LØN
15.1.2025
af
Eva Bøgelund
Foto: dba87/Shutterstock
De privatansatte har indhentet reallønstabet fra inflationsårene 2021-2022. Både i stat, regioner og kommuner er der derimod fortsat et hul, viser nye tal. Djøf ser dog optimistisk på situationen, efter at OK24 gav en "afgørende" forbedring.
Forhandlerne på det offentlige område var tilfredse, da de i februar sidste år landede en ny toårig overenskomst. Den samlede ramme på 8,8% førte til generelle lønstigninger til alle: 7,8% i staten, 6,51% i kommunerne og 6,53% i regionerne. Og der var et pænt hak op på pension pr. 1. april i år – fra knap 1% i staten til omtrent 2% i kommuner og regioner – som man kan få ud som løn, hvis man vil det.
Langt den største portion af de aftalte lønstigninger faldt 1. april sidste år.
Men hvad med reallønstabet fra inflationsårene 2021-2022, hvor forbrugerpriserne løb amok efter Ruslands invasion i Ukraine, og energipriserne steg til himmels? Her tabte lønmodtagerne seks til otte procent i købekraft.
På det private arbejdsmarked er reallønstabet nu indhentet, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Men hvad med de offentligt ansatte?
Det kommer an på, hvornår man måler fra, lyder det fra Martin Laurberg, cheføkonom i Akademikerne. Akademikerne er fælles forhandlingsparaply for de 26 AC-organisationer.
Går man tilbage i tid og måler fra 2018, er reallønnen for de offentligt ansatte tilbage på niveauet med 2018.
Men det er den ikke, hvis vi måler udviklingen fra 1. kvartal 2021, dvs. lige før inflationen begyndte at stige for alvor. Så mangler der to procentpoint, forklarer Martin Laurberg.
Lønstigningen i 2024 til de offentligt ansatte var altså ikke nok til at indhente efterslæbet efter inflationen?
”Nej, ikke helt. Lønstigningen i april betød, at reallønstabet i vidt omfang blev genoprettet i 2. kvartal 2024, men altså ikke helt, hvis man måler fra 2021,” konstaterer Martin Laurberg.
Ledige stillinger
Så nu bliver løngabet mellem de offentligt ansatte djøfere og kollegerne i det private endnu større? Eller hvad?
Formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, ser ikke så negativt på det.
For vi har en reguleringsordning, der sikrer, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes.
”Og netop reguleringsordningen fik vi forbedret afgørende ved overenskomstaftalen i 2024,” understreger hun.
Det har i årevis været et stort tema på offentlig lønmodtagerside, at den ’gamle’ reguleringsordning teknisk set overvurderede den offentlige lønudvikling. Men ved OK24 lykkedes det at få den ændret.
Fremover får vi en mere retvisende sammenligning med de privatansatte og dermed en reguleringsordning, som i højere grad rent faktisk udligner forskelle i lønudviklingen mellem den private og den offentlige sektor, forklarer Johanne Nordmann.
Men kan du være 100% sikker på, at det ikke er fugle på taget?
”Ingen kan være 100% sikker på noget i disse tider, hvad angår den økonomiske udvikling. Men det står fast, at hvis de privatansattes lønninger stiger mere end de offentliges, følger de offentligt ansatte nu med op på en mere retfærdig beregnet måde end før,” siger Johanne Nordmann.
Men det er fremadrettet – der er stadig mankoen på de to procentpoint fra højinflationsårene i forhold til de privatansatte?
”Privatansatte har også mærket inflationen. Det har været et fælles vilkår på hele arbejdsmarkedet. Men med de greb, vi har aftalt ved OK24, kan vi bedre blive løftet af de privatansatte, når de kommer igennem med lønstigninger.”
Ved OK24 blev det også aftalt, at parterne skal mødes til en ekstra lønforhandling, en såkaldt ’ultimoforhandling’, inden 2026, hvis lønudviklingen i det private er løbet fra det offentlige.
”Ultimoforhandlingen er en sikring af, at vi ikke går ind til OK26 med et efterslæb i forhold til den private lønudvikling,” pointerer Johanne Nordmann.
Med hensyn til løn, hvad ser du så som det vigtigste ved OK26?
”Da vi gik ind til forhandlingerne i 2024, var vores ambition at få reallønnen tilbage på sporet. Det mål må vel siges at være opnået. Men når vi fik så pænt et resultat hjem ved OK24, skyldes det jo så også, at de private forhandlinger i 2023 endte med så høje lønstigninger, som de gjorde.”
Kort sagt: De private trak de offentlige op ved OK24.
Lige nu er de private lønmodtagere i gang at lande deres OK25. Det vil endnu en gang tegne den økonomiske ramme for OK26 i det offentlige.
Johanne Nordmann understreger, at de privatansatte lønmodtagere har sagt, at reallønnen skal stige, nu hvor inflationen er under kontrol.
”Vores ambition i det offentlige er altid, at vi skal forbedre reallønnen i løbet af en overenskomstperiode. Det bliver det også ved OK26. Så nu venter vi i spænding på, hvordan den økonomiske ramme for de private forlig kommer til at se ud, så vi får et billede af, hvilken bane vi kommer til at spille på ved OK26.”
I februar indsamler Djøf forslag fra medlemmerne på det offentlige område til overenskomstforhandlingerne i 2026.
Du kan komme med forslag til din lokale Djøf- eller AC-klub.
Fra 25. januar kan du også skrive direkte til Djøf Offentlig på djoef.dk/ok26.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER