsøge at undertrykke den eller på anden måde kæmpe imod den.
Ledige stillinger
Forestil dig et sushibånd med indbydende stykker af sushi: Vi vælger selv, om vi tager et stykke og spiser det, eller om vi lader det køre forbi. På samme måde kan vi vælge at lade triggertankerne være og lade sindet selv klare helingsprocessen, som psykolog Pia Callesen skriver i bogen ’Lev mere, tænk mindre’. Sindet kan ses som en si, hvor tanker naturligt kan passere igennem, hvis vi ikke griber fat i dem.
Derudover arbejder man inden for metakognitiv psykologi med vores metakognitive overbevisninger. Det er disse, som man sætter spørgsmålstegn ved og aflærer. Fx kan en metakognitiv overbevisning være, at man ikke kan kontrollere sine bekymringer. Inden for metakognitiv psykologi vil man sige, at man godt kan kontrollere sine bekymringer.
Vi styrer ikke selv de automatiske tanker og triggertanker, som rammer os i løbet af en dag, men vi har kontrol over, om vi fx går i gang med at bekymre os, efter at en triggertanke er poppet op i bevidstheden. Så når man gennem øvelser og træning opdager, at man har denne kontrol, bliver der stille og roligt ændret på den metakognitive overbevisning, så man i stedet har overbevisningen om, at man godt kan kontrollere sine bekymringer.
I mange People & Culture-afdelinger arbejder man ikke ud fra det metakognitive paradigme, men i stedet ud fra mere traditionelle paradigmer, hvor medarbejdere opfordres til at bearbejde og håndtere deres tanker og følelser. Her vil man typisk bruge vendinger som ’det er en svær situation, du er i – det må du bruge tid på at få bearbejdet og talt igennem.’
I et metakognitivt perspektiv handler det derimod om at reducere tiden, man bruger på fx at gruble og bekymre sig.
Inden for metakognitiv psykologi stræber man efter at have et ydre fokus og fortsætte med at udføre de aktiviteter, man er i gang med, og som man har planlagt, snarere end at have et indre fokus på tanker og følelser. Et andet begreb inden for metakognitiv psykologi er afkoblet opmærksomhed, hvor tankerne flyder i baggrunden, uden at vi håndterer dem, og hvor vi har fokus på den aktivitet, vi er i gang med, eller bare observerer tankerne og forholder os passivt til dem.
Denne tilstand af afkoblet opmærksomhed er gavnlig for sindet og giver mulighed for, at vi kan fokusere og være nærværende fx i den samtale, vi har med en kollega (læs mere i Pia Callesens bog ’Grib livet, slip angsten’, kapitel 3).
Hvis virksomheder integrerer metakognitive principper i deres kultur, er jeg ikke i tvivl om, at det både kan forebygge stress og forbedre den generelle trivsel.
Hvis medarbejderne trives, er de ofte mere tilbøjelige til at samarbejde og kommunikere effektivt, hvilket kan føre til bedre resultater og færre konflikter på arbejdspladsen samt øge muligheden for vidensdeling og innovation.
Derudover vil det give medarbejdere og ledere et fælles sprog og værktøjer til at støtte hinanden i pressede situationer. For medarbejdere, der allerede er ramt af stress, kan metakognitiv terapi hjælpe dem tilbage i arbejde og forhindre fremtidige tilbagefald.
Det er en kæmpe fordel for den enkelte medarbejder, som kan undgå en opsigelse eller fratrædelse og hurtigere komme sig og dermed ikke i lige så høj grad blive mærket af negative konsekvenser – og for virksomheden, som bevarer viden og kompetencer i virksomheden og dermed sparer omkostningerne til at skulle ansætte og oplære en ny medarbejder.
Det er min vurdering, at der er et stort potentiale i at indføre metakognitiv psykologi via People & Culture i virksomheder, og det vil være en langtidsholdbar løsning for trivsel og stressforebyggelse. Dette paradigmeskifte kan reducere stress, øge arbejdsglæden og styrke medarbejdernes tilknytning til virksomheden. Det er på tide at tage et nyt skridt i retning af sundere arbejdspladser.
Solveig Wassmann Brøchner er cand.merc.HRM fra Copenhagen Business School.
