Studiejob vs. studie
19.3.2025
af
Freja Lillevang Sørensen
Studiejob og erhvervserfaring fylder mere for studerende end nogensinde. Men hvad gør det ved studerendes faglighed, hvis studiejobbet altid vejer tungere end studiet? Kirstine Hjorth, der læser statskundskab, frygter, at balancen er skredet.
Kirstine Hjorth ”knuselsker” sit studiejob. Hun er vild med fornemmelsen af at kunne bruges til noget og at have fået en faglighed, der kan omsættes ude i verden.
Alligevel ser hun et stort problem i, at studiejobbet er blevet den vigtigste faktor på det studie, hun er i gang med at uddanne sig på.
Tendensen isolerer sig ikke til Kirstine Hjorths studie. Også på andre djøf-uddannelser fylder studiejob så meget, at undervisere ærgrer sig over det. ”Det bliver en stressfaktor og et enormt pres på de studerende,” som en juraprofessor sagde til Djøfbladet sidste år.
Men samtidig viser undersøgelse efter undersøgelse, at Djøf-dimittender med studierelevant erhvervserfaring kommer hurtigere i job – en statistik, der også med jævne mellemrum fremhæves i Djøfbladet.
Kirstine Hjorth har da også bidt mærke i, at budskabet fylder både i medierne, på Christiansborg og på universiteterne:
”At studiejobbet er vigtigere end karakterer, får vi at vide hele tiden. Men jeg synes godt, man kan tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor arbejdsgiverne vægter det så højt. Det vidner jo om, at det ikke er kandidaternes faglighed, der egentlig betyder noget, men deres erfaring. Og er det så egentlig en universitetsuddannet, arbejdsgiverne vil have – eller skulle de hellere ansætte fx en professionsbachelor til den stilling?” spørger hun.
I hendes øjne er det største problem dog, at de kommende kandidater selv kan miste fagligt udbytte og indsigt.
Ledige stillinger
Kirstine Hjorth læser på kandidaten af statskundskab på Københavns Universitet. Ved siden af har hun 15 timers studiejob i Dansk Industri. Det har hun haft i to et halvt år, og derudover har hun haft frivilligt arbejde gennem det meste af sin studietid.
Selv om hun aldrig ville vælge studiejobbet fra, er hun ikke i tvivl om, at det har gjort det svært for hende at lægge den energi i undervisningen, som hun gerne vil:
”Hvis jeg skal prioritere mellem at blive sent på arbejdet for at løse en opgave med en hård deadline eller læse pensum til forelæsningen til dagen efter, så bliver det altid arbejdet. Altid. Der gælder nogle andre dynamikker,” siger hun og uddyber: ”Det er klart, at konsekvensen på kort sigt ved ikke at præstere på sit arbejde i forhold til studiet er større – og konsekvenserne kan kun mærkes for én selv, hvis ikke man prioriterer studiet.”
Selv kommer hun fra en ikke-akademisk baggrund, og da hun begyndte på universitetet for fire år siden, skulle hun ikke kun lære et nyt fag at kende. Hun skulle også lære at gebærde sig i en hidtil ukendt verden med sit eget sprog, fremmede regler og logikker.
Derfor var det afgørende for hende at kunne bruge tid på at komme ind i gængen med at læse og forstå akademisk. Og derfor synes hun, at det især er et problem, at fokus allerede fra starten af uddannelsen ligger på at komme ud at lande et studiejob.
”Det tager også noget væk fra studiemiljøet, når folk søger væk fra campus så tidligt – ikke kun i forhold til det, der foregår på læsesalene, men også til fredagsbarer eller i foreninger og studenterpolitik.”
"Som nyuddannet bør man have retten til ikke at kunne det hele, allerede før man er færdig på studiet."
Kirstine Hjort, stud.scient.pol., Københavns Universitet
Kirstine Hjorth er ikke alene om ærgrelsen og den dårlige samvittighed over, at studiejobbet fjerner fokus fra studiet. Budskabet er det samme, når hun taler med studerende fra sin egen eller andre årgange:
'Jeg fik ikke læst til i dag, fordi jeg skulle arbejde.' 'Jeg har ikke set de videoer, vi skulle se.' 'Jeg har ikke forberedt diskussionspunkter.' 'Jeg har ikke brugt så meget tid på mine skriftlige afleveringer og eksaminer, som jeg egentlig godt ville.'
