Kunstig intelligens
15.1.2025
af
Eva Bøgelund
Foto: Gorodenkoff/Shutterstock
Det offentlige Danmark skal bruge færre årsværk på administration, siger politikerne. Det skal kunstig intelligens hjælpe med. Men hvordan skal det ske, hvad vil det betyde for djøferne, og hvorfor er det så vigtigt at være verdensførende? Det har vi spurgt to centrale embedsmænd om.
Den danske offentlige sektor skal være "verdensførende" i at bruge kunstig intelligens. Det har toppen af dansk politik på tværs af stat, kommuner og regioner bestemt. Den fartgale AI-branche venter ikke på nølere, så det tunge skyts er kørt frem.
Syv departementschefer og de to adm. direktører i KL og Danske Regioner er sat i spidsen for en såkaldt Digital Taskforce for Kunstig Intelligens i den Offentlige Sektor.
Den skal i de næste tre år fjerne juridiske og organisatoriske sten, som ligger i vejen for, at det offentlige kan rulle AI-værktøjer ud i stor skala på en forsvarlig måde. For med AI kan man frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten. Det er mantraet.
Arbejdet gik i gang i efteråret, kommissoriet faldt på plads 8. oktober, og allerede inden udgangen af 1. kvartal 2025 skal taskforcen levere et såkaldt målbillede, bl.a. af hvor mange årsværk AI kan frigøre.
Det lyder som at skulle sømme en budding op på væggen i rasende fart og få den til at blive hængende. Så Djøfbladet har inviteret sig selv på besøg i Digitaliseringsministeriet, hvor departementschef Sophus Garfiel tager imod sammen med afdelingschef Caroline Kirk.
Sophus Garfiel deler formandskabet for taskforcens bestyrelse med Finansministeriets departementschef. Caroline Kirk er daglig chef for taskforcens sekretariat, som i skrivende stund er bestykket med 14 embedsfolk udlånt fra syv ministerier plus KL og Danske Regioner.
Er den offentlige sektor bagud på AI, siden det hedder en taskforce?
”Det, der ligger i at nedsætte en taskforce, er, at nu går vi sammen på tværs af hele den offentlige sektor med et meget klart opdrag om at skubbe på, så vi kommer op i fart. Vores opgave er at skabe grundlaget for, at den offentlige sektor kan nyde godt af potentialet i AI-teknologien,” siger Caroline Kirk.
Men hvorfor verdensmester, hvorfor ikke bare god? Fordi FN i sin seneste E-Government survey for fjerde gang har kåret Danmark som et af verdens bedste lande til digitale offentlige løsninger til borgerne, forklarer Sophus Garfiel.
”Nu vil vi gerne lige så langt frem på kunstig intelligens som på digitalisering. Det er i det lys, udtrykket med verdensførende skal ses.”
Taskforcen er som noget af det første blevet bedt om at skyde sig ind på, hvor mange årsværk i det offentlige AI kan erstatte i 2030. Det har været fremme, at taskforcen opererer med et tal mellem 10.000 og 100.000.
Det har fået kritikere til at kalde hele projektet for klassisk finansministeriel tankegang, hvor man indkasserer gevinsten, før man ved, om teknologien virkelig kan hente den hjem.
Men det afviser Sophus Garfiel.
”Jeg tror, det handler om, at sporene fra nogle fejltagelser gjort tilbage i tiden skræmmer. I bestyrelsen er vi enige om, at vi ikke skal gentage de fejltagelser.”
Ledige stillinger
Sophus Garfiel og Caroline Kirk trækker i stedet det omvendte perspektiv op.
Taskforcen skal prøve at få et overblik over, i hvilket omfang AI-teknologien kan være med til at løse en af den offentlige sektors store fremtidige udfordringer: Mangel på arbejdskraft hele vejen rundt – og så langt øjet rækker.
