Aldrig har så mange haft studierelevant arbejde

Studierelevant arbejde er nærmest den eneste valuta, arbejdsgiverne tager imod, når nyudklækkede dimittender forsøger at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Sådan kan det i hvert fald føles. For der er fokus på studierelevant arbejde som aldrig før – både blandt de studerende og arbejdsgiverne.

Derfor bliver der stadig længere mellem caféjob, handicaphjælpertjanser og weekendvagter som butiksassistent, når man kigger rundt blandt de studerende. I 2024 var det 60% af de studerende på djøf-studierne, der havde et studierelevant studiejob. I 2012 gjaldt det for 48% af de studerende.

Bilal Bezzarougi er netop blevet bachelor i jura fra Københavns Universitet, og selvom der har været fokus på studiet, afslører hans cv også, at han har nået at få en masse erfaringer.

På bare tre år har han været frivillig hos Retshjælperen, stud.jur. hos Arnfred Advokatanpartsselskab, været vært på podcasten 'Legalt' og arbejdet som stud.jur. for Anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjællands Politi.

Et indre pres

Allerede på første semester kunne Bilal Bezzarougi mærke en sult efter studierelevante erfaringer. På det tidspunkt havde han ikke den store teoretiske indsigt, og derfor følte han ikke, at han havde kompetencerne til at påtage sig et lønnet, studierelevant job. Af samme grund valgte han at starte blødt ud som frivillig hos Retshjælperen.

Dengang på første semester var der ikke mange, der havde eller snakkede om studiejobs, men det ændrede sig fuldstændig på andet semester.

Oplevede du, at der var et pres for, at man skulle have et studierelevant job?

”Man hører nogle skrækhistorier om folk, der ikke har haft studierelevant arbejde under studiet, som ikke kan få job, når de er færdiguddannede,” siger Bilal Bezzarougi.

Generelt har han et indtryk af, at det er de færreste kontorer, der vil ansætte nogen, der aldrig har prøvet kræfter med juraen i praksis. Alligevel vurderer han, at det er et pres, som kommer indefra og ikke fra undervisere, tutorer eller arbejdsgivere.

”Der er en kultur, hvor det er normalt at have et studierelevant job – især nu, hvor jeg har færdiggjort bacheloren. Jeg kender ikke nogen, der ikke har studierelevant arbejde.”

Hurtigt fra start

Der er ikke mange kritiske stemmer i debatten om studiejobs, men for et par år siden meldte Per Andersen sig på banen. Dengang var han prodekan for uddannelse på Aarhus BSS og mente, at de studerende havde for stort fokus på studiejobs. I dag er han professor i retsvidenskab ved Syddansk Universitet, men holdningen er den samme.

”Det bliver en stressfaktor og et enormt pres på de studerende,” siger han.

Han er som udgangspunkt ikke imod studierelevant arbejde. Han råber dog vagt i gevær, når det er det, studerende har fokus på fra begyndelsen.

Der har været kutyme for, at de studerende lige skal finde sig til rette på studiet, inden de begynder at søge studiejob. Derfor er der færre studierelevante job blandt bachelorstuderende end blandt kandidatstuderende. Men på bachelor-delen kommer de studerende hurtigere ud af starthullerne.

I 2012 havde 68% af de bachelorstuderende et studiejob, hvoraf 49% var studierelevant, og det er markant lavere end 2023, hvor 78% havde et studiejob, hvoraf 62% var studierelevant.

Det haster ikke

Ud over de studierelevante jobs har Bilal Bezzarougi også været studiestartskoordinator og gruppevejleder ved Det Juridiske Fakultet samt været aktiv i flere af studiets mange foreninger.

”Sidste år var hele min hverdag centreret omkring jura – lige fra hverdag, til fagligt til fest. Der kunne jeg godt mærke, at jeg blev lidt træt af at få smidt så mange paragraffer i hovedet.”

Han fortryder ikke at have fået studierelevant arbejde, men han kan godt fortryde, at han fik det så tidligt.

Han husker, hvordan hans studiejob i lufthavnen på første semester var et fedt afbræk fra studiet, fordi han fik lov til at møde nogle helt andre mennesker. Det gør han også på sin nuværende arbejdsplads, hvor han ofte er i kontakt med politibetjente og administrative folk, men fællesnævneren er juraen.

