Minister åbner for bedre vilkår til studerende med handicap

Det tager for lang tid at få tillæg til SU’en, hvis du har en funktionsnedsættelse. Det erkender uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Hun bebuder derfor en lovændring og åbner desuden for en justering af reglerne for at have studiejob, samtidig med at man får tillægget.

I en række artikler har Djøfbladet beskrevet de store udfordringer, som studerende med handicap og funktionsnedsættelser har med at få tilkendt handicaptillæg til SU’en, og siden med at balancere tillægget med ønsket om at prøve kræfter med et studiejob.

En af de berørte er jurastuderende Emilie Ghali, som har fortalt om sine oplevelser med fx at måtte vente ni måneder på at blive godkendt, selv om hun er hårdt ramt af cerebral parese.

I Folketinget har ordførere fra Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten bakket op om at se på ordningen.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er især optaget af at få ventetiderne ned.

”Som det er nu, er sagsbehandlingstiden alt for langt ud over det rimelige,” siger Christina Egelund og fortæller, at en taskforce sidste år arbejdede på forslag til forbedringer, og der er et lovforslag på vej, som ministeren forventer at fremsætte i februar, som skal gøre det muligt at forbedre sagsbehandlingen.

”Jeg synes, det er enormt vigtigt at få bragt sagsbehandlingstiderne ned. Jeg synes bestemt ikke, det er rimeligt, at man som ung studerende med de besværligheder, en funktionsnedsættelse giver i forvejen, også skal have lang sagsbehandlingstid.”

Gammel ordning

Når det gælder muligheden for også at have et studiejob, som kan give en tilknytning til arbejdsmarkedet, er ministeren også åben for at justere reglerne for handicaptillæg. I dag er der en beløbsgrænse på lønarbejde på 3.741 kr. pr. måned, hvilket umuliggør langt de fleste studiejob.

”Jeg har stor forståelse for, at man som studerende selvfølgelig gerne vil have erhvervserfaring undervejs i sit studie,” siger ministeren, som peger på, at ordningen er 20 år gammel og grundlæggende er skabt for at sikre lige adgang til uddannelse.

”Hele præmissen for ordningen hviler jo på, at den skal hjælpe de studerende, som grundet deres funktionsnedsættelse ikke er i stand til at have et studiejob ligesom andre studerende. Det er i hvert fald med det mindset, at ordningen blev udviklet,” siger Christina Egelund.

Men er der ikke grund til at ændre på det mindset, når alle nyere statistikker viser, at vejen til et job som nyuddannet sker gennem tidligere relevant erhvervserfaring?

”Jo, tingene udvikler sig jo heldigvis. Det gør mennesker med funktionsnedsættelsers vilkår og muligheder i samfundet heldigvis også i positiv retning. Derfor vil jeg altid være åben for at kigge på gode idéer, der kan forbedre eksisterende ordninger – så det vil jeg ikke afvise, at man kan.”

Trine Bramsen fra Socialdemokratiet har foreslået, at man laver et mere fleksibelt system for lønarbejde ved siden af tillægget, så man i perioder har mulighed for at arbejde flere timer, fx i en sommerferie.

Det vil ifølge Christina Egelund være et opgør med grundpræmissen for tillægget – altså at man ikke kan have et studiejob. Men ministeren vil alligevel gerne se på mulighederne. 

”Det kan jo være, at man kan bløde op for ordningen og så samtidig fastholde det, der er den grundlæggende logik bag ordningen – som handler om at sidestille unge studerende, som har en funktionsnedsættelse og derfor ikke er i stand til at have et arbejde, med dem, der har,” siger hun.

Ministeren anerkender, at det kan være en fordel at have relevant joberfaring, når man skal finde et job, efter studiet.

”Det er klart, at det er et plus for den enkelte studerende, at man så har erfaring med sig i bagagen den dag, man skal træde ud på arbejdsmarkedet. Derfor er jeg også åben over for at kigge på, om ordningen skal justeres.”

Samtidig mener ministeren, at det er vigtigt at fremhæve, at udfordringerne med tillægget er opstået på baggrund af en opløftende udvikling.

”Den positive side af, at der er øget tilgang, er jo til gengæld, at flere studerende faktisk tager en uddannelse på trods af deres funktionsnedsættelse. Det synes jeg er enormt positivt,” konstaterer ministeren.