”Hvis politikerne har dén ambition, er man nødt til at prøve at få tegnet den ambition op til en start. Men man fortegner tingene, hvis man tror, at taskforcens arbejde handler om at komme frem til et tal,” siger Sophus Garfiel.
Og i øvrigt kommer vi det lige nu ikke nærmere, hvor mange årsværk AI kan erstatte. Det er alt for tidligt, understreger Caroline Kirk.
Foreløbig er taskforcen i fuld gang med at tale med aktører rundt i hele den offentlige sektor, med erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og med de offentligt ansattes fagforeninger. Også Djøf har de talt med. De studerer desuden analyser fra tænketanke som Kraka og Cepos, fra private konsulenthuse, og så bruger de ret meget krudt på at kigge til udlandet.
De ser både på teknologiens modenhed, på produktivitetsgevinster, på medarbejderperspektivet og på borgerperspektivet, forklarer Caroline Kirk.
Men ser I det mest ud fra perspektivet med at effektivisere – færre årsværk – eller med løsninger, som er bedre for borgerne?
”Med AI kan man opnå begge dele. Så vi ser på begge dele. Det fremgår klart af vores opdrag. Vi skal både se på, hvor AI kan frigøre arbejdskraft fx ved, at medarbejdere ude tæt på borgerne kan bruge mindre tid på dokumentation og dermed samlet set mindre tid på deres opgaveløsning. Og hvor AI kan bidrage til bedre løsninger set fra borgere og virksomheder,” siger hun.
"AI fører forhåbentlig til, at vores arbejde bliver en lille smule mindre rutinepræget og en lille smule mere spændende."
Sophus Garfiel, departementschef, Digitaliseringsministeriet
Region Nordjylland vandt digitaliseringsprisen i 2024 for en AI-løsning til at analysere knoglebrud. I Region Hovedstaden bruger de AI-billeddiagnostik til at finde brystkræft. Noget af arbejdet er gjort, før speciallægen kommer ind over med sin dyrebare tid. Det er eksempler, der er lige til at forstå.
Men så er der den tid, vi bruger på administration. Kommissoriet fastslår med store bogstaver, at AI er en del af løsningen på, at det offentlige i fremtiden kommer til at bruge færre ressourcer på administration, så lønkronerne i stedet kan bruges på noget, der er tættere på borgerne.
Hvilke administrative stillinger der bliver overflødige, og hvor mange djøfere og HK'ere der kan undværes, kan Caroline Kirk slet ikke svare på endnu.
Men lidt konkrete kan vi godt blive på arbejdsopgaverne. I Norddjurs Kommune bruger kontormedarbejderne fx ikke længere lige så lang tid på at fordele mails til kommunen rundt til rette sted. De får hjælp af et intelligent mailsystem, SmartMail.
”Efterhånden som teknologien udvikler sig, og vi får den tilpasset, så den kan bruges forsvarligt, vil AI blive et redskab i stort set enhver sagsforberedelse,” siger Sophus Garfiel.
Tag en opgave som tilsyn med virksomheders årsrapporter. Med AI kan man gennemtrawle samtlige årsrapporter. Manuelle stikprøver bliver fortid, og det er en markant forbedring af tilsynsopgaven, siger han.
Skal juristen, der sidder med de tilsyn, så skippes over til et job på plejehjemmet?
”Det tænker jeg ikke. Jeg tænker, at den pågældende jurist enten skal lave det, vedkommende laver nu, men på et andet område, hvor AI ikke kan overtage opgaven. Eller juristen skal omskoles til at arbejde med nogle nye, juridiske problemstillinger. For det er klart, at nogle af éns opgaver som fx jurist i det offentlige vil blive løst af AI i fremtiden. Fuldstændig som det sker for jurister i den private sektor,” siger Sophus Garfiel.
Så djøferne skal ikke være bange for deres jobs?
”Der er i mine øjne ingen grund til at være bange for det her. Afsættet for arbejdet i taskforcen er jo bl.a., at vi mangler arbejdskraft i det her samfund,” fastslår han.
