Uhensigtsmæssig proces
Meget tyder på, at lønniveauet i højere grad er noget, man diskuterer helt i ansættelsesprocessens spæde fase.
Ifølge undersøgelsen fra Norstat og Business Danmark kom hver femte ansøger ved deres seneste samtale selv med et lønudspil, ligesom hver femte blev spurgt om deres nuværende eller forrige løn.
Samtidig har Finans.dk gennemgået flere virksomheders ansøgningsprocesser og konstateret, at mange store danske virksomheder, heriblandt Lego og Vestas, spørger ansøgere om deres lønforventning – i flere tilfælde allerede før ansøgerne har sendt deres cv.
Det mener man ikke er hensigtsmæssigt hos Djøf.
”Sætter man lønniveauet for højt, risikerer man at blive valgt fra, og sætter man den for lavt, sænker man potentielt set sin markedsværdi uhensigtsmæssigt ift. sine kompetencer,” siger Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat.
Hun peger på, at sidstnævnte situation kan resultere i ærgrelse, hvis man bliver ansat og pludselig finder ud af, at man får mindre i løn end sine nye kollegaer. Det kan skabe mistrivsel og er derfor en dårlig situation for både arbejdsgiveren og den nyansatte.
Anne Bach Waagstein mener samtidig, at en attraktiv lønpakke handler om langt mere end selve lønnen. Fx fleksibilitet, lokation, pension osv. – alle er knapper, som der kan skrues på, men som forsvinder, hvis man afskriver en kandidat fra start, fordi man er uenig om lønniveauet.
”Man ser jo mange tilfælde, hvor jobmodtageren bliver rigtig glad for jobbet, selv om lønnen måske ikke var den højeste på markedet,” siger hun og understreger, at det derfor kan være farligt både at vurdere stillinger på baggrund af det fremlagte lønniveau og kandidater på baggrund af lønkrav.
Arbejdsgiverne vil spare tid
På arbejdsgivernes side genkender man tendensen. Det fortæller Pernille Erichsen, chef for ledelsesudvikling i DI.
”Virksomhederne mangler arbejdskraft, og det her er en måde at afstemme arbejdstager-markedet på,” siger hun og understreger, at hun ikke tror, tendensen bliver mindre i de kommende år.
”Virksomhederne forsøger simpelthen at spare tid, når de beder om ansøgeres lønkrav. Det er spild af ressourcer, hvis de går videre med kandidater, som har et lønkrav, de alligevel ikke kan nå,” siger hun.
Pernille Erichsen mener dog ligesom Djøf, at det er ærgerligt at afskrive potentielle medarbejdere allerede før første samtale, hvis frasorteringen som det eneste baserer sig på et for højt lønkrav. Omvendt er hun positiv over for, at man i dag generelt tager lønsnakken tidligere end førhen.
Hun fortæller dog også, at hun oftere hører fra virksomhederne, at det faktisk er ansøgerne, som indleder med at ytre deres krav til lønniveauet – uden at de er blevet bedt om det.
Tendensen er altså ikke udelukkende groet på arbejdsgivernes initiativ.
