Ledelse
10.4.2025
af
Tine Santesson
Illustration: Treety/Shutterstock
Ny forskning viser, at dygtige lederes medarbejdere melder sig syge markant sjældnere. Og de gode ledere er bl.a. kendetegnet ved, at de er klogere.
Der er gode chefer og mindre gode. Det kan aflæses på sygefraværet.
Der er nemlig markant forskel på, hvor meget medarbejdere melder sig syge, alt efter om de har en god eller en mindre god chef. Den årlige forskel er på næsten ni dage mellem de enheder, som har flest sygemeldinger, og dem, der har færrest – og en del af det skyldes ledelse.
Det viser nye analyser med afsæt i data fra offentlige arbejdspladser. Morten Bennedsen, professor i økonomi, og Maria Schlier, postdoc i økonomi, begge fra Københavns Universitet, har udarbejdet analyserne med støtte fra Rockwool Fonden.Forskerne beskriver lederne med færrest sygedage blandt medarbejderne som ’de dygtige’ ledere.
Men da det er svært kvantitativt at måle lederkvaliteten direkte, har forskerne ved hjælp af data fra Danmarks Statistik brugt sygefravær som målestok. For som Morten Bennedsen siger, vil det alt andet lige sænke produktiviteten, når sygefraværet stiger.
”I det private handler det ultimativt om bundlinje. I det offentlige måler vi på det, vi nu kan måle på.”
Forskerne har bl.a. set på ledernes løn, deres IQ og deres afgangskarakterer fra gymnasiet.
”Generelt set er der ikke nogen stor forskel på, om vi bruger IQ, karakterer eller løndata,” siger Morten Bennedsen.
Alle tre faktorer spiller positivt ind på sygefraværet hos medarbejderen. Ledere med de højeste karakterer fra gymnasiet, dem med høj IQ, og dem med den højeste uforklarede løn har færrest sygedage blandt deres medarbejdere. Den uforklarede højeste løn skal forstås som sammenligningen af lønnen hos ledere med samme uddannelsesbaggrund, anciennitet og arbejdsområde mv.
IQ-test er udelukkende brugt som mål for ledelsestalent hos mandlige ledere, da data stammer fra Forsvarets sessioner.
Forskerne kan også se, at når en leder, der har lavt fravær blandt sine medarbejdere, skifter job til en anden enhed, falder fraværet også i den nye enhed.
Tror du, at billedet ville være det samme i en privat virksomhed?
Ledige stillinger
Ledernes personlighed betyder selvfølgelig også noget. Det har forskerne bare ikke kunnet måle på, siger Morten Bennedsen.
Til gengæld kan de se, at ledernes anciennitet som ledere også spiller ind. Jo højere den er, desto mindre er sygefraværet.
Lederens eget sygefravær har også betydning, viser deres analyser. Hvis lederen fx er indlagt, stiger fraværet i lederens afdeling med cirka 10%.
Og så spiller hierarki også ind – hvilket ikke direkte har noget med lederne at gøre. Men i de enheder, hvor strukturen er mest flad, er sygefraværet også lavest.
Det er der store forskelle på alt efter arbejdsplads. Der er i det hele taget mange forskellige offentlige arbejdspladser og store variationer af sygefravær.
Der er jo mange offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er djøfere eller næsten ingen. Gælder det her også de djøf-tunge arbejdspladser?
”Ja, det her gælder i høj grad også administrationen,” siger Morten Bennedsen.
Selvfølgelig skaber gode ledere lavere sygefravær.
”Det havde vi nok alle sammen gættet,” lyder det fra Anja Neiiendam, direktør hos Center for Ledelse.
”Den gode leder har egenskaber, der kan være med til at skabe de rigtige rammer for medarbejderne. Udvikle dem, understøtte dem og have deres ryg. Give psykologisk tryghed.”
Og det er klart, at det lønner sig med den slags ledelse, siger hun.
”For det er bare sådan, at når man trives godt og er motiveret, bliver man også mindre syg.”
Men det vil være problematisk at drage en direkte parallel mellem sygefravær og karakterer, IQ og løn, mener hun. For der er også meget andet, der kan spille ind.
”Høje karakterer og høj IQ tegner alt andet lige et billede af, at du måske bedre er i stand til at sige, hvad der skal til for at opnå gode resultater. Og gode resultater opnår du jo bl.a. ved, at medarbejderne ikke bliver syge.”
Så den kloge leder er den, der sender sine medarbejdere tidligt hjem, når de faktisk er syge, for at tage det i opløbet og sikre, at de ikke smitter kollegerne, siger hun.
”Jeg tror bare ikke, du kan drage den slutning, at hvis du har en leder med en høj IQ eller høje karakterer, så vil der altid være et lavere fravær hos medarbejderne. Det kan jo være noget strukturelt – at en afdeling af en eller anden grund er i et særligt krydspres.”
Derfor kan et højt sygefravær ikke umiddelbart bruges som anledning til at fyre chefen. Men sygefraværet skal give anledning til at være nysgerrig, siger Anja Neiiendam.
”Hvis man bare fyrer chefen, har man ikke brugt sine sygefraværsdata ordentligt. Det kan jo godt være, at chefen har kæmpet, alt hvad vedkommende kunne, og at hele forklaringen ligger i noget strukturelt.”
Morten Bennedsen sætter en tyk streg under, at produktiviteten på rådhuset eller på sygehuset i høj grad afhænger af de dygtige ledere. Men hans analyser viser samtidig, at de mest talentfulde ledere i stigende grad fravælger en karriere i den offentlige sektor.
Morten Bennedsen beskriver det som en decideret talentkrise.
”For 20 år siden var det knap 60% af de bedste fra gymnasiet, der blev ansat i det offentlige. Nu er det under halvdelen.”
Og det gælder også djøfere, som Djøfbladet tidligere har beskrevet.
Det er der to vægtige årsager til, siger Morten Bennedsen. Det handler om løn og om valg af uddannelse.
Løngabet mellem sammenlignelige job i den private og offentlige sektor er steget markant de seneste 20 år.
Der er tæt ved dobbelt op på lønnen hos dem, som tjener mest i den private sektor. For de allerklogeste – dem med de allerhøjeste karakterer fra gymnasiet – er lønnen to en halv gange højere, hvis de vælger den private sektor frem for det offentlige.
Der er også sket noget med de klogeste hoveders valg af uddannelse.
”Før i tiden valgte de bedste at tage samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. De uddannelser, der er naturlige fødekæder til det offentlige. Nu vælger de i langt højere grad uddannelser på handelshøjskolerne – altså uddannelser, der er rettet mod det private erhvervsliv.”
Målet med forskernes analyser er at få kastet lys på denne udvikling – at de klogeste i højere grad søger mod det private, siger Morten Bennedsen.
”Hvis vi bare lader allokeringen af talenter ske ved hjælp ved hjælp af markedskræfterne, tror jeg simpelthen ikke, vi får løst de samfundsmæssige problemer. Og dem er der mange af. Den debat vil jeg ultimativt gerne rejse.”
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