Per Andersen mener, at vi bør arbejde på at nuancere måden, vi taler om studiejobs, og her er to forandringer væsentlige. Den ene handler om uddannelsesinstitutionerne og kulturen der, hvor fx de ældre studerende fortæller de nystartede, at det vigtigste er at få job så hurtigt som muligt.

Den anden ligger hos de studerende selv.

”Det ville være smukt, hvis de kunne nuancere det en smule og inddrage mellemregningen, at det ikke er nødvendigt at fokusere på allerede fra introugen, hvor jeg har mødt studerende, som har været pressede over det,” siger Per Andersen.

Bilal Bezzarougi er enig.

”Det er slet ikke noget, man skal stresse over. Så længe man får et studiejob, er det underordnet, hvornår man får det.”

Reducerer sine muligheder

Per Andersen siger, at han hører arbejdsgiverne snakke om, at man skal kunne mere end sin faglighed. Selvom man godt kan rykke sig fagligt i arbejdet med fx sagsbehandling, kunne det være, at man fik mere ud af at stå ansigt til ansigt med mennesker i andre situationer, hvor man lærer at håndtere den menneskelige kontakt.

”Man udvikler sig og bliver dannet gennem alle mulige funktioner, jobs og møder med andre mennesker. Man bliver nogle gange skarpere på sin egen faglighed, hvis man møder andre med en anden faglighed.”

Den mulighed reducerer vi, hvis vi hele tiden bevæger os i en boble, hvor vi kun taler eller er optaget af det faglige, mener han. Det er en forandring, der ikke blot kræver noget af de studerende, men også af arbejdsgiverne.

Han bringer begrebet the T-shaped lawyer på banen, hvor den lodrette stolpe repræsenterer den dybe faglighed, mens den tværgående stolpe illustrerer bredere kompetencer såsom samarbejde og kommunikation.

Ifølge ham snakker man ofte om, at man skal have flere medarbejdere med brede kompetencer, men når man skal rekruttere, ansætter man mestendels ud fra faglige kompetencer frem for at anerkende anderledes kompetencer, som kan opnås andre steder.

”Man vil gerne have mere af det hele, men man hænger fast i en traditionel måde at vurdere det på.”

Sænk skuldrene

I en spørgeskemaundersøgelse har konsulenthuset Ballisager spurgt arbejdsgiverne om deres bedste råd til, hvordan nyuddannede akademikere kan stå bedre, når de skal søge deres første job. Her anbefalede hele 75% at have arbejde ved siden af studiet, mens kun 6% råder til at have fokus på at få de bedst mulige karakterer.

Selv om anbefalingen lyder på et studiejob i almindelighed, er der noget, der tyder på, at de studerende har fået et indtryk af, at arbejdet også skal være studierelevant, før det gør indtryk på en mulig arbejdsgiver.

Den udvikling har karrierevejlederne på Aalborg Universitet også bemærket. Én af dem er Lotte Burholt Pedersen.

Hun fortæller, at det hænger sammen med det store forventningspres blandt unge. Det handler om at få høje karakterer, se rigtig ud og have det gode studiejob, som kan give adgang til de rette kontakter og erfaringer og potentielt kan bane vejen til det første fede job.

”Idet vores dimittendundersøgelser viser, at praktik og studiejob fører til job i selv samme virksomhed, er det forståeligt, at de studerende ønsker spændende studiejob,” siger hun.

Lotte Burholt Pedersen kunne dog godt ønske for de studerende, at der var mindre fokus på, at det ’rigtige’ studiejob fører til det ’rigtige’ job, så de kunne få mere ro på og sænke skuldrene lidt.

”Hvis de studerende er så fokuserede på et specifikt job, kan det fjerne opmærksomheden fra andre brancher, virksomheder eller projektemner, som deres uddannelse handler om at undersøge.”

Derfor fortæller hun og kollegerne de studerende, at de ikke behøver at stresse over at finde det ’rigtige’ studiejob. For der er ikke noget, som er ’rigtigt’.

”Det vigtige er, at de kommer ud at afprøve deres kompetencer uden for universitetets vægge,” siger hun.