Men er det ikke forståeligt, at arbejdsgiverne vælger de studerende, der har erhvervserfaring over dem uden?
”Jo, bestemt. Jeg fandt selv ud af, hvor meget man faktisk skal lære for at kunne begå sig professionelt på en arbejdsplads. Derfor kræver det selvfølgelig lidt flere ressourcer fra arbejdsgiverens side i starten, hvis man ansætter en, der er helt grøn.”
Men, tilføjer hun: ”Der må jeg appellere til, at man som nyuddannet bør have retten til ikke at kunne det hele, allerede før man er færdig på studiet – også selv om det selvfølgelig er mere belejligt for arbejdsgiveren, hvis de ikke skal bruge tid på oplæring.”
Det kan nemlig godt være, at det på kort sigt er en fordel for virksomheder og organisationer at spare de ressourcer. Men på den lange bane er Kirstine Hjorth ikke i tvivl om, at det har konsekvenser for kandidaternes faglige dygtighed, at de har følt sig presset til at lægge deres energi uden for studiet.
”På den måde mener jeg ikke, at virksomhederne har de studerendes bedste for øje.”
Forperson for Djøf Studerende Anders Vile genkender tendensen – og problematikken. I hans øjne består udfordringen især i, at det ikke længere kun handler om at nå at få et studiejob, inden man er færdiguddannet – men om hvor mange man kan nå at få:
”Arbejdsmarkedet har skiftet karakter, og det har smittet af på studiejobbene. På universitetet får vi at vide, at man i dag ikke er i det samme job mange år ad gangen – og at andet faktisk næsten er et problem, fordi du så ikke viser, at du har kompetencer på flere områder. Det påvirker de studerende til at tænke, at de skal nå at have to-tre jobs på fem år, hvilket stresser mange,” forklarer han.
Ifølge Anders Vile er det nemlig en udbredt fortælling, at hvis man ikke har været i kontakt med flere områder af arbejdsmarkedet, ”låser man sig selv” på et område efter sin uddannelse.
”Der eksisterer en myte på universiteterne om, at hvis man ’kun’ har haft et studiejob i Erhvervsministeriet, kan man kun arbejde som embedsmand resten af livet.”
I Anders Viles øjne har det også stor betydning, at arbejdsgiverne fortæller de studerende, at karakterer er mindre relevante end erfaring. Han mener samtidig, at det er et stort problem, at de studerende, der vælger at fokusere på studiet og karaktererne, føler sig ”straffet” efter studiet, fordi de har sværere ved at få job.
Derudover påpeger både Kirstine Hjort og Anders Vile et geografisk aspekt: Kirstine Hjorth studerer i København, og det giver hende langt bedre muligheder for at få et studiejob, end hvis hun læste i en af de mindre studiebyer – og den personlige fordel afspejler en større uretfærdighed, understreger hun.
”Jeg ser det som meget problematisk, hvis man er bagefter fra starten af, fordi man ikke har gået på KU.”
Som færdiguddannet kunne Kirstine Hjorth godt tænke sig at fortsætte i den organisation, hun er studentermedhjælper i, eller én af samme type. Også i den forbindelse giver studiejobbet en unik mulighed – ikke kun for at få en fod indenfor i en bestemt branche, men også for at finde ud af, hvilke arbejdsopgaver og typer af organisationer hun godt kunne tænke sig.
”Mit arbejde har givet mig en meget klarere indsigt i, hvordan jeg gerne vil bruge min uddannelse.”
Hun er derfor helt enig i, at studiejobbet bygger en vigtig bro til arbejdslivet. Men fagligheden må ikke blive skyllet ud med badevandet i den forbindelse – for det er netop det høje faglige fokus, der giver universitetet sin eksistensberettigelse i samfundet, mener Kirstine Hjorth.
”Hvis ikke der er plads til fordybelse, ro og den tid, det kræver at blive dygtig inden for noget, på universiteterne, som er vores fineste uddannelsesinstitution, hvor kan man så finde den plads?” spørger hun.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