Den forandring, han ser for sig, er ikke mistede jobs, men et ændret indhold i jobbet.
”AI fører forhåbentlig til, at vores arbejde bliver en lille smule mindre rutinepræget og en lille smule mere spændende, fordi vi rent faktisk kan bruge noget mere af vores tid på at hjælpe borgere og virksomheder og lidt mindre tid på den måske knap så livgivende rene administration.”
Eller som Caroline Kirk siger det:
”Jeg tror, man skal se det bredt rundt i den offentlige sektor som, at der kan sættes mere fokus på den egentlige faglighed – kerneopgaven. Fordi man ikke behøver bruge samme tid på fx administration som før.”
Men her og nu: Synes Sophus Garfiel, at det er en god ide, hvis fuldmægtigene i hans eget departement starter med at spørge en chatbot, når de går i gang med en ny opgave.
”Det må jeg nok sige nej til. Det er ikke nogen god idé i dag,” konstaterer han.
”Men hvis du spørger om fem år, er det formentlig et helt realistisk scenarie. Så vil man bruge en chatbot til at forberede en analyse eller et folketingssvar, men hvor man selvklart vurderer, om chatbotten rent faktisk rammer rigtigt fagligt.”
Men medarbejderne i Digitaliseringsministeriets departement må godt bruge forskellige AI-værktøjer i dag, understreger han.
De skal bare følge Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer for brug af AI. De er fra januar i år og gælder for alle ministerier.
”Udfordringen for os lige nu er jo, at man lærer ved at eksperimentere med AI. Så det vil vi gerne støtte vores medarbejdere i. Men det skal gøres på en forsvarlig måde, så man har styr på sine data, og der ikke havner noget ude i skyen. Så vi arbejder med at finde helt konkrete løsninger med lukkede kredsløb, der samler information inden for vores eget system.”
Har djøferne de kvalifikationer, der skal til for at bruge AI?
”Hvis du havde spurgt mig personligt for to år siden, ville jeg have tøvet. I dag vil jeg sige, at jeg har nogle kvalifikationer. Men det er ikke, fordi jeg er blevet dygtigere. Det er, fordi teknologien er blevet meget mere brugervenlig, og det vil den blive løbende. Det vil ikke blive sværere for at bruge den, det vil blive lettere. Man vil blive dygtig ved at bruge den. Men der er utvivlsomt også områder, hvor der vil være brug for en ret kraftig efteruddannelse,” siger Sophus Garfiel.
Nu venter vi så på, at taskforcen giver os et ’målbillede’ på, hvad der vil gøre os verdensførende på AI i velfærdsstaten, ligesom den skal udpege, hvor AI kan rulles ud i storskala, og slå ned på, hvor love, regler og andet bør ændres, så det kan ske.
Og så tager politikerne over: Hvad skal sættes i værk, hvad skal ændres, og hvad skal der skaffes finansiering til.
”Det er i sidste ende et politisk valg, hvor man vil lægge ambitionen for de forandringer, som kunstig intelligens skal føre til i den danske offentlige sektor,” understreger Caroline Kirk.
”Der er masser af balancer og dilemmaer i det her, som politikerne skal tage stilling til,” som hun udtrykker det.
Taskforcens bestyrelse består af de syv departementschefer for hhv. Digitaliseringsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet plus de to adm. direktører i hhv. KL og Danske Regioner.
Formandsposten deles af departementschefen i Finansministeriet, Kent Harnisch, og departementschefen i Digitaliseringsministeriet, Sophus Garfiel.
Taskforcen har i skrivende stund 14 embedsfolk (11 på fuld tid og tre på deltid) udlånt fra Digitaliseringsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, KL og Danske Regioner. Taskforcen ledes dagligt af en sekretariatschef, Caroline Kirk.
Taskforcen er politisk forankret i et udvalg med finansminister Nicolai Wammen (S), digitaliseringsminister Caroline Stage (M), formand for KL, Martin Damm (V) og formